Aston Martin DB4 GT Zagato - topfart på 274 km/t og næsten umuligt at køre langsomt

Aston Martin DB4 GT Zagato er et engelsk-italiensk produkt og primært beregnet til løbskørsel – altså en regulær racervogn i den store GT-klasse. Chassiset er det samme som i den standardmæssige, særligt hurtige, noget forkortede GT-udgave af DB4 bortset fra, at motoren er en smule højere tunet til 314 netto-hk. Karrosseriet, der er lavet i aluminium, er tegnet og fremstillet af Zagato i Italien.

Zagato-Aston kunne lige som den almindelige DB4 GT fås med forskellige bagakseludvekslinger. Den her prøvede vogn har det højst gearede bagtøj, som giver 43,9 km/t pr. 1000 motoromdrejninger i fjerde gear – og en tophastighed på 274 km/t ifølge fabrikken. Det engelske blad ”Autocar” har prøvet et eksemplar med en bagaksel, som giver 38,7 km/t pr. 1000 o/m, og har målt en tophastighed på 245 km/t. Det normale benzinforbrug med denne gearing svarer til 4,5 - 6,75 km pr. liter. Den højere gearing giver noget langsommere acceleration og formentlig lidt lavere benzinforbrug.

Da hele arrangementet blev lidt forhastet, glemte vi at regulere dæktrykkene til høje hastigheder, inden dækkene blev varme, og jeg måtte derfor af sikkerhedsgrunde afstå fra at prøve tophastighed. Desuden gjorde umage dæk en vis varsomhed nødvendig (vognen er standardmonteret med Avon Turbospeed, men havde netop fået beskadiget et dæk, der derfor midlertidigt var erstattet med et sportsdæk af andet fabrikat), og endelig var der ikke tid til at opsøge veje, hvor man i sikkerhed kunne køre vognen tæt til grænsen i svingene, da hjulenes vedhængskraft er så stor, at der virkelig sker noget, når de slipper taget i vejen (privatejede eksemplarer har konkurreret på lige fod med fabriks-Ferrari’er i Gran Turismo løb. Stirling Moss havde f. eks. fine resultater med den).

Prøvekørslen må således erkendes at have været meget mindre grundig, end en så ædel vogn fortjener, og med dette forbehold er her mine indtryk:

Ikke GT til almindelig langtursbrug

Det er muligt, at Zagato-Aston’en med en lavere bagakseludveksling er egnet til normal brug (det mener ”Autocar”, men prøveeksemplaret føltes nærmest som en fuldblods racermaskine, selv om affjedringen langt fra er umenneskelig hård, men rimeligt behagelig, og selv om udblæsningen også er inden for det tolerable, når man ikke træder for hårdt på speederen.

Motoren tager først rigtigt fat ved ret høje omdrejningstal. Og almindelig langsom kørsel kræver anvendelse af første eller andet gear. Vindstøjen er temmelig voldsom, og støjniveauet er i det hele taget allerede ved omkring 100 km/t så højt, at man ikke kan tale sammen uden at hæve stemmen til nær det råbende. Sæderne er komfortable, og der er forbilledlige muligheder for at finde frem til en hensigtsmæssig kørestilling, men hvis man er høj, kommer hovedet nemt i berøring med loftet på ujævn vej, fordi hensynet til frontarealet er gået forud for de indvendige mål.

Manøvreringen kræver en vis muskelkraft, og Zagato-Aston’en vil aldrig kunne beskyldes for at være en pigevogn. Da de store skivebremser ikke er servo-assisterede, kræver de et meget højt pedaltryk for kraftig bremsning, i hvert fald indtil de er gennemvarme. Træder man almindeligt på dem, mærkes de næsten, som om de løber i grøn sæbe. Styringen er også tung, hvis man ikke hjælper vognen rundt i svingene ved at accelerere kraftigt gennem dem. Men alt fungerer med fremragende præcision, og Zagato-Aston’en er ikke beregnet til almindelig, endsige langsom kørsel!

180 km/t føles som 100 i almindelig hurtig bil

Hvis man kan lide den slags vogne, er det i øvrigt meget let at glemme ulemperne, når man fornemmer, hvad den kan. Kørslen er så støt og rolig ved 180 km/t som i en almindelig god, hurtig og stor familievogn ved 100. Hjulenes sideføringskraft er så enorm, at det på de forhåndenværende veje ikke var muligt at provokere blot en antydning af udskridning, end ikke ved kraftig gasgivning i andet gear ud af skarpe sving.

Ganske vist kan det faktisk lade sig gøre at lave hjulspin på tør vej i andet gear i sving, hvor de rette kørselsbetingelser er til stede, men så skal der også køres så voldsomt, at al sammenligning med almindelige biler ophører.

Under de givne forhold var der bedst lejlighed til at lege med selve motoren, og hvis man overhovedet kan værdsætte lyden af en kostbart forædlet motor, er det sød musik, når man lader den løbe op til de maksimale 6000 o/m, hvor den spinner så vibrationsfrit og blødt, at kun et blik på omdrejningstælleren gør det muligt at sætte grænsen.

Selv om udblæsningen normalt ikke ligefrem er uciviliseret, skal man dog ikke gå hurtigt op i høje omdrejninger i byområder, da brølet i så fald er tilstrækkeligt til at skræmme uforberedte medtrafikanter. Som følge af den høje gearing svarer 6000 o/m i øvrigt til 106 km/t i 1. gear, 150 i 2. og 210 i 3.

Modelhistorie 2015: Aston Martin Zagato

Aston Martin DB4 GT Zagato blev introduceret på London Motor Show i Earls Court i oktober 1960. Der var planlagt produktion af 25 styk, men med manglende efterspørgsel blev det kun til 19. Den sidste blev fremstillet i 1963. Zagato-Aston’en anses i dag som en af de smukkeste sportsvogne nogen sinde og er stærkt eftertragtet.

Da modellen var ny, var listeprisen i England 5.470 pund. Markedsprisen i dag kender ingen, for det er mange år siden, at et eksemplar sidst er blevet handlet, men den anslås at være et sted mellem 2 og 5 millioner pund.

Karrosseriet er designet af den da 23 år gamle Ercole Spada hos Zagato i Milano. Han forvandlede den oprindelige DB4 GT til en mindre, mere aerodynamisk bil, der var lettet ved udskiftning af mange stålkomponenter med aluminium, brug af plexiglas til bagrude og bageste sideruder og sløjfning af alle uvæsentlige dele som kofangere.

Ses stadig i racerløb

Fire af de 19 blev bygget til en speciel racing specifikation med lavere taglinie, bredere bagskærme, et fladere og længere forparti og andet bagparti. En af disse biler blev på en auktion i 1990 købt for 1,54 millioner pund, men er ikke gemt bort i en samling. Den deltager stadig i historiske racerløb. Jeg har selv flere gange set den sammen med Ferrari’er, Cobra’er og letvægts-E-type Jaguar’er på de årlige Revival-løb for biler fra før 1966 på Goodwood-banen i England.

I 1991 fik fire ubrugte DB4 chassiser meget lignende Zagato-karrosserier og større 4,2-liter motor. Hver solgtes som fabriksgodkendt replika for over 1 million dollars. I år 2000 skete det samme igen med to stadig tiloversblevne DB4 chassiser. Senere har interessen for bilen ført til en lukrativ fremstilling af replikaer ved ombygning af GT-udgaver af DB4.

I 1986 kom en ny lille serie Aston Martin med Zagato-karrosseri – 52 coupéer og 37 cabrioleter baseret på V8 Vantage. I 2002 lanceredes – og solgtes straks – en serie på 99 styk Aston Martin DB7 Zagato med 6-liter V12 motor. Og i 2011 blev 50 års jubilæet for Zagato Aston’s racing debut – med Stirling Moss bag rattet i udstillingsbilen fra Earls Court – markeret med en Aston Martin V12 Vantage Zagato i racing trim som koncept til en lille serieproduktion.