Fortsæt til indhold
Indland

Jurist og debattør får Jyllands-Postens ytringsfrihedspris

Samfundsdebattør, jurist og direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, modtager Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris for at være et ”et absolut fyrtårn i debatten om ytringsfrihed”.

Det handler om frihed: Friheden til ikke at blive unødigt overvåget af staten, friheden til at ytre sig uden frygt for liv og lemmer og friheden til at leve i et samfund, hvor der værnes om de grundlæggende retsstatsprincipper.

Netop frihed er det absolutte omdrejningspunkt for juristen Jacob Mchangamas arbejde som jurist, samfundsdebattør og direktør i tænketanken Justitia, og for sit virke og engagement modtager han nu Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris.

”I utallige offentlige sammenhænge – artikler, foredrag, forelæsninger, debatter – her i landet og internationalt har han markeret et principielt og helt nødvendigt forsvar for ytringsfriheden og for liberale frihedsrettigheder. Ikke tynget af ideologiske præferencer til højre eller venstre, holdt helt enkelt til sagens kerne, diskuterende og ræsonnerende,” lød det i en tale til prismodtageren fra Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen, da han for et øjeblik siden overrakte prisen ved en reception i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen. I sin tale kaldte han Mchangama for »et absolut fyrtårn i debatten om ytringsfriheden.«

Grundlæggende retsstatsprincipper

Tidligere på året forlod Jacob Mchangama tænketanken Cepos for at skabe sin egen, uafhængige juridiske tænketank Justitia. Målet her er at ”styrke fokus på og respekten for grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder i offentligheden, blandt myndigheder, eksperter og beslutningstagere i Danmark såvel som internationalt,” som det lyder i tænketankens beskrivelse af sig selv.

Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen overrækker Ytringsfrihedsprisen til Justitias direktør Jacob Mchangama.

I Jacob Mchangamas virke som debattør diskuterer han ofte balancen mellem samfundets kamp mod en reel terrortrussel på den ene side og den massive overvågning af borgerne på den anden, som ifølge Mchangama er kommet i kølvandet på selvsamme trussel. I debatter vil man oftest høre ham argumentere for farerne ved masseovervågning af borgerne uden en konkret mistanke, samtidig med at han sjældent afviser truslens eksistens eller behovet for målrettet overvågning i specifikke situationer.

Men hvor spørgsmålet om overvågning og borgernes frihed ifølge Jacob Mchangama er en delikat balance, er det anderledes enkelt at trække de principielle grænser, når det gælder tidens andet store spørgsmål, ytringsfriheden, mener han.

”Efter min vurdering bør der være absolut meningsfrihed, og her er der nogle meget klare og meget kontante trusler fra ikkestatslige aktører, særligt når det gælder islam,« udtalte han i et interview med Jyllands-Posten i maj i år.

”Taget vare på ytringsfriheden”

Jyllands-Postens Fond besluttede i 2006 at indstifte Ytringsfrihedsprisen i lyset af den muslimske verdens voldsomme reaktioner på Muhammed-tegningerne i februar 2006. Det er Jyllands-Postens Fond og avisens chefredaktør, der vælger prismodtageren, der med prisen også modtager 50.000 kroner. Jørn Mikkelsen uddybede valget af Jacob Mchangama som dette års prismodtager:

”I retningslinjerne for tildelingen af Jyllands-Postens Fonds Ytringsfrihedspris hedder det – ret neddæmpet egentlig – at den bl.a. kan gives til en person, ”som har taget vare på ytringsfriheden”. Det må man sige, at Jacob har gjort og gør.”

”Skulle det virkelig være en pris værd?”

Jacob Mchangama er ”stærkt beæret” over at have modtaget prisen, som han sagde til receptionen efter at have fået prisen overrakt.

”Men jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt, som Obama må have gjort det, da han modtog Nobels fredspris i 2009 – for jeg er ikke sikker på, at jeg har fortjent den,” sagde han og henviste bl.a. til ordlyden i, hvem Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris kan gå til.

Prisen uddeles til personer, ”som har oplevet, at deres brug af ytringsfriheden ikke har været omkostningsfri, og som derfor har måttet betale en personlig pris for det frie ord,” læste han højt og tilføjede med egne ord:

”Selvom jeg har brugt JP’s kontroversielle tegninger i bøger og film, når jeg fandt det relevant for at belyse emnet, føler jeg ikke, at jeg har risikeret noget. Derfor er jeg ekstra ydmyg over at modtage prisen,” sagde Jacob Mchangama.

”Når jeg alligevel får prisen, tænker jeg, at det har at gøre med, at jeg sammen med andre meningsfæller, der også kunne have stået her i dag, efter bedste evne har forsøgt at forsvare ytringsfriheden på princippets grund og uden hensyntagen til, hvis ytringsfrihed der knægtes og af hvem. Igen kan man sige: skulle det virkelig være en pris værd? Det er jo hele ytringsfrihedens essens,” sagde Mchangama.

”Men vi lever desværre i tider, hvor det indlysende ofte fremstår gedulgt, og hvor principper har måttet vige for fastlåste positioner.”