Fortsæt til indhold
Indland

På Færøerne styrer den kristne tro stadig mange ting

Valg: Når færingerne på tirsdag går til valg til Lagtinget, har religionen en stor betydning. Ikke fordi de religiøse partier er størst, men fordi religiøse emner har stor betydning. Det gælder bl.a. spørgsmålet om homoseksuelles ret til at blive gift og få børn med hinanden.

Lars From, Jyllands-Postens udsendte medarbejder | Mathias Svold, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

EIðI/TóRSHAVN

Kirken i Eiði er fyldt med kvinder i flotte kjoler og mænd i det stiveste puds. Stemningen er tæt, kirken smukt pyntet med masser af brudeslør, og forventningerne er høje. Udenfor skinner solen, og det færøske flag vajer. Også præsten er i højt humør.

Brudeparret er endnu ikke kommet, selv om brylluppet skulle være gået i gang for længe…