Dagbog fra et plejehjem: 13. - 18. juli
Annet Steenstrup, 72 år, bor på Peder Lykke Centrets plejehjem. Hun har igennem fire måneder skrevet dagbog om sin oplevelse af at bo på plejehjem. Hun ønsker med sine dagbogsblade at rejse en debat om forholdene for de ældre på landets plejehjem.
Mandag den 13. juli.
Jeg længes så inderligt efter mit drivhus. Har haft nogle slemme dage. Har svært ved at få luft, hyperventilerer og får angst og hjertebanken.
I aftes fik jeg skældud af en ansat. Fordi jeg rejste mig mellem hovedretten og efterretten. Aftensmadssituationen er noget af det mest frtvivlende. Vi sidder i tre rum, 9-10 personer ud af 24 mulige. Resten spiser på deres værelser.
»Vi har en aftale om, at ingen forlader bordet, før alle er færdige,« var den besked, jeg fik.
»Jeg har ikke lavet nogen aftale,« sagde jeg lige så dumt.
Glemte, at aftaler indgås medarbejderne imellem – og afdelingslederen?
Plejehjemmet er de ansattes arbejdsplads – men også deres legeplads – de pjatter og ler med hinanden, snakker privat. Hvis de har lavet en aftale om, at vi skal blive siddende ved bordet – er det vel deres job at gøre det hyggeligt for os! Dele ud af deres overskud, tænker jeg. Hvis min borddame (vi er to i det rum) ikke sover, spørger jeg hende, om jeg må gå ud at få lidt luft og en cigaret.
»Kommer du tilbage?«
»Ja da.«
Torsdag den 16. juli
I dag bliver min gode ven, BB, 94 år. Han er taget af sted for at holde fødselsdag sammen med sin forlovede. Vi har mange gode stunder sammen. Kan tale godt og more os lidt. Også sidde stille og tie. Jeg har det så skidt, kan ikke få luft – har ondt i maven og kvalme.
Det føles som at være på hospitalet – men uden at skulle hjem, hvis man bliver raskere.
Var lige ude at sidde på gangen – det var meget, meget stille, og det lugtede rent ud sagt forfærdeligt af lort.
Fredag den 17. juli
Så døde min genbo. Det er cirka en måned siden, hun sagde, hun ikke ville leve mere. Sød, venlig kvinde på 90 år. Det var barskt at se hendes sidste tid. Hendes mand gennem 60 år kom hver dag. Vi siger »nu fik hun fred«. Hun var også min borddame i mange måneder. Vi lo og småsnakkede og sang lidt.
Lørdag den 18. juli
Fik den tanke, at de ansatte her kan skubbe døden fra sig ved at være på det rigtige hold. Forstås sådan, at det er de indsatte, der dør.