Psykolog: Disse kvinder efterlader hittebørn
Trods den svære start i livet har hittebørn gode chancer for at få et velfungerende liv fremover.
En beboer fandt lørdag omkring klokken 15.30 et efterladt spædbarn på Baltorpvej i Ballerup.
Der var ifølge politiet tale om en nyfødt pige, der var i live, og som efter omstændighederne har det godt. Pigen blev fundet i en pose mellem et par containere ud for adressen Baltorpvej 237.
Københavns Vestegns Politi opfordrer søndag eftermiddag moren til den nyfødte pigen til at henvende sig til politiet.
"Vi skal nok forsøge at hjælpe hende på alle mulige måder," siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson, der leder undersøgelserne efter fundet af det lille hittebarn.
Politiet har kun fået få henvendelser indtil videre og søger fortsat efter vidner, der har set nogen omkring findestedet på Baltorpvej op til det tidspunkt, da spædbarnet blev fundet.
Den lille pige er fortsat på sygehuset, hvor hun ifølge Carsten Jansson skal blive indtil mandag, hvorefter Ballerup Kommune vil finde en plejefamilie til hende.
Der bliver i gennemsnit fundet ét hittebarn om året i Danmark, og ifølge forfatter og psykolog Inger Thormann behøver hittebørn ikke blive mærket af deres hårde start senere i livet.
"Hittebørn har gode chancer for at få et godt og velfungerende liv i en anden familie," siger hun.
Psykolog Inger Thormann har 30 års erfaring med omsorgssvigtede børn og hittebørn.
Hun har en række bud på, hvilke kvinder det er, som vælger at efterlade sit barn på den måde:
"Det kan for eksempel være psykisk syge, der sent i graviditeten opdager, at de er gravide. Eller kvinder, der ifølge dem selv, har de børn, de skal have og ikke længere har mulighed for abort," siger hun og fortsætter:
"En anden gruppe er kvinder fra indvandrermiljøet, der har fået barn udenfor ægteskabet. Med risiko for at blive udstødt, træffer kvinderne et valg om at efterlade barnet".
Ifølge Inger Thormann har moderen forældremyndigheden de første tre måneder. Det betyder, at moderen til hittebarnet Ballerup i løbet af de næste tre måneder kan fortryde sit valg og gøre krav på barnet.
I dag fungerer systemet sådan, at når hittebørn bliver fundet, står der umiddelbart en plejefamilie klar, som relativt hurtigt kan tage imod barnet.
Det er ifølge Inger Thormann almindeligt i de her sager, at barnet først bliver grundigt undesøgt på et sygehus og efterfølgende anbragt hos en plejefamilie med adoption for øje.
"Familien skal kunne rumme, at de ikke ved, om det er deres barn på længere sigt," siger Inger Thormann og hentyder til de tre måneders 'fortrydelsesret', som den biologiske mor har.
Inger Thormann håber, at eventuelle adoptivforældre vil være åbne omkring de særlige omstændigheder overfor barnet.
"Det er meget vigtigt for mennesker i dag at kende den sande historie om sig selv," siger hun.