Søren Pind vil straffe angreb på politiet hårdere

Det ligner drabsforsøg, når demonstranter og ballademagere angriber politiet med molotovcocktails. Det mener justitsminister Søren Pind (V), som efter lørdagens hærværk og voldsomme demonstration på Nørrebro i København, hvor voldelige demonstranter kastede molotovcocktails, kanonslag, flasker og brosten mod politiet, vil undersøge mulighederne for at hæve strafniveauet mod personer, der overfalder politifolk og offentlige embedsmænd i uniform.

»For mig er det at ligne med drabsforsøg. Som der står i retsplejeloven er jeg ganske vist den øverste anklagemyndighed i landet, men det skal jo udøves gennem anklagemyndigheden,« siger Søren Pind til Ritzau.

»Med det ønsker jeg at sige, at jeg ser meget alvorligt på det, og hvis man kan finde de pågældende, skal de stilles til regnskab. Det er en meget alvorlig sag,« siger justitsministeren, der bebuder »en historisk hård linje«.

Fra gadefest til vold

Urolighederne opstod kort før midnat i forbindelse med et arrangement, som gruppen Reclaim the Streets havde indkaldt til via bl.a. Facebook. Arrangementet, som blev kaldt en gadefest, startede på Nørrebros Runddel kl 22.00 med musik og dans på gaden, men udviklede sig undervejs til en voldsom og uanmeldt demonstration, da cirka 200 unge kort før midnat bevægede sig ind ad Nørrebrogade og Fælledvej, mens der undervejs blev malet grafitti og begået omfattende hærværk mod Politimuseet og en række butikker - bla. gik det ud over butiksruderne hos banker og ejendomsmæglerforretninger.

Da politiet greb ind, blev der bl.a. kastet med molotovcocktails og kanonslag mod dem, oplyser vagthavende hos Københavns Politi. Tre blev anholdt.

I følge sociolog og forfatter Aydin Soei, som har beskæftiget sig med gadeoptøjer, er det typisk en broget flok af unge fra den yderste venstrefløj, som står bag og deltager i Reclaim the Streets-arrangementer. I 2009 udviklede et lignende arrangement sig i Hyskenstræde på samme voldsomme måde med hærværk og sammenstød med politiet.

»Nu er det så gået galt igen. Mit indtryk er, at det er nogle, som betragter sig selv som en del af den yderste venstrefløj, der står bag. De siger, at de vil demokratisere byrummet, men det er jo simpel ballade og hærværk, de udøver,« siger Aydin Soei.

I følge René Karpantchof, sociolog og ekstern lektor på Københavns Universitet, opstod Reclaim the Streets-konceptet blandt den yderste venstrefløj 1990’ernes London og bredte sig derfra.

Vil erobre byrummet

»Grundideen er at erobre retten til byrummet tilbage - man protesterer mod privatisering, kommercialisering og bilernes dominans. Man vil sikre retten til at kunne cykle rundt i byen og holde ikke-kommercielle fester på pladser og stræder. Konceptet var i sin grundide ikke-voldeligt - gennem civil ulydighed indtager man nogle byområder og holder åbne fester der. Men i tidens løb har konceptet udviklet sig i mange forskellige retninger og mange grupper bruger navnet,« siger René Karpantchof.

Weekendens voldsomme begivenheder kan i følge Eskil Andreas Halberg, som er sociolog og blogger på den venstreorienterede netavis Modkraft.dk, ses som en protest mod bankernes rolle under finanskrisen, mod de tårnhøje boligpriser i København og mod politiet generelt. Han er bosat på Nørrebro og overværede begivenhederne.

»Det var ikke en homogen gruppe, der stod bag urolighederne og hærværket. Det var en meget blandet gruppe af unge venstrefløjstyper. Både nogle autonome, nogle som dukkede frem fra værtshusene, nogle fra ungdomshuset etc.,« siger han.

Det var Eskil Andreas Halbergs indtryk, at det primært var ejendomsmæglere og banker, som blev udsat for hærværk. »Det handler formentlig om protest mod, at det er svært for mange at få et banklån til et sted at bo. Boligpriserne i København er jo helt vanvittige, og mange mennesker har ikke råd til en bolig,« siger han.

Den voldsomme demonstration og hærværket har vakt harme på de sociale medier. Også en række folketingspolitikere har taget skarpt afstand fra de unges vold, bl.a. Pernille Skipper (EL) og Pia Kjærsgaard (DF).