Valg af ny formand vækker minder om kolonitiden

Det er både »trist« og et »formynderisk signal« at sende til det grønlandske folk.

Sådan lyder den kontante kritik af den nye Venstre-regering, efter at det nu står klart, at den nye formand for Folketingets Grønlandsudvalg bliver det nyvalgte folketingsmedlem, Marcus Knuth (V).

For med valget af udvalgets formand bryder man med en mere end tyve år gammel tradition for, at det er ét af de grønlandske folketingsmedlemmer, der sidder ved bordenden som formand for Grønlandsudvalget.

»Det viser en totalt manglende respekt for det grønlandske folk, at man vælger et dansk medlem af Folketinget til at sidde og bestemme over primært grønlandske emner. Det er et formynderisk signal at sende til de grønlandske vælgere, og at man tilmed vælger en fuldstændig uprøvet politiker er trist og uforståeligt,« siger ét af de to grønlandske medlemmer af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen, der er valgt for det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit (IA).

Overstatslige emner

Marcus Knuth selv afviser, at det skulle være et problem, at han som dansker sidder på formandsposten. For siden Selvstyreloven fra 2009, der bl.a. gav Grønland ret til selv at bestemme over en lang række områder, som tidligere havde været under dansk bestemmelse, er det ifølge Venstre-manden primært fællesanliggender, udvalget drøfter – og altså ikke emner, der udelukkende berører Grønland.

»Siden selvstyret har Grønland selv administreret alle lokale spørgsmål. Det, der er tilbage og bliver diskuteret i udvalget, er mere emner som sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik. Derfor er det mindre relevant end før 2009, at det er en politiker fra Grønland, der er formand,« siger Marcus Knuth.

Blå blok havde ifølge grønlandske medier ellers tilbudt IA formandsposten, hvis ellers partiet forpligtede sig til at stemme blankt i danske indenrigspolitiske anliggender. En praksis, som i forvejen gør sig gældende blandt de grønlandske og færøske politikere i Folketinget, hvor man i vidt omfang undlader at stemme ved folketingsafstemninger, der udelukkende omhandler rent danske indenrigspolitiske emner. Men fordi IA nægtede at gå med til den ordning, gik formandsposten altså til Marcus Knuth.

Ifølge lektor og centerleder ved CBS, Lise Lyck, der har særligt fokus på Grønland, kan man tolke sagen som et udtryk for, at begge parter forsøger at afprøve rammerne for Selvstyreloven.

Afprøver selvstyret

»Siden 2009 har vi set en konstant afprøvning af rammerne for selvstyreaftalen: Hvor langt går den, hvor meget kan Danmark tillade sig at sige og gøre, og hvor meget kan Grønland strække rammerne for loven til at få mere indflydelse,« siger Lise Lyck.

Og når Aaja Chemnitz Larsen vælger at kalde Venstres beslutning for »formynderisk«, er det ikke tilfældigt, lyder det fra Lise Lyck, der mener, at IA bevidst »trækker koloni-kortet«.

»Det er et ord, der i en grønlandsk sammenhæng trækker en lang, lang række associationer til kolonitiden med sig – altså at Danmark bestemmer over Grønland, som det har gjort historisk set. Så ordet formynderisk vil indenrigspolitisk i Grønland vække tanker om, at der stadig er en kolonimagt, der fra ministerielt hold styrer Grønland,« siger lektoren.

Vil hellere hjælpe ham

Det andet grønlandske folketingsmedlem, Aleqa Hammond (Siumut) er ligeledes »ærgerlig og uforstående« over for, at regeringen har valgt en dansk politiker som formand for Grønlandsudvalget. Men hun har ikke i sinde at gøre noget særligt ud af beslutningen, lyder det fra Siumut-politikeren, der selv er blevet næstformand i udvalget.

»Jeg er enig med IA i, at formanden burde have været en grønlænder. Men når det nu ikke er en grønlænder, vil jeg som næstformand forsøge at sikre, at vi får en god formand, som kæmper Grønlands sag, og jeg vil forsøge at give ham den nødvendige hjælp og informationer, så han kan repræsentere Grønland – uanset hvor han er født henne,« siger Aleqa Hammond, der i september sidste år måtte gå af som formand for Grønlands Landsstyre, da det kom frem, at hun havde lånt over 100.000 kr. af selvstyrets penge til private formål.

»Uanset om jeg kan lide beslutningen eller ej, bliver jeg nødt til at få det bedste ud af det, der nu engang er,« siger det nyvalgte folketingsmedlem.