Fortsæt til indhold
Indland

»Nu omfavnede hun os, som om hun elskede os, og råbte: Danmark er frit!«

Befrielsen: En pige hinker på Kongevejen, en nazist trygler Gud om tilgivelse, en kvinde ser farens slugter oplyst, en frihedskæmper bliver ramt af en forunderlig jubel, en statsmand spørger, om han vækker afsky, og en modstandsmand kommer i tanke om et regnskab, han skal nå at gøre op. I dag er det 70 år siden, at Danmark blev befriet. Det udløste dage med ubeskrivelig lykke, uforløst vrede, drab og politiske kompromiser.

Rasmus Karkov

Alle kunne se, at det var slut for Det Tredje Rige. Slutspillet var i gang, og afslutningen nærmede sig. I løbet af de sidste dage i april overgav tyskerne i Finland og Italien sig, Mussolini blev dræbt, og i førerbunkeren i Berlin brød alt sammen, da Hitler skød sig selv i den sønderskudte by.

I Danmark gjorde modstandsfolkene sig klar, de trænede soldater…