Ny strid om gymnasielæreres arbejdstid – lærere hiver rektorer i retten
Arbejdstid: Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening bryder en stribe rektorer overenskomsten om lærernes arbejdstid. 80 læreres sager kan ende i Arbejdsretten, fordi de ifølge fagforeningen ikke har fået løn for den tid, de har arbejdet.
Mindre end to år efter at landets gymnasielærere gik med til at afskaffe deres arbejdsaftale, vil lærernes fagforening hive en stribe rektorer i arbejdsretten med en anklage om brud på overenskomsten.
Tidligere havde gymnasielærere en arbejdstidsaftale, der sikrede en fastlagt forberedelsestid til hver times undervisning. I dag får hver lærer ved skoleårets begyndelse en række opgaver, som rektoren mener, at læreren kan løse i løbet af skoleåret. Læreren skal så registrere sin arbejdstid.
Men for de 80 lærere, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil indlede en arbejdsretslig sag for, er læreren og rektoren ikke enige om, hvor meget læreren har arbejdet. Lærerne har registreret, at de har brugt flere end de 1.924 timer, som udgør arbejdstiden på et skoleår. Rektorerne vil ikke udbetale penge for merarbejde.
I første omgang har GL og Moderniseringsstyrelsen et mæglingsmøde, men Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL, forventer, at sagerne ender i Arbejdsretten.
»Disse 80 sager er kun toppen af isbjerget, for mange lærere har ikke lyst til at lægge sig ud med deres rektor. Vi må konstatere, at rektorerne i nogle tilfælde ikke overholder den overenskomst, som vi indgik. Det er fair nok, at gymnasierne også skal effektiviseres ligesom andre dele af den offentlige sektor, men gymnasielærere skal selvfølgelig have løn for de timer, som de arbejder,« siger lærerformanden, som forklarer, at nogle af de 80 lærere har mere end 100 timers merarbejde, som de ikke har kunnet få udbetalt.
Skal justere opgaver
Nordstrøm Hansen mener, at det er rektorernes ansvar at give lærerne opgaver, der passer til et års arbejde.
»Hvis det i løbet af året viser sig, at læreren arbejder for mange timer, må det være op til rektoren at handle, f.eks. ved at tage nogle af opgaverne fra læreren og give til en kollega, som måske har mindre at lave,« siger hun.
Hun varsler en kursændring for Gymnasieskolernes Lærerforening, hvis det ikke lykkes at finde en løsning på sagerne.
»Det har ikke været nemt for hverken lærere eller rektorer at indføre et helt nyt system for arbejdstiden, men vi har forsøgt at få det til at fungere i dialog med rektorerne. Der har jo ikke været protesterende lærere, der har nedlagt arbejdet. Vi har arbejdet ihærdigt på at få de nye regler til at fungere. Men det kan blive rigtigt svært, hvis vi ikke kan blive enige med rektorerne om, hvordan lærernes tidsregistrering skal opfattes.«
Anne-Birgitte Rasmussen, formand for rektorerne, understreger, at hun ikke kender indholdet eller omfanget af de 80 sager.
»Men generelt er vores opfattelse, at lærernes tidsregistrering ikke skal opfattes som en form for fakturering, hvor hver lærer kan regne med at få de timer, som vedkommende registrerer, udbetalt. Tidsregistreringen er et arbejdsredskab for læreren til at holde styr på, om man arbejder for meget eller for lidt. Pointen er netop, at rektoren og læreren i løbet af skoleåret skal have en dialog om omfanget af arbejdsopgavern. Og det må være et fælles ansvar at skride ind og finde en løsning, hvis tiden skrider, så læreren f.eks. kan få hjælp til at administrere sin arbejdstid, eller en anden lærer kan overtage nogle af opgaverne,« siger hun.
Lærer skal selv styre tiden
Hun mener, at det er fornuftigt, at gymnasielærernes arbejdstid fastsættes ud fra en årsnorm og ikke for hver uge, da arbejdsbyrden varierer fra uge til uge og måned til måned.
»Det var lærerne, der ønskede at få tidsregistreringen med i forliget. Vores indstilling er, at gymnasielærere er højtuddannede mennesker, som bør være i stand til selv at styre deres arbejdstid. Nogle gange er der tid til at fordybe sig i et emne, men det kan betyde, at man må bruge mindre tid på andre emner. Det skal lærerne i dag jo netop selv styre.«
Forud for opgøret med gymnasielærernes arbejdstidsaftale i 2013 var argumentet, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres, og at lærere skal tilbringe mere tid sammen med eleverne.
Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen tvivler på, at Gymnasieskolernes Lærerforening vil vinde en evt. retssag.
»Gymnasielærerne gik i 2013 selv med til at give rektorerne den fulde ledelsesret over registrering, planlægning og kontrol af arbejdstiden, så lærerne står svagere i en sag som denne i dag end før 2013,« siger professoren.
Han henviser desuden til, at rektorerne i arbejdsretten vil have ”fortolkningsfortrin”, dvs. at retten hører deres version af sagerne først.
»Så vil det være op ad bakke for lærerne at overbevise retten om, at rektorerne systematisk underkender overenskomsten.«