Mindre end 2 procent af politiets fotovogne holder ved skoler
Flere af folketingets transportordførere er overrasket over, at politiet tilsyneladende ikke prioriterer skoleveje, når de bestemmer, hvor fotovognene skal placeres og vil stille spørgsmål til justitsministeren.
Det er kun 1,6 procent af Politiets fotovogne, som siden firedoblingen i antallet af fotovogne, har holdt i nærheden af skoler. Det viser en analyse, som Jyllands-Posten har lavet på basis af data fra smartphone-appen, Fartkontrol.nu.
Den lave tilstedeværelse af fotovognene ved børns skoleveje, overrasker Socialdemokraternes transportordfører i Folketinget, Rasmus Prehn.
"Det kommer umiddelbart bag på mig, at politiets fartkontroller ikke er mere tilstede ved skoler. Som jeg ser det, bør de være tilstede, der hvor det har et størst præventiv effekt, og netop der hvor vores børn færdes, har det stor betydning for borgernes tryghed i trafikken," siger Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.
"Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til, at politiet har prioriteret placeringen af fotovognene, som de har, men jeg mener, at en del af den retorik vi anvendte, da vi diskuterede udvidelsen i antallet af fotovogne, netop var at øge trygheden for bløde trafikanter," fortsætter han.
Derfor vil Rasmus Prehn gerne høre politiets forklaring på det lave tal og bebuder, at han på basis af Jyllands-Postens tal vil stille spørgsmål til justitsminister Mette Frederiksen.
Det samme vil transportordførerne Kim Christiansen (DF) og Kristian Pihl Lorentzen (V).
"De her tal bekræfter blot antagelserne om, at fotovognene er en pengemaskine, der bidrager minimalt til trafiksikkerheden," siger Kim Christiansen til Jyllands-Posten, og Kristian Pihl Lorentzen giver ham ret.
"Det giver ingen mening, ikke at holde i nærheden af skoler, hvor der er mange bløde trafikanter, og jeg vil i den nærmeste fremtid spørge justitsministeren om, hvilke kriterier der lægges til grund for fotovognenes placering. Som det er nu, har politiet jo frie hænder til at placere vognene hvor de vil," siger han.
At politiet selv bestemmer, hvor de placerer fotovognene, anser SF's transportordfører, Anne Baastrup, som en af fordelene ved den nuværende ordning.
"Jeg har fuld tillid til, at politiet holder, der hvor de mener, det er relevant, og det gode ved fotovognene er jo, at politiet kan flytte dem rundt all efter, hvor de mener, der er et behov for kontrol," siger hun.
Baastrup afviser ikke, at de automatiske hastighedskontroller er en pengemaskine, men peger samtidig på, at de beløb, som fotovognene bidrager til statskassen med, er væsentligt mindre, end omkostningerne til behandling af trafikofre.
"Fotovognene er en pengemaskine, som skal få bilisterne til at overholde hastighedsgrænserne, og hvis vi om et års tid kan se, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er faldet, så er det ok med mig. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal ikke nedbringes ret meget, før fotovognene er en god forretning, og bilisterne kan jo bare lade være med at køre for stærkt, hvis de ikke vil betale bøder," siger hun.
Hos foreningen, Sikker Trafik, giver de manglende fotovogne ved skolerne ikke anledning til bekymring. Foreningens direktør, Mogens Kjærgaard Møller, siger til Jyllands-Posten "at det er flere fotovogne end forventet."
Han peger på, at det ifølge de statistikker, som Sikker Trafik har adgang til, ikke er ved skolerne, der sker flest trafikulykker.
"To ud af tre ulykker sker på landevejene, og halvdelene af disse skyldes for høj fart. Vi har på baggrund af ulykkesstatistikkerne ikke baggrund for, at skolerne vejer tungt, og derfor er der mere behov for, at fotovognene holder der hvor ulykkerne sker," siger Mogens Kjærgaard Møller, som dog samtidig anerkender, at fotovognenes placering, ud over trafiksikkerhed også bør tilgodese borgernes generelle tryghed, og at det i den sammenhæng kan give mening, at være tilstede ved skolerne.
I Skolelederforeningen, som repræsenterer lederne på folke- og grundskolerne, forklarer formand, Claus Hjortdal, at skolelederne via skolebestyrelserne arbejder intensivt med præventivt at hæve trafiksikkerheden omkring skolerne, og at det måske kan undskylde at politiet ikke har prioriteret indsatsen ved skolerne højere, når de placerede fotovognene.
Han fortæller at tilbagemeldingen fra skolerne er, at det har en stor positiv effekt på hastigheden omkring skolerne, når politiet i forbindelse med skolestart, er massivt tilstede, men at effekten hurtigt klinger af, så snart politiet ikke mere er synlige omkring skolerne. Han vil derfor opfordre politikredsene til at prioritere skolerne højere, når de beslutter hvor fotovognene skal placeres.
Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Rigspolitiets Færdselsafdeling.