Blå Bog: Tidligere SS-officer Søren Kam
Topnazisten Søren Kam, som var mistænkt for drabet på BT-redaktør under krigen, er død 93 år gammel.
* Navn: Søren Kam
* Død 93 år gammel
* Født i København 2. november 1921
* Søren Kam meldte sig frivilligt til SS i 1940 og begyndte i 1942 på SS-Junkerskolen i Bad Tölz i Tyskland. I 1945 blev han udnævnt "SS-Obersturmführer."
* 7. februar 1945 hædrede Adolf Hitler ham med Jernkorsets Ridderkors for sin rolle i SS på Østfronten.
* Den tidligere nazist var eftersøgt for at deltage i drabet på BT's tidligere chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943 i Lyngby. Tyskland afviste at udlevere ham til retsforfølgelse i Danmark.
* I 1999 droppede Tyskland selv sagen mod ham, da den faldt for den tyske forældelsesfrist.
* Søren Kam blev på grund af en krigsforbryderamnesti tildelt tysk statsborgerskab i 1956. Han boede i Tyskland til sin død.
* Han var gift med Eleonora Kam, som døde 7. marts 2015, blot to uger inden ham selv.
Kilder: Ritzau