Flere unge vil i gymnasiet

Færre skal have en studenterhue og flere et svendebrev. Det har de seneste år været budskabet fra eksperter og politikere, som forudser, at det i fremtiden kan blive særdeles vanskeligt at opdrive en håndværker, fordi langt hovedparten af en ungdomsårgang vælger at gå på gymnasiet.

Netop udsigten til mangel på faglært arbejdskraft er en af hovedårsagerne til, at Folketinget har vedtaget en erhvervsskolereform, som træder i kraft fra næste skoleår.

Men nye tal fra Danske Gymnasier, der organiserer rektorerne på landets almene gymnasier og hf-kurser, indikerer, at de unge ikke har lyttet til politikerne. Danske Gymnasier meddeler nemlig, at 434 flere unge end i fjor søgte om optagelse på et alment gymnasium. Det er en stigning på 2,6 pct, når man korrigerer for årgangens størrelse. Det er endnu ikke opgjort, hvor mange der har søgt ind på erhvervsuddannelserne og landets handels- og tekniske gymnasier, men tallene bekymrer eksperter.

»Det er en bekymrende udvikling, fordi vi i øjeblikket ser positive økonomiske tendenser blandt virksomhederne, og hvis de ikke kan få den faglærte arbejdskraft, som de har brug, kan de ikke udnytte vækstmulighederne,« siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken Dea.

Ikke overraskende

Hun er ikke overrasket over det foreløbige søgemønster, og det er Christian Helms Jørgensen, der forsker i uddannelse ved RUC, heller ikke.

»Det kan være svært for de unge at træffe et specifikt erhvervsvalg så tidligt, og det valg kan man udsætte tre år, hvis man vælger gymnasiet. Selv om en af hensigterne med reformen er, at man ikke skal specialisere sig så tidligt som hidtil, og at man skal kunne videreuddanne sig efter sin erhvervsuddannelse, vælger en række unge formentligt det, de kender, og som de kan høre om fra folk i deres omgangskreds, i stedet for det de kan læse om i nye lovtekster og høre om fra politikere på tv,« siger han.

Formanden for Ungdommens Uddannelsesvejledning, der vejleder folkeskoleelever om uddannelse, Mark Jensen, hæfter sig ved, at det ikke er ministeriets officielle tal, og at man endnu ikke ved, hvor mange der har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Han er dog overrasket over tallene, da man har forsøgt sig med adskillige tiltag for at få unge til at søge mod andet end gymnasiet.

»Det er en vanskelig opgave. For mange lægger gymnasiet i naturlig forlængelse af folkeskolen, og derfor kræver det mere fast grund under fødderne at vælge en erhvervsuddannelse, hvor man selv og forældrene ikke umiddelbart kender til mulighederne for f.eks. at læse videre,« siger han.