Udkantsoprører: Politikerne snakker bare
Alle politikere siger, at de ønsker et Danmark i balance, men det er bare snak. Det mener stifter af oprørsbevægelse.
”Danmark skal knække over.” ”Danmark skal ikke være i balance.” ”Udkanten må sejle i sin egen sø.”
Det er ikke den slags ytringer, man hører danske politikere sige.
Men det er sandsynligvis det, som mange mener.
Sådan lyder det fra Finn Slumstrup, stifter af ”Oprør fra udkanten,” til et udkants-debatmøde tirsdag aften i Tønder.
Du kan stadig nå at komme med til et af Jyllands-Postens debatmøder om udkanten
Gider ikke høre snak
”Alle politikere synes, at vi skal have et Danmark i balance. Men hvorfor ser Danmark så ud, som det gør? Fordi det er snak. De mener ikke noget med det,” siger Finn Slumstrup. ”Udkanten er et område for svinebaroner og pensionister”
”Vi gider ikke høre alt den snak om Danmark i balance. Vi vil have at vide, om de rent faktisk mener det. For hvis de mener det, er det indlysende, at der skal indføres en anden politik,” siger Slumstrup, der mener, at nogle politikere i den kommende tid vil tale mere om udkanten. Men kun af én grund: Den snarlige valgkamp.
”Nu er der ved at være valg, og så reagerer nogle politikere. Så stikker de os måske en motorvej,” siger han