Udlændinge bliver væk fra dansktimerne

Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som bor i Danmark, går i gennemsnit glip af mere end hver 4. dansktime, fordi de ikke møder op til undervisningen. Og hos visse grupper er fraværet endnu højere.

Det viser en særkørsel over fraværet på danskundervisning på de danske sprogskoler i danskfagene, som Ankestyrelsen har udarbejdet for Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda.

De personer, som er med i det tre-årige integrationsprogram, som gives til flygtninge eller familiesammenførte, der har haft opholdstilladelse i Danmark i under tre år, er hvert år fraværende i 27 pct. af timerne.

Og hos de elever, som er uden for programmet, men som er på dagpenge eller kontanthjælp, ligger fraværet på mellem 36 og 38 pct. I dette tilfælde er deltagelse i danskkurserne ellers en forudsætning for, at de kan få offentlige ydelser.

Mehmet Ümit Necef, som er integrationsforsker fra Syddansk Universitet, siger til Agenda, at hovedårsagen til fraværet sandsynligvis er manglende motivation.

"Mange indvandrere og flygtninge lever i deres egen verden med satellit-tv på deres eget sprog, en familie og omgangskreds, hvor de færreste taler dansk, og ofte med udsigt til at træde ind på en del af arbejdsmarkedet, hvor de alligevel ikke behøver at mestre dansk," siger han.

Hos foreningen De Danske Sprogcentre forklarer formand Poul Neergaard en del af fraværet med, at danskundervisningen måske ikke får højeste prioritet i kursisternes hverdag. Jobcentrene kræver nemlig også, at de søger job, deltager i aktivering eller laver andre ting, som kan tage en stor del af tiden.

Sprogskolerne forsøger derfor at tilpasse de gennemsnitlige 15 undervisningstimer, så de foregår på tidspunkter af døgnet, hvor det passer kursisterne.

Skolerne har ingen sanktionsmuligheder over for de kursister, som har et meget højt fravær, men skal dog indberette eventuelt fravær til jobcentret, hvis kursisten er på offentlig forsørgelse. Derefter tager jobcentret en samtale med personen.

Der er på det seneste kommet alternative tiltag, som skal hjælpe indvandrere godt i gang med det danske sprog. På Københavns VUC har man sammen med erhvervsskolerne lavet nye danskkurser kaldet "branchedansk", hvor indvandrerne lærer dansk.

På kurserne lærer indvandrere dansk, som er målrettet en bestemt uddannelse - f.eks. "maddansk", hvis personen er ved at uddanne sig, eller ønsker at uddanne sig, inden for restaurantion. Disse kurser er målrettet personer, som er på SU.

De danske sprogcentre er på grund af de mange flygtninge fra Syrien og Eritrea presset til det yderste, og flere steder udvider man derfor kapaciteten og ansætter flere dansklærere.

"Vi har i efteråret 2014 ansat flere lærere. Det samme var tilfældet ved nytår og nu skal vi igen ud og søge nye lærerkræfter, så der er ingen tvivl om, at der bliver øget konkurrence om kvalificerede medarbejdere," siger Margot Hansen fra sprogcenter Slagelse til DR.

Agendas undersøgelse er blevet til på baggrund af sprogskolernes data for kursister i fagene Dansk 1, 2 og 3. Der er over 50 statsgodkendte sprogskoler i Danmark.