»Ikke lige den slags, man gerne vil huskes for«

En ubehagelig miskreditering, som ikke lige er »den slags, man gerne vil huskes for« og et åbenlyst misbrug af sikkerhedstjenesten.

Sådan lyder budskabet fra socialdemokraten Ole Espersen, der i forbindelse med sin 80 års fødselsdag må konstatere, at de fleste medier i deres fødselsdagsportrætter stadig sætter fokus på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) for mere end 30 år siden advarede statsminister Anker Jørgensen (S) mod at udnævne ham til justitsminister, fordi han ifølge efterretningstjenesten var en sikkerhedsrisiko.

Anker Jørgensen, der ifølge sine dagbøger overvejede, hvorvidt Espersen var en sikkerhedsrisiko, afviste advarslerne fra PET og gjorde i 1981 den velkvalificerede dr.jur. og professor i forvaltningsret til justitsminister og dermed også lidt paradoksalt til øverste chef for efterretningstjenesten.

Ifølge PET-kommissionens beretning i 2011 blev Ole Espersen allerede i 1977 registreret af PET, da han spiste frokost på restaurant Rio Bravo i København med den sovjetiske diplomat Nikolaj Gribrin. Før Espersen blev minister, havde PET også registreret hans kontakter med Nordkorea og møder med KGB-officerer. Men det fremgår også af sagen, at Ole Espersen aldrig lod sig hverve, ligesom PET aldrig har fundet dokumentation for ulovligheder. Ole Espersen har selv gentagne gange påpeget, at der absolut intet farligt var i hans kontakter.

Misbrug af magt

»Her på min 80-årsdag må jeg sige, at der var tale om et forsøg på at miskreditere mig fra nogen, som ikke brød sig om at få mig som minister,« siger Ole Espersen og påpeger, at konklusionen på sagen blev, at han ikke har foretaget sig noget, som var farligt for sikkerheden.

»Det har været helvedes ubehageligt. Når en efterretningstjeneste misbruger sin magt, og det kan den uden at efterlade spor, kan det være uhyre pinligt for den, som det går ud over, typisk privatpersoner, som ikke har nogen mulighed for at forsvare sig. Nu er jeg så heldig, at der blev nedsat en PET-kommission, som afgav en helt klar betænkning. Det var en slags oprejsning, men ikke nok,« siger Espersen og tilføjer:

»Hvis man gerne vil huskes for noget, er det ikke lige den slags ting.«

Ole Espersen har i det meste af sin karriere været en utrættelig frontkæmper for menneskerettigheder og retssikkerheden. Og selv om han formelt er gået på pension, fortsætter han kampen, blandt andet som formand for Retssikkerhedsfonden, som han i 2005 var med til at stifte, og som juridisk rådgiver for foreningen Bornholm Mod Atomaffald, der kæmper mod en plan om at lægge et depot for atomaffald fra Risø på Espersens fødeø, Bornholm.

Efter en juridisk embedseksamen med topkarakter blev Ole Espersen i 1959 ansat i Justitsministeriet, og i 1971 blev han professor i statsforvaltningsret ved Københavns Universitet. Han var i flere perioder formand for Radiorådet i Danmarks Radio og sad i Folketinget for Socialdemokratiet 1973-94. I Folketinget dyrkede Espersen også især det retspolitiske. Som formand for Folketingets retsudvalg og som justitsminister 1981-82. I 1994 stoppede han i politik og var i seks år kommissær i Østersørådet for menneskerettigheder. Herefter vendte han tilbage til Københavns Universitet som professor i folkeret og menneskerettigheder 2000-04.

Kæmper stadig

Ole Espersen var tillige 2001-07 formand for Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder. Ole Espersen har i hele sin karriere været en ivrig samfundsdebattør og har skrevet flere juridiske bøger.

»Der er stadig meget at gøre inden for retssikkerheden, så der bliver jeg, så længe jeg kan,« siger Ole Espersen.