Elgen vender tilbage til Danmark

Først kom bæveren til Vestjylland i 1999 med en hjælpende hånd fra det moderne naturmenneske.

Så blev ulven opdaget i 2012 efter at være ankommet af egen drift og urkraft, og samme år blev den europæiske bison sat ud på Bornholm med en venlig hilsen fra Miljøministeriet.

I 2016 vil det blive elgens tur til at vende tilbage til sit oprindelige levested Danmark for at tage plads i en niche, der har stået tom i cirka 5.000 år i den danske natur.

I det tidlige forår 2016 vil et dusin elge blive sat ud i Lille Vildmose, der er Danmarks største fredede landområde.

Dyrene vil gøre vildmosen vildere og bane bredere veksler for en større artsrigdom af planter og dyr i det fredede område, der omtrent er på størrelse med Fanø.

De op imod 300-500 kg tunge elge skal gumle og gnave blade, knopper og kviste af birketræer og bævreasp i op til tre meters højde.

Hvor de fleste hjortearter bøjer sig ned for at skaffe sig føden, strækker elgen hals og provianterer tit i noget nær 1. sals højde. Og det er netop her, at dette højhus af en hjort skal operere. For elgen bliver ikke kun inviteret indenfor i Lille Vildmose for et syns skyld, den skal gøre naturnytte og fungere som en slags forsikring for fredningens formål.

Elgkraft

»Lille Vildmoses natur er efter mange årtier med dræning og tørvegravning under genopretning. Området skal udvikle sig til én stor flade af højmoser, der veksler med søer, og som støder op til naturskove. Men tæt og artsfattig birkeskov og meterhøje krat af bævreasp og pil truer med at lukke udsynet over flere af områdets vidder. Elgene skal med deres appetit og evne til at færdes i vådt og blødt terræn bidrage til at sikre landskabets åbne karakter. I stedet for at bruge motorsav og maskinkraft vil vi hellere slippe naturkræfterne løs i skikkelse af store græsædende pattedyr,« siger biolog Roar Poulsen, der er projektleder i Park og Natur i Aalborg Kommune, som er plejemyndighed for Lille Vildmose-fredningen.

De langlemmede og vandglade hjorte med de brede klove og hængemulerne vil blive hentet i fire svenske dyreparker. At nybyggerne kommer fra forskellige egne vil sikre den genetiske variation på Lille Vildmoses kommende elg-bestand.

Et par tyre, et par køer og 8-10 kalve og kvier vil blive grundstammen til det, som med tiden forventes at blive til en bestand på 30-40 dyr i området.

»Fra foråret 2015 og et års tid frem skal der sættes cirka 30 kilometer hegn, der vil omkranse et 2.100 hektar stort leveområde for elgene i det fredede terræn, hvor også krondyr og rådyr vil græsse. Til at begynde med vil vi etablere et hegn på få hektar, hvor de svenske elge kan vænne sig til terrænet i Lille Vildmose,« siger Roar Poulsen.

Arbejdet med at etablere det store vildthegn og udsætte krondyr er finansieret gennem et EU-støttet naturgenopretningsprojekt, mens projektet med udsætning af elgene bliver gennemført af Aalborg Kommune med økonomisk støtte fra blandt andet Aage V. Jensen Naturfond, som ejer størsteparten af Lille Vildmose.

Hjorte fra nederst til øverst

De senere år har husdyr græsset i Lille Vildmose og holdt store dele af terrænet åbent, men heste, kvier og kødkvæg vil blive faset ud af området i løbet af de næste 10-15 år.

Hjortevildtet vil da blive de helt afgørende naturplejere.

I en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet fastslår biologen Rita Buttenschøn, at kombinationen af elge og krondyr er den bedst egnede metode til at sikre et åbent moselandskab som Lille Vildmoses.

I rapporten bliver det skønnet, at området kan brødføde en bestand på op imod et halvt hundrede elge.

»Større bestande af græsædende pattedyr som elg, krondyr og rådyr er tilpasset vores klima og vegetation med de fødekilder, der byder sig til året igennem. Dyrenes forskellige måder at græsse på skaber i samspil en fantastisk dynamik og en rigdom af arter, som vi har mistet i mange områder, der er under tilgroning,« siger Roar Poulsen.

Når det 30 kilometer lange og 2,5 meter høje elghegn i foråret 2016 er klar til at byde elgene indenfor i Lille Vildmoses mellemste område, vil både bilister, cyklister og fodgængere frit kunne færdes og pludselig stå ansigt til mule med en elg.

Elge forude

Der skal etableres færiste på flere af områdets landeveje, så elgene bliver i Vildmosen, mens trafikken kører som hidtil.

Til den tid vil der blive skiltet med ”Elge forude” og indført hastighedsbegrænsninger, for elge og biler kan være en yderst farlig kombination.

»Det vil i flere sammenhænge være vigtigt, at publikum kender færdselsreglerne, når de kører ind i elgterrænet. Alle har fri adgang til det område, hvor elgene vil komme til at leve, men man skal tænke på, at elgen er et vildt og stort dyr. I modsætning til krondyret er elgen ikke så bange for mennesker, at det flygter. Det vil formentlig blive en ny vinkel på en tur i det fri for mange,« siger Roar Poulsen.