KL: Masseflugt blandt lærere aflyst

Skoleporten smækkede i bag hver 10. lærer, da resten af folkeskolen åbnede døren til den nye skolereform i forbindelse med skolestart i august.

Det viser en gennemgang, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har foretaget for nyhedsbrevet Momentum, og tallet modtages med præcis de samme modsatrettede reaktioner, som har præget hele debatten om skolereformen.

I kommuneforeningen KL, som i øvrigt udgiver Momentum, vurderes tallet som positivt og med en vis lettelse, fordi tallet kun ligger et par pct. højere end tidligere år. Danmarks Lærerforening, som i modsætning til KL har været stærkt imod reformen, læser til gengæld tallet med den største bekymring.

»Vi synes bestemt ikke, at der er tale om en lille afgang. Tværtimod er der tale om en stor stigning på 25 pct., og det er da voldsomt, at hver 10. lærer ikke kan se sig selv i jobbet i folkeskolen længere,« siger lærernes næstformand, Dorte Lange.

Afgangen blandt lærerne er størst i gruppen over 60 år, og for borgmester Micahel Ziegler (K), der samtidig er kommunernes chefforhandler over for lærerne, er afgangen meget naturlig.

»I hvert fald er der ikke tale om en masseflugt, som nogle ellers frygtede. Det er vel meget naturligt, at ældre medarbejdere overvejer situationen, når der sker store omvæltninger. Hvis de er betænkelige, er det vel meget forståeligt, at de stopper,« siger han og understreger, at det ikke må tolkes som et ønske om at skille sig af med de mest modne lærere.

»Vi har brug for lærere i alle aldersgrupper, og de ældre repræsenterer en lang erfaring, som vi ikke har råd til at miste,« siger han.

Skolereformen indebærer bl.a., at lærerne skal tilbringe en større del af deres arbejdstid på skolen, og samtidig har de fået mere undervisningstid og færre timer til samarbejde. Ifølge Dorte Lange grunder der sig mange frustrationer i den fordeling, og hun forudser flere opsigelser i den kommende tid.

»De lærere, som har forladt skolen i august, har gjort det på baggrund af bekymring for reformen. I den kommende tid vil vi se mange lærere, som siger op, fordi de faktisk har mødt reformens realiteter og ikke oplever, at de kan fungere i dem,« siger hun.

På sidelinjen sidder professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og kommunernes og regionernes forskningsinstitut, og hun har bl.a. forsket i lærernes motivation.

»Man skal altid taget det alvorligt, når flere end sædvanligt forlader deres job, men det er betryggende, at mange stadig har lyst til være lærere i folkeskolen. Jeg vil kalde det en advarsel til arbejdsgiveren, men så er det heller ikke værre. Der har jo været nogle spørgeskemaundersøgelser, hvor langt flere har tilkendegivet, at de ville forlade folkeskolen. Så drastisk er det ikke,« siger hun til Momentum.

Elever er omdrejningspunkt

I sin seneste rapport om lærernes holdning til jobbet konkluderer hun, at lærerne generelt har bevaret gnisten, når man sammenligner deres holdning i efteråret 2011 og efteråret 2013.

»Eleverne er jo stadig elever og omdrejningspunktet for lærernes motivation. Men også skolelederen og samarbejdet mellem ledelsen og lærerene spiller en central rolle for motivationen. Især på skoler, hvor skolelederen er god til at kommunikere en klar vision for skolen og er god til at rose lærerne for gode resultater, bliver arbejdstidsreglerne opfattet som understøttende frem for kontrollerende,« siger Lotte Bøgh Andersen.