Borgmestre vil give flere opgaver til frivillige og pårørende

Beboere på landets plejehjem vil i stadig flere situationer blive mødt af frivillige eller en pårørende, når de skal på udflugt, handle eller bare ønsker at drikke en kop kaffe med et andet menneske.

I en rundspørge til landets borgmestre, som Jyllands-Posten har foretaget, og som 61 af 98 borgmestre har deltaget i, svarer mere end halvdelen, at de i fremtiden vil gøre mere brug af frivillige og pårørende i pleje og omsorg af ældre.

Fra borgmestrene lyder det, at grænsen for frivillige og pårørendes ansvar går ved eksempelvis faglig sygepleje og medicinhåndtering.

»Men ellers bliver det de frivillige, der kommer til at sætte grænsen. De seneste 10 år er grænsen for, hvad der er kommunens opgave, rykket. I dag er det frivillige, der drikker en kop kaffe og tager med på indkøb med ældre. Kommunen gør rent og sørger for den personlige pleje,« siger Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk, mens Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), siger:

»Der er f.eks. ikke noget forkert i at frivillige kommer for at vaske en ældres hår. Det skal bare netop være frivilligt.«

Flere borgmestre fortæller, at de er begyndt at organisere frivilligheden. Bl.a. i form af frivilligkoordinatorer, der matcher borgere med brug for hjælp og frivillige med tid, lyst og overskud til at hjælpe.

Her tager de lokale frivillige sig bl.a. af udflugter, indkøbsture, vågetjeneste, arrangering af høstfest og det at drikke en kop kaffe sammen.

Nogle kommuner har endda sendt frivillige på kursus i f.eks. at køre minibus med passagerer i kørestol.

»Vi har ikke så mange ressourcer, så vi bliver nødt til at prioritere,« siger Claus Osman Jensen (V), der er borgmester i Randers.

Hvem skal holde jul?

Rundspørgen viser også, at hver tredje borgmester mener, at frivillige og pårørende skal holde jul på plejehjemmene.

Da embedsmændene i Esbjerg Kommune for få uger siden foreslog netop at spare på plejehjemmene ved bl.a. at lade det være op til frivillige og pårørende at arrangere jul, var reaktionerne voldsomme. Spørger man borgmestrene nærmere om, hvorvidt det er kommunens opgave at fejre jul, lyder det, at det skal være op til hvert enkelt plejecenter, om pårørende og frivillige skal holde jul.

Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred, siger:

»Vi kommer ikke til at foreslå at aflyse julen på vores plejehjem, men det kan da være en god idé, at frivillige stiller sig til rådighed og hjælper til juleaften,« siger han.

Andre peger på, at det er en praktisk udfordring, at nogle ældres pårørende bor så langt væk, at de ikke har mulighed for at holde julen med deres far eller mor på plejehjemmet.

Erik Lorentzen, borgmester i Sønderborg, mener, at diskussionen om jul og graden af frivillighed viser den udfordring, som kommunerne har i disse år: Mange af de opgaver, som pårørende i tidligere generationer tog sig af, er i dag kommunens ansvar.

»Kommunen kommer i fremtiden til at tage sig af den grundlæggende pleje, mens de frivillige står for aktiviteterne og det sociale liv. Frivillige kan være med til at fuldende det gode liv for vores ældre,« siger Sønderborg-borgmesteren, som bl.a. forudser, at frivillige kan være med til at holde liv i kommunens mange landsbyer.

»De kan måske supplere den kollektive trafik ved at køre børnene til sport og de ældre på indkøb og besøg.«

Må ikke tage aftenvagten

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, mener, at det er positivt, at borgmestrene ønsker at gøre mere brug af frivillige. Han peger på, at der i disse år bliver stadig flere frivillige at tage af, og at der derfor er et stort potentiale. Han henviser til, at en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, for to år siden viste, at 29 pct. af beboerne på landets plejehjem jævnligt føler sig ensomme.

»Det må bare ikke ende med, at det er de frivillige, der tager den aftenvagt, der ikke kan besættes. Det skal aldrig blive frivillige, der løser kerneydelser som at lave mad, gøre rent og give medicin. Mange danskere forestiller sig måske, at ældre bliver underholdt på et plejehjem. Det sker ikke. De får mad, gjort rent og får medicin. Resten er allerede sparet væk, og derfor kan frivillige gøre meget godt,« mener Bjarne Hastrup.

Han er dog rystet over at høre, at nogle borgmestre kan tænke den tanke, at julen kan blive en opgave for frivillige.

»Det er iskoldt. Her rører vi ved noget, der er meget følsomt for ældre. Borgmestrene ved udmærket, at en stor del af beboerne på vores plejehjem i dag er demente, og at disse ældre ikke får ret meget besøg af pårørende. Mange ældre vil derfor komme til at sidde ensomme juleaften, hvis det bliver op til pårørende at arrangere jul. Vi må holde fast i, at et plejehjem er et hjem. Og i det hjem skal der selvfølgelig arrangeres jul.«

Dennis Kristensen, formand for forbundet af offentligt ansatte, FOA, skelner mellem pårørende og frivillige.

»Hvad angår de pårørende og ønsket om at inddrage dem yderligere, virker det på mig, som om politikerne drømmer sig tilbage til et samfund, hvor kvinderne gik hjemme og havde tiden til at tage sig af familiens ældste. Selvfølgelig skal pårørende inddrages, men ved at skrue forventningerne op, skaber man udelukkende stress og dårlig samvittighed. De pårørende er jo på arbejdsmarkedet, bor ofte langt væk og får hele tiden at vide, at de skal arbejde mere og blive længere på jobbet,« siger han.

Frivillige er ikke en vare

Som formand for de ansatte i ældresektoren tager han gerne imod de frivillige kræfter, som kan bidrage med gåture, kaffebrygning og andre sociale tilbud.

»Men det skal ske i samarbejde med personalet, for medarbejderne skal ikke kun udføre det fysisk hårde og psykisk belastende i ældreplejen. De skal også være en del af det rare, medmenneskelige og hyggelige, for ellers får vi mere end svært ved at rekruttere folk fremover,« siger Dennis Kristensen.

I Frivilligrådet, som er et rådgivende organ for regeringen og Folketinget, tager formand Vibe Klarup Voetmann godt imod lokalpolitikernes ønske om at inddrage de frivillige mere. Især hvis de frivillige kan være med til at udvikle nye frivillige fællesskaber og dermed øge kvaliteten i f.eks. ældreplejen. Hun advarer dog mod at se frivillige som en genvej til besparelser:

»Frivillige bør ikke ses som en vare, hvor man bare kan bestille fra kataloget: ”Vi skal have brygget kaffe eller vasket op, gør lige det.” Det udvider ikke kagen, hverken for de frivillige eller for de mennesker, som skal have en ekstra hånd,« siger hun og opfordrer kommunerne til at formulere en politik på området.

»Det giver tryghed for både frivillige og ansatte, når det er beskrevet, hvordan man løser uenighed.«