Danmarks sidste kæderyger
Natmennesket Peter Wibroe gik ved årtusindskiftet i exil – fra bajere og bajads til barok havekunst og meditation.
Grunden er en rund tønde land stor og ligger på en af landets absolut dyreste adresser i bekvem gåafstand fra Søllerød Kros lyksaligheder, huset er tilsvarende barokt med masser af krummelurer, og stedet hedder Exillion, for ejeren er en mand, der har trukket sig tilbage; kun røgskyen omkring ham og de mange fade med gamle cigaretskodder, som står overalt, minder om den, han var, den tid, der var hans.
Tiden før rygeforbuddet. Og så mange andre forbud.
”Må et voksent menneske ikke selv bestemme, hvordan han vil leve og dø?” spørger Peter Wibroe og tilføjer, at den tiltagende ufrihed formodentlig er en større trussel mod sundheden end cigaretrøg.
Peter Wibroe er det måske største navn nogensinde i dansk reklame. Da branchen i 2010 etablerede en Hall of Fame var Peter Wibroes navn det første, og han blev hyldet af en samlet branche.
Forståeligt, for han er manden bag reklamer, man husker. Først og fremmest, naturligvis, reklamen for Tuborg Julebryg, der begyndte som en julehilsen bag på Tuborgs biler.
”Den blev en succes. Og så fandt man på, at man kunne lave en julebryg, det havde man ikke dengang.”
Reklamen skabte produktet, og reklamefilmen, den 20 sekunder lange tegnefilm med julemand og bjældeklang, masser af fed sne og en lastbil fyldt med øl, har været med os i 32 år og etableret begrebet snebajer, der lever lige stærkt i dag, hvor øltrenden ellers går mod det mikroskopiske og håndholdte, og hvor Tuborg slet ikke har adgang.
Men snebajeren og reklamen lever i folkets hjerter, for Peter Wibroe vendte Tuborgs nedtur. Markant. Han var en strålende succes, før han ved årtusindskiftet, helt præcis, vendte det hele ryggen for at blive her i det hus, han fandt allerede i 1974.