Ekspert: Danmark må godt forskelsbehandle indvandrere

Der må godt gøres forskel på indvandrere, der kommer til Danmark – men ikke på baggrund af deres religion.

Det fastslår Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, efter de seneste dages glohede debat.

»Som udgangspunkt har stater et større spillerum til at lave forskellige regler, når det kommer til den almindelige arbejdsindvandring – i modsætning til flygtninge og familiesammenføringer. Man kan f.eks. godt give mere lempelige vilkår for indvandrere fra lande, man har en aftale med eller særlig relation til. Men man kan ikke generelt diskriminere på baggrund af f.eks. religion eller sprog,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, skrev mandag i en kronik i Berlingske, at »det ikke er nødvendigt at stille samme krav til alle, for i hovedreglen er det sådan, at der er en stor forskel på evnen og viljen til integration, alt efter om det er en kristen amerikaner eller svensker og en muslimsk somalier eller pakistaner, der kommer hertil«.

Hun leverede i kronikken ikke konkrete bud på, hvordan sådan en skelnen skulle foregå, men den blev kritiseret både udefra af politiske modstandere og indefra af Venstre-folk.

»Man kan ikke diskriminere folk på baggrund af oprindelsesland eller religion. Det står direkte i vores grundlov, så den er ikke så meget længere,« sagde Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reismann til Ritzau.

Meget utilfredst erhvervsliv

Også Uffe Ellemann-Jensen, tidligere formand for Venstre, var skeptisk.

»Man løber ind i store problemer både med substans og internationale forpligtelser, hvis man gør det,« sagde han til Berlingske.

Men man kan altså godt opstille forskellige regler for forskellige lande, konstaterer Thomas Gammeltoft-Hansen. Men de skal være begrundet i generelle kriterier som f.eks. uddannelsesniveau. Omvendt må religion hverken direkte eller indirekte være afgørende for, om man får en arbejdstilladelse i Danmark. Den kristne amerikaner og muslimske somalier fra Inger Støjbergs kronik må med andre ord kun mødes med forskellige krav, fordi de kommer fra hver sit land – ikke fordi de har hver sin gud.

Da Jyllands-Posten kontakter Mette Reismann, korrigerer hun sig selv, da hun »er blevet mere usikker på den del, der handler om oprindelseslandet«:

»Jeg er blevet klogere. Men det ville stadigvæk være grundlovsstridigt at sondre i forhold til religion.«

Mette Reismann fastholder, at det er en dårlig ide at forskelsbehandle indvandrere ud fra deres hjemland:

»Hvad vil erhvervslivet sige, hvis de ikke længere kan få højtuddannede pakistanske it-medarbejdere ind i landet? Det tror jeg, at de ville være meget, meget utilfredse med,« siger hun.

Udkast: Lønnen spiller ind

Nye detaljer blev i aftes lækket til DR, der kom i besiddelse af et arbejdspapir fra Venstre. Her fremgår det, at en årlig kvote af udlændinge fra højtudviklede lande såsom USA, Canada, Israel og Argentina ifølge Venstre bør kunne komme til Danmark, hvis de kan få et job med en indtægt på mindst 200.000 kr. årligt. Omvendt skal udlændinge fra f.eks. Kina, Pakistan og Thailand årligt tjene 400.000 kr. for at komme ind på samme ordning.

Venstre har ikke lagt sig endeligt fast på beløbsgrænserne, skriver DR og tilføjer, at forskelsbehandlingen vil tage udgangspunkt i »en kombination af de højest placerede lande på FN’s Human Development Index og listen over visumfrie lande«.

Det minder om metoden fra 2011, hvor daværende integrationsminister Søren Pind (V) fritog statsborgere fra bl.a. USA, Canada, Australien, Israel og Japan fra en sprogprøve og videnstest, som skulle bestås for at blive familiesammenført.

Ingen entydig retspraksis

Netop de lande blev fritaget, fordi de opfyldte tre kriterier fastsat af VK-regeringen: Landene skulle være medlem af den internationale organisation OECD, ligge øverst på FN-listen over landes udviklingsstadie samt have visumfritagelse efter EU-reglerne. Dengang noterede VK-regeringen i lovforslagets bemærkninger, at der kunne være et problem med menneskerettighedskonventionen, oplyser Peter Starup, forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet:

»Spørgsmålet er, om det reelt var i strid med menneskerettighedskonventionen. Men det kan ingen sige noget om med sikkerhed, for der er så få domme, der tager problemstillingen op om diskrimination. Det er så spinkel en retspraksis, at man ikke kan udlede noget entydigt,« siger han.