Færre end nogensinde vil adoptere

Rekordfå danskere ønsker at adoptere.

Blot 238 ansøgte sidste år om at blive godkendt som adoptanter, og hvis udviklingen fra de første fire måneder i år fortsætter året ud, vil kun 165 ansøge i løbet af 2014. I 2005, da antallet af ansøgere toppede, lød tallet på 1.183.

Udviklingen skaber panderynker hos formand Jens Damkjær fra foreningen Adoption & Samfund, som er interesseorganisation for omkring 3.500 adoptivfamilier i Danmark.

»Vi er dybt bekymrede over den situation, hele adoptionsområdet er i,« siger Jens Damkjær.

Han peger på flere ting som årsag til det faldende antal adoptanter, bl.a. årelange ventetider på at få et barn i forslag og »drastiske« gebyrstigninger i de senere år. Eksempelvis koster det hos DanAdopt nu næsten 220.000 kr. at adoptere et barn fra Etiopien.

»Så der er nogle adoptanter, der har været nødt til at opgive drømmen om at stifte en adoptivfamilie alene på grund af gebyrerne,« siger formanden.

Negativt fokus

Hos DanAdopt, den ene af de to danske adoptionsbureauer, medgiver direktør Marianne Wung-Sung, at gebyrerne er steget »rigtig meget«.

»Men når færre og færre ansøger, så bliver det dyrere og dyrere, fordi en stor del af de grundudgifter, vi skal have dækket for at opretholde vores akkreditering med de kompetencer, vi skal have til rådighed, bliver dækket solidarisk,« siger hun.

Marianne Wung-Sung understreger dog, at gebyrerne ikke alene forklarer den vigende interesse for at adoptere.

»Det er en tendens, man ser i rigtig mange lande – ikke kun i Danmark. Men i Danmark er det rigtig slemt,« siger hun.

Hun peger på flere årsager til, at antallet af ansøgere er faldet så markant – herunder en generel økonomisk afmatning, at børnene, der er til adoption, kræver flere ressourcer, og at det er blevet sværere at blive godkendt som adoptant.

Også den kritiske mediedækning har påvirket potentielle ansøgere her i landet, mener Marianne Wung-Sung.

Kørt af sporet

»Mediedebatten har gjort folk meget usikre på, om dette er noget, der foregår på en etisk forsvarlig måde. Vi er rigtig ærgerlige over, at det har haft et så negativt fokus,« siger Marianne Wung-Sung.

Den holdning deler hun med Pia Brandsnes, vicedirektør i adoptionsbureauet AC Børnehjælp. Selvom hun mener, at den stigende ventetid har en hovedrolle i det faldende ansøgningstal – »det har altid været sådan, at når ventetiderne stiger, så falder antallet af ansøgere,« siger hun – så mener hun også, at kritiske historier om adoptionsområdet har afskrækket danskere fra at ansøge.

»Det seneste år især har der været en diskussion og en retorik i dansk presse, som angriber international adoption,« siger Pia Brandsnes og tilføjer:

»Der er overhovedet ingen uretfærdighed i, at adoptionsbureauer bliver kritiseret, når der er noget galt. Men måden, international adoption bliver omtalt på som løsning for et barn, er kørt fuldstændig af sporet.«

Den rigtige retning

Adoptionsforsker Lene Myong, adjunkt ved Aarhus Universitet og medlem af Tænketanken Adoption, er enig i, at mediedækningen formentlig har haft en effekt på antallet af ansøgere. Men hun mener ikke, at det som udgangspunkt er negativt, at antallet af ansøgere falder.

»Der er rigtig mange andre måder, man vil kunne støtte de børn, som lever under vanskelige vilkår. Derfor synes jeg, at det er positivt, at folk i højere grad tænker over, om de vil være en del af det system,« siger hun.

Også adoptionsforsker Merete Laubjerg er glad for at se faldet i antallet af ansøgere.

»Det ser ud til at bekræfte, at barnløse begynder at finde andre alternativer til at danne en familie end det at få børn gennem anonym international adoption. Det er den rigtige retning at gå,« siger hun.

Marianne Wung-Sung mener dog, at det ville være »utroligt ærgerligt«, hvis udviklingen fortsætter, så der til sidst ikke foregår internationale adoptioner i Danmark.

»Der er stadig børn ude i verden, der har brug for en ny familie,« siger direktøren for DanAdopt.