Carlsbergfondet
Med ordene ”til Fremme af videnskabelige Formaal, der skal have Navn af Carlsbergfondet”, stiftede Jacob Christian Jacobsen (1811- 1887) verdens første store almennyttige fond den 25. september 1876. Gavebrevet på 1 mio. kr. var stilet til Videnskabernes Selskab med sikkerhed i J.C. Jacobsens eget hus og hans bryggeri, Carlsberg.
Videnskabernes Selskab fik nu ansvaret for at nedsætte en bestyrelse for det store bryggeri, men også en unik mulighed for at uddele bevillinger til styrkelse af det danske åndsliv.
Jacobsen var søn af hvidtølsbrygger Chresten Jacobsen (1773-1835), der var medlem af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som H.C. Ørsted (1777- 1851) havde oprettet i 1824. Her og ved Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU) lærte den unge Jacobsen tidligt, at man kunne forbedre industriens varer ved at tage videnskabens resultater alvorligt. Selv fik han aldrig en videnskabelig uddannelse, men holdt tæt kontakt til dansk og udenlandsk videnskab.
Da han i 1847 omlagde hvidtølsproduktionen til undergæret bajersk øl (som vi kender som lagerøl), søgte han derfor helt naturligt viden blandt datidens fremtrædende videnskabsmænd. Ikke mindst kiggede han franskmanden Louis Pasteur (1822-1895) over skulderen, for han havde opdaget gæringsprocessernes kemiske og fysiologiske basis.
Danskerne tog den nye lagerøl til sig, og Carlsberg ekspanderede kraftigt. Jacobsen, der var bedre kendt som bryggeren eller kaptajnen, fordi han i de turbulente år omkring 1848 havde været med til at opretholde ro og orden i hovedstaden, blev en særdeles velhavende og indflydelsesrig person, og han gav naturvidenskaben en stor del af æren for sin succes.
Han ønskede, at Carlsberg efter hans død skulle drives efter videnskabelige principper, og testamenterede sin formue og sit bryggeri til Carlsbergfondet ”i Erkjendelse af, hvor meget jeg skylder H.C. Ørsteds Lære og vækkende Indflydelse, og som et Vidnesbyrd om taknemmelig Paaskjønnelse af hans Virksomhed for at udbrede Kundskabens Lys i videre Kredse”. Det var uden tvivl også udslagsgivende, at han ikke var sikker på, at sønnen Carl ville brygge øl af samme høje kvalitet.
I dag støtter Carlsbergfondet naturvidenskabelige og humanistiske forskningsprojekter og giver stipendier til unge forskere, der ønsker ophold ved udenlandske universiteter. Fondet er fortsat en af Danmarks økonomisk vægtigste fonde til enorm gavn for dansk kulturliv og videnskabeligt virke.