»Tillid? Helt ærligt nej«

Da Danmark gik til valg den 4. december 1973, skete der noget usædvanligt.

Efter flere års politisk ro med stabile regeringer ved roret i dansk politik forkastede den danske befolkning med et slag de gamle danske partier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, mens Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget med 15,9 pct. af stemmerne. Samtidig kom Centrum Demokraterne med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen i spidsen ind med 7,8 pct. af stemmerne. Den helt store taber var statsminister Anker Jørgensen og Socialdemokratiet, der blev rundbarberet så meget, at partiet fik det værste valg siden Første Verdenskrig.

I dag kigger de fleste danskere formentlig på det såkaldte jordskredsvalg, som et interessant kuriosum i dansk politisk historie. Men ifølge eksperterne og politikerne selv er der faktisk indikationer på, at noget lignende kan ske igen.

For 40 år efter det berømte jordskredsvalg i 1973 har mistilliden til de danske politikere ikke været større, mener flere eksperter, der bl.a. henviser til en dugfrisk måling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten. I målingen er danskerne på en skala fra 0 til 10 blevet bedt om at give udtryk for, i hvor høj grad de har tillid til de danske folketingspolitikere. Og den gennemsnitlige vurdering ligger på et lidet imponerende 4,2.

Et tal, som ikke overrasker professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Ved at gennemgå et stort antal tidligere målinger foretaget i efterkrigstidens Danmark konkluderer han i en ny bog, som snart udkommer, at mistilliden i vælgerkorpset til de danske politikere i Folketinget aldrig har været lavere siden jordskredsvalget i 1973.

»Wilke-målingen bekræfter det billede, vi allerede har af de danske vælgeres tillid til politikerne. Den er for nedadgående, og faktisk kan man sige, at politikerne slipper nådigt i den ny måling, når man tænker på den seneste måneds møgsager, som har præget medierne,« siger han og henviser bl.a. til PET-sagen, der kostede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten og sagen om Venstres formands, Lars Løkke Rasmussens, luksusrejser på første klasse.

Professoren noterer sig samtidig et andet særdeles interessant forhold.

Tallene i Wilkes måling viser, at uanset om vælgerne er unge eller gamle, bor i det storkøbenhavnske område eller i Nordjylland, tjener under 400.000 eller over 700.000 kroner om året, lander deres vurdering af de danske folketingspolitikere på omkring fire – altså i den absolut dårlige ende af skalaen – og et stykke under middel.

»Fra andre målinger ved vi også, at flere og flere danskere har svært ved at finde et parti, der repræsenterer deres holdninger i det aktuelle politiske landskab. Og vokser den tendens hen over de næste år, ja, så har vi jo en situation, der kan minde om 1973, hvor danskernes mistillid til deres egne politikere også slår voldsomt igennem,« siger Jørgen Goul Andersen.

Spørgsmålet er så, hvorfor det er gået, som det er gået. Her er svarene straks mere forskellige.

Medieeksponerede skandaler

Hans Engell er tidligere formand for Det Konservative Folkeparti og har gennem en menneskealder både været en del af og fulgt dansk politik. Og han er ikke i tvivl om, hvorfor tilliden til danske politikere i dag er på vej ned.

»Vi er i den historiske situation, hvor alle danske partiledere fra de traditionelle danske systembærende partier på den ene eller anden måde har været involveret i sager, der slider på deres troværdighed, hvilket også har givet sig udslag i forskellige målinger. Og her er det klart, at danskerne med den medieeksponering, der samtidig er, taber tillid til politikerne,« siger den tidligere partiformand.

Han peger blandt andet på skandalen om daværende socialminister Annette Vilhelmsens (SF) berømte million til Huset Zornig og GGGI-sagen og siger samtidig, at vælgerne i dag er langt mere troløse end dengang, han selv begyndte i politik.

»I dag er mindre end fire procent af vælgerne medlem af et parti, og det gør altså, at de er langt mere troløse, end da jeg var politiker. Og det gør også, at de stiller flere spørgsmål og er langt mere kritiske end i mine unge dage, hvor der nok ikke blev stillet så mange spørgsmål til autoriteterne, som der gør i dag,« forklarer han.

Men den forklaring kan langtfra stå alene, mener Jørgen Goul Andersen. I hans forskning er det helt andre parametre, der afgør, hvornår danskernes tillid til deres politikere ryger på gulvet.

Finanskrisen

Det handler om noget så banalt som de økonomiske konjunkturer, som præger danskernes hverdag. Og utilfredshed med regeringens politik.

»De undersøgelser, jeg har lavet, peger entydigt på konjunkturerne som en vigtig faktor. Når landet er i dyb økonomisk krise, giver det som regel stigende mistillid til politikerne. Danskerne bliver simpelthen i tvivl om, hvorvidt deres politikere kan løse samfundets økonomiske problemer,« forklarer han.

Omvendt er det i opgangstider.

Under Fogh-regeringen var der ifølge flere historiske målinger en usædvanlig høj tillid til politikerne, forklarer Jørgen Goul Andersen. Andre målinger viser samtidig, at den generelle mistillid til politikerne ikke faldt nævneværdigt under den såkaldte Tamil-sag, som i 1993 førte til Schlüter-regeringens fald. Den gik kun ud over enkeltpersoner.

»Det ser navnlig ud til at være den førte krisepolitik, der har givet mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen og peger samtidig på, at det var en tendens, der allerede startede under den daværende venstreregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2010.

»Det gik først med betydelig forsinkelse op for danskerne, at Danmark for alvor var ramt af finanskrisen, og samtidig skete der et radikalt omslag, som brød den konsensus om velfærdspolitikken, der havde hersket også under Fogh. Det kunne aflæses på målingerne af danskernes tillid til deres politikere, der hurtigt begyndte at falde,« siger han.

Og ifølge professoren står den nuværende regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen her i en dobbeltklemme. For ud over at skulle løse problemerne med eftervirkningerne af finanskrisen har den samtidig lagt sig ud med sine egne kernevælgere.

Det kom både til udtryk, da den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, sidste år greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger, men også regeringens nylige salg af aktier til det udskældte amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs har gjort indtryk på et stadigt mere skeptisk vælgerkorps, lyder forklaringen fra Jørgen Goul Andersen.

»Det giver et indtryk af en regering ude af sync med sine vælgere, og at man derfor ikke kan stole på den,« siger han.

Og det er han ikke ene om at mene.

Giver besyv med

Professor Rune Stubager fra Århus Universitet har de seneste mange år forsket i vælgervandringer og ser også den standende debat om regeringens krisepolitik som det helt afgørende punkt for danskerne manglende tillid til politikerne.

»Det er tydeligt, at mange af socialdemokraternes kernevælgere ikke føler, at den politik, regeringen fører, stemmer overens med det budskab, de blev præsenteret for af Thorning under valgkampen i 2011. Hvad der er baggrunden for denne kløft, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er netop sådanne oplevelser, der skaber mistillid til politikerne,« forklarer han.

Det betyder dog ikke, at vælgerne ikke gider gå til valgurnerne, understreger Rune Stubager.

Tværtimod går det godt med vælgertilslutningen både til kommunal- og folketingsvalgene i Danmark – modsat flere andre europæiske lande, som f.eks. det notorisk skandaleramte Italien, hvor valgdeltagelsen fortsat er lav efter flere års diskussioner om magtmisbrug og korruption på allerhøjeste niveau i de italienske regeringskontorer.

Men så langt ud er situationen altså ikke nået i Danmark.

Her ønsker vælgerne stadig at give deres besyv med, når politikerne er på valg. Alligevel mener Rune Stubager, at de danske politikere skal tage sig i agt over for den dalende tillid. Ikke mindst efter den seneste Wilke-måling, som bør mane til eftertanke.

»Problemet er, at det med den nye måling ser ud til, at den manglende tillid er ved at bide sig fast. Og står vi i en situation, hvor den generelle tillid til politikerne ikke længere er til stede, så har vi et problem med det repræsentative demokrati, som vi jo alle sammen er enige om er så vigtigt for Danmark. Det vil ikke påvirke det politiske system overnight, men varer det ved, så vil vores demokrati komme i problemer,« siger professoren.

Indholdsløs debat

Og det er Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), enig i. Han savner, at politikerne tør diskutere politik i stedet for at søge konfrontationer med modstanderen.

»Jeg synes, at der er en tendens også fra mediernes side til at fokusere på konfrontationen i stedet for på den politik, vi fører. Og det skaber en indholdsløs debat, som jeg oplever folk generelt er trætte af,« forklarer formanden, der samtidig advarer om at situationen kan løbe så meget ud af kontrol, at vælgerne på langt sigt mister tilliden til de traditionelle danske partier.

Og så er vi tilbage til situationen fra jordskredsvalget i 1973.

»Også dengang så man jo, at folk simpelthen havde mistet tilliden til politikerne. Udviklingen i efterkrigstidens Danmark har jo helt klart vist, at vælgerne er blevet mere troløse, og i stigende grad følger det, der lige er oppe tiden i stedet for et enkelt parti,« siger Mogens Lykketoft.

Han peger bl.a. på den hedengangne Ny Alliances storhed og fald og det nu detroniserede SF, der under Villy Søvndals formandskab oplevede en enorm vælgertilslutning, som støvsugede vælgere fra snart sagt alle partier i Folketinget. Og havde der været valg, da partierne var på sit højeste i meningsmålingerne, havde man haft en situation ligesom under jordskredsvalget i 1973, påpeger Mogens Lykketoft.

»Så ja, det kan sagtens ske igen. Politikerne må simpelthen vænne sig til, at situationen er forandret, og her skal de traditionelle partier værne om den tillid, som er så nødvendig for deres overlevelse, hvis de i fremtiden vil have folkets stemme,« siger han.

En analyse, som det ser ud til, at Socialdemokraterne allerede har taget til sig.

Nyt slogan

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, forklarer f.eks. på sin egen hjemmeside under sloganet ”Sagen er tillid”, at han gerne vil i personlig kontakt med vælgerne.

»Jeg siger internt i gruppen, at vi skal ud og forklare vores politik på arbejdspladser og på gadehjørner, og jeg kan godt fortælle dig, at jeg ikke er bleg for at bruge en dag på gaden i Horsens eller Holstebro, for det er den eneste vej frem, hvis vi skal genvinde tilliden,« forklarer Henrik Dam Kristensen om sit slogan og fortsætter:

»Tilbage i 1990’erne kunne jeg nemlig snildt turnere rundt med mine politiske modstandere i det midtjyske og tale i fyldte forsamlingshuse for over 300 mennesker. Det gav en bedre kontakt til vælgerne, som vi har mistet i dag, og det er den, jeg prøver at genskabe.«

Henrik Dam Kristensen køber i den sammenhæng ikke eksperternes forklaring om, at partiet taber tillid til vælgerne på grund af den standende løftebrudsdebat.

»Nej. Jeg tror mere, det handler om den konfrontation, der er mellem politikerne i medierne, hvor alt efterhånden handler om enkeltsager. I det lange løb mister vælgerne simpelthen tilliden til, at vi tager vores hverv seriøst,« siger han og henviser samtidig til den nyligt udkomne bog ”Den hemmelige socialdemokrat”, hvor et anonymt medlem af hans eget parti for åbent tæppe blotlægger slibrige intriger fra de inderste kroge af Christiansborg.

»Når sådan noget først rammer medierne, kan jeg godt forstå, at folk bliver trætte af politikerne,« siger Henrik Dam Kristensen.

Men professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet mener ikke, at Henrik Dam Kristensen har entydigt ret.

»Nej. Det helt afgørende er krisen og den krisepolitik, som regeringen lige nu ruller ud over hele landet. Det er den, der skaber mistilliden til politikerne. Det andet skaber kun krusninger på overfladen,« siger han.

Og det er Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti enig i. Partiet står ifølge en nylig måling – også fra Wilke – til at blive større en Socialdemokraterne, hvilket formentlig skyldes, at et større antal skuffede S-vælgere er havnet i favnen på det gamle protestparti. Og Peter Skaarup er ikke bleg for at forklare vælgertilgangen med, at vælgerne er skuffede over regeringens krisepolitik.

»Vælgerne savner i bund og grund politikere, som de kan stole på, og jeg kan godt frygte, at hvis udviklingen fortsætter som nu, så havner vi i decideret politisk apati, og det er noget, som enhver politiker bør tage alvorligt,« siger han.

På spørgsmålet, om Dansk Folkeparti med sine egne milliardløfter til vælgerne ikke også selv stikker blår i øjnene på vælgerne, siger han: »Nej, det mener jeg ikke. Vi forsøger så godt, vi kan, at forklare vores politik og efterleve den i det omfang, det er muligt.«