Forskere: Luk dyre danske småøer
Små danske øer med få indbyggere er for dyre i drift, siger forskere. De har til gengæld så meget andet, siger øboere og borgmestre.
Driften af en række tyndt befolkede småøer er efterhånden så dyr, at det samfundsmæssigt bedst kan betale sig at lukke dem for helårsbeboelse. Omdan dem til sommerhusområder eller sælg simpelthen øerne.
Sådan lyder forslaget fra flere forskere, som til Kristeligt Dagblad siger, at den offentlige støtte til driften af en række mindre danske øer efterhånden ikke kan forsvares.
"Min faglige vurdering er, at vi lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i. I stedet kan vi bruge midlerne til at styrke livet på de øer, vi virkelig vil satse på," siger Jørgen Møller, som forsker i lokalplanlægning, udvikling- og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet.
143.000 kr. ekstra per næse
Han tager blandt andet udgangspunkt i tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der viser, at hver eneste af de 48 indbyggere på den lille ø Egholm i Limfjorden hvert år koster Aalborg Kommune 143.375 kr. ekstra i driftsudgifter - alene fordi de bor på en ø.
Andre tal lyder på 120.182 kr. per indbygger på Barsø i Lillebælt, hvor der bor 22 danskere, og 82.636 kr. for hver af Birkholms 11 beboere.
Kristeligt Dagblad har opgjort, at Danmark har 27 øer, der hører til i kategorien beboede småøer - forstået som øer, der ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner og højst har 1.200 indbyggere.
Forsker: Det kan nås på en generation
Her er mener forskerne, at en række af dem med fordel kan lukkes, fordi indbyggertallet er faldet støt i de seneste 10 år, mens udgifterne stiger.
Siden 2003 er hver syvende beboer forsvundet fra øerne, så der i 2013 bor 4.605 personer på de 27 småøer. Samtidig øger staten fra og med næste år den årlige økonomiske støtte til kommuner med beboede småøer med 15 mio. kr. Det betyder, at staten årligt giver 106 mio. kr. i tilskud til at dække nogle, men langtfra alle kommunernes udgifter til øerne.
Jørgen Møller fra Aalborg Universitet siger, at han ikke foreslår, at beboerne skal eksproprieres eller tvinges væk. I stedet skal kommunerne købe borgernes boliger og give indbyggerne "et tilbud, de ikke kan sige nej til."
"Lad os gøre det stille og roligt i løbet af en generation eller to," siger Jørgen Møller.
Øboere: En del af Danmark
Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, afviser lodret forskernes tanker.
"Det handler om, hvorvidt vi vil et helt Danmark eller ej. Der er en grund til, at nogen vælger at bo på øer, og at rigtig mange holder deres ferier der. Livet på øerne rummer noget helt unikt, der er værd at bevare. Måske ikke ud fra et økonomisk synspunkt, men i høj grad ud fra et socialt og kulturelt," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Derimod er Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved center for landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, enig med Jørgen Møller.
Forsker: Øer i dødsspiral
Han siger til avisen, at visse af øerne er inde i en "dødsspiral" uden liv, sammenhold og tilflytning.
"Dem kunne man godt lukke og i stedet bruge til fritidshuse, udleje til turister eller simpelthen sælge," siger professoren til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad har talt med en række borgmestre i kommuner med småøer, som erkender, at det er forbundet med mange ekstraudgifter at drive en mindre ø med lavt indbyggertal.
Borgmester efterlyser realisme
"Det er ikke nogen overskudsforretning," siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune, som dog mener, at øerne bidrager med så meget atmosfære og særegenhed, at de ikke bør nedlægges.
Til gengæld kan borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Jørgensen (S), godt se fornuften i på længere sigt at nedlægge nogle af landets mindste øer. Og han efterlyser lidt realisme i debatten om de danske småøer.
"Man kan godt have nogle idylliske drømme om, at man skal bo ude på landet og have tid til fordybelse, men det fravælger de fleste. Man kan så sige, at det er, fordi vi mangler initiativer. Men man kan også bruge en masse ressourcer, som ikke fører til noget som helst," siger borgmesteren til Kristeligt Dagblad.
Interaktivt kort: Se, hvor mange tilflyttere eller fraflyttere der var i din kommune sidste år.
Har samfundet råd til at opretholde livet på de de øer, hvor danskerne har lyst til at bo?
Er det samfundets pligt at sige fra, hvis driftsudgifterne bliver ved med at stige?
Skal man lukke øer? Skal man sælge øer? Og hvilke øer skal vi først af med?
Kom med din mening