Jobsøgning iført løbesko
På jobcentret i Brøndby forsøger man med et særligt tilbud at favne de unge, som på grund af dårlig skolegang, stofmisbrug og psykiske problemer er meget langt fra arbejdsmarkedet. Cv-skrivning kombineres med fysisk træning og sociale aktiviteter.
Klokken er 9 om morgenen. Et langt institutionsbord er dækket med stearinlys, grøntsager, grovboller, frugt og hytteost.
Vi er ikke hos Vægtvogterne, men hos en afdeling af et jobcenter i et af landets mest udfordrede kommuner, Brøndby. Når det kommer til lavtuddannede, ledige, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, ligger Brøndby Kommune helt…