Klasselærer: Sådan er virkeligheden jo...
Eleverne i 9.z var ikke glade for DR-dokumentaren, men den viste bare virkeligheden, siger en af 9.z’s klasselærere.
Efter 104 timer med en kameramand og en lydmand i klasseværelser var der store forventninger til DR-dokumentaren ”9.z mod Kina” i netop 9.z og klassens to klasselærere, Jan Risvig Henriksen og Kirsten Houe.
Men da dokumentarens sidste afsnit havde rullet over skærmene i mandags, var der ikke den store begejstring blandt eleverne. De havde det svært med billederne af elever der kommer 20 minutter for sent til undervisning, piger der spiller bold i fysiktimen, og lærere, der har svært ved at få arbejdsro. Og sammenligningen med den hårdtarbejdende 9. klasse i Harbin i Kina, hvor eleverne arbejdede koncentreret selv uden en lærer til stede i klasselokalet, gjorde ondt på eleverne.
"Et rimeligt elastisk billede"
Derfor mødtes eleverne i onsdags med tilrettelæggerne bag programmet, DR-journalisterne Kirsten Dilling og Irene Thyrri, for at få luft for deres utilfredshed.
”Vores elever mener, at DR har valgt de allerværste tilfælde af dårlig disciplin og klippet det sammen, så det virker som om, at tingene er helt ude af kontrol. Vores elever føler, at serien ikke giver et retvisende billede af skolen og af dem. De betvivler også den videnskabelige validitet af testene i samarbejde og kreativitet. Hvordan er grupperne sammensat i kreativitets- og samarbejdsopgaverne, spørger de. Og de forstår ikke, at en kinesisk elev, der i den kreative test bryder reglerne og går ud over opgaven, får ros”, forklarer Jan Risvig Henriksen, som derimod mener at dokumentaren rammer ret præcist på skiven.
”Programserien giver et rimeligt realistisk billede af folkeskolen, og et billede hvor man får blik for nogle af de forskelligheder og udfordringer, der er i folkeskolen. På mange måder kunne det nok være optaget hvor som helst, og min klasse ligger efter min opfattelse på gennemsnittet,” mener klasselæreren.
Berettiget lys på flere emner
Hans kollega, Kirsten Houe, bruger i dokumentaren en del tid på at forklare eleverne det urimelige i, at nogle af dem kommer for sent – endda meget for sent – til timerne og efter pauser.
”Jeg synes, det er godt, at der kommer fokus på disciplin, for eksempel vigtigheden i, at eleverne møder til tiden. Samtidig synes jeg ikke, at man på baggrund af seriens klip kan konkludere, at eleverne er dovne. Klip af eksempelvis manglende koncentration er kun ét billede af, hvordan de kan være. 90 procent af tiden er de en god og engageret klasse,” siger Kirsten Houe til folkeskolen.dk
Jan Risvig Henriksen mener, at serien også har sat et berettiget lys på begrebet paratviden.
”Man kan ikke gå ind og være kreativ og præstere noget ypperligt uden et fagligt fundament. Et eller andet niveau af gammeldags paratviden er på sin plads. Det benytter jeg også i min undervisning - jeg terper uregelmæssige engelske verber med eleverne, og den form for undervisning ved jeg, at flere lærere gør brug af. Mange lærere hæfter sig også ved årstal, og så er det jo uheldigt, at eleverne i serien er så dårlige til det,” siger Holme-læreren.
Markant og omfattende debat
Jan Risvig Henriksen er dog ikke parat til at anerkende elevernes generelle kritik af dokumentar-serien.
”Man kan indvende, at serien måske var lidt tendentiøs og ikke tilbundsgående; dels fordi en enkelt skoleklasse ikke er mange elever at bedømme og generalisere over, og dels fordi der måske blev skåret lidt firkantet nogle steder, så vinklingen og den måde, der blev klippet på, kom til at fortælle en bestemt historie. Men sådan er tv og journalistik jo, når man har over 100 timers optagelser, der skal skæres ned til fire timer, og det kan næsten ikke være anderledes i et program af en sådan karakter,” siger han og tilføjer, at han ikke havde regnet med, at serien ville udløse så markant og omfattende en debat.
”Så den må have ramt bredt med sin vinkel, og jeg synes, at serien har skabt en opmærksomhed, som er god for folkeskolen. Måske ikke lige på lærerværelset, for mange af os lærere synes jo, at "det er sådan, det er". Serien giver et godt billede af virkeligheden uanset vinklingen - sådan er de børn vi har, og det gælder for mange skoler,” lyder bedømmelsen fra den ene af 9.z’s klasselærere.
Erfaring fra udvekslingsbesøg
Han har selv været på udvekslingsbesøg i Harbin med en tidligere 9. klasse, og han understreger de store kulturelle forskelle mellem Danmark og Kinas skolesystemer, der gør en sammenligning vanskelig.
”Forskellen på skolerne i Kina og i Danmark viser sig i testresultaterne, fordi vi har en stor faglig spredning i klasserne. I læsning er vi for eksempel fint med i toppen, mens det kræver tid, hårdt arbejde og forberedelse at få alle elever med. Og her har vi en helt anderledes udfordring end den, man har ude i Kina, hvor man i højere grad bruger "tankpasser-pædagogik", hvor man bare skruer et låg af elevernes hoved og hælder viden ned. Men for at lære noget skal man faktisk have lyst til at lære...,” siger Jan Risvig Henriksen, som tilføjer, at kinesiske lærere stadig har en autorietet, ”som man skal mange årtier tilbage for at finde herhjemme.”