<p> </p>
Nordcanadas dyreliv
Miljøorganisationernes kampagner i 1970’erne og 1980’erne mod sæl- og hvalfangst er afløst af en udbredt forståelse for, at arktiske folk ikke kun kan eksistere ved at leve, som de altid har gjort, af naturens dyr.
De fisker samt jager sæler og hvaler langs kysterne. Det kolde, arktiske vand er rigt på plankton og fisk, der tiltrækker store mængder havpattedyr som sæl, hvalros og hval. Havpattedyrene er vigtige fangstdyr for de oprindelige folk.
Den vigtige hvalrosfangst er truet af polarisens afsmeltning, da hvalrossen er afhængig af isen for at overleve. Hvalrossen er nødt til at hvile på iskanten mellem sine dyk efter føde på havbunden. Når iskanten befinder sig længere til havs, bliver havdybden for stor for især for de yngre dyr, derfor falder bestanden.
Også isbjørnene er truet af de klimaforandringer, der sker i Arktis, på grund af den skrumpende havis, som de lever på.
Inde på land jages brune bjørne, elg, rensdyr, los, ulv, jærv, ræv og de hvide bjergfår. Desuden er der mange fugle, især havfugle: Måger, terner, edderfugl, alke, tejst, rider, lomvie og gås.