Hejremandens store nummer

Hejremanden står på græsset og laver sin bølgende armbevægelse i slow motion, mens han fløjter sit særlige signal. Så kigger han op i himlen. Fiskehejrerne med deres s-hals og store stive vingefang kommer lydløst svævende ned fra træerne som store myg. De slår rundkreds omkring Hejremanden på plænen foran slottet. Det er et utroligt syn. Slottet, der rammes af den sidste sol, og Hejremanden på plænen omgivet af de langbenede fugle med de uhyggeligt spidse næb. Havens gæster stopper forundrede op.

Ingen var tossede nok

»Der var så mange, der fodrede gæssene og ænderne, det var for nemt, men hejrerne var der ikke nogen, der var tossede nok til at prøve. Man sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at tæmme dem.«

Når Erik Andersen kommer fra arbejde, så står han altid af bussen og går i haven for at se til fuglene i den time, han har, før mørket falder på. De kender ham, og lige så snart han træder ind og fløjter, så kommer de glidende ned fra trætoppene. Hejremandens succes med de sky fugle har gjort ham til en attraktion af et sådant omfang, at andre fugleelskere er begyndt at få gode ideer.

»Der er jo disse kopister, der prøver at snuppe ideen fra mig uden at gøre det hårde arbejde, men den hopper hejrerne alligevel ikke på. De vil have den ægte vare,« siger 45-årige Erik Andersen tilfreds med, at hejrerne vogter sig for efterligninger. Til gengæld spiser de af Hejremandens hånd. Hejrerne vil helst vil have fisk og tudser, men det bliver lidt dyrt i længden, så Erik Andersen fodrer dem ofte med pålæg og pølser, som de under hakken og skrigen sætter til livs. Har han held med sin ugentlige tipskupon, så skal der dog fisk på bordet.

Et fast fyraftensritual

»Så er der fest i haven. Det kan jo løbe op, når man skal betale foder af egen lomme, så hvis jeg vinder, så går det til hejrerne.«

Ud over den daglige fyraftenstur i haven, tager Hejremanden sine store ture med fuglene i weekenderne, hvor hele dagen nemt er gået, inden han får set sig om. I fiskehejrernes selskab flyver tiden af sted.

»Hvad betyder tiden, når man er blandt venner. Og når man hverken ryger, drikker eller løber med piger, så er det jo rart at have nogle andre interesser,« siger Erik Andersen med et grin.

Han går dog først i haven, når han og konen har været på loppemarked. Lørdag tager de Frederiksberg, og søndag er det Ballerup og Lyngby. Men derefter styrter han også direkte mod hejrerne.

»Min kone kan lugte, når de har fået fisk, så det er ikke altid så populært. Men når hun går til foredrag og aerobics og passer sit, så går jeg over til "familien", som en vagterne siger, når han ser mig og hejrerne.«

1204 James Last-plader

Erik Andersen har ud over hejrerne en anden stor og ikke mindre usædvanlig interesse; han er helt vild med den tyske party-konge James Last. Hejremanden er indehaver af verdens største James Last-samling bestående af 1204 forskellige LP'er og har flere gange mødt kongen selv, ligesom han gerne rejser til Jylland for at se James Last - hvis rigtige navn er Hans - live.

»Jeg har alt, hvad der er udgivet om Last, og hvis nogle kan præsentere mig for noget, jeg ikke har, så kan jeg som regel trumfe det med en række dubletter af sjældne udgivelser, som de sandsynligvis ikke kender til.«

Hejremanden synes i øvrigt godt om sit tilnavn. Det kunne have været meget værre. En anden af Frederiksberg Haves koryfæer kaldes således Rørhøne-Hansen, fordi han udelukkende fodrer rørhønsene og protesterer højlydt, hvis andre fuglearter, især måger, skulle driste sig til at snuppe rørhønsenes brød.

Synes om den flotte titel

»Folk tror jo, jeg er lidt skør, så jeg synes "Hejremanden" er meget pænt sluppet. Synes du ikke, det er en flot titel?«

Jo, det er bestemt en titel, man kan være bekendt, men hvad nu hvis folk hører ham tale med hejrerne?

»Det gør jeg aldrig, når folk lytter på. Så ender jeg sgu bare på tosseanstalten. Men jeg har fundet ud af, at hejrerne taler sammen med nogle mærkelige gnækkelyde, nærmest en slags morsesprog. Jeg ved jo ikke, hvad vi taler om, og nogle gange har jeg tænkt "nej, nu kommer de sgu og henter mig".

Men enten er jeg inde på noget af det rigtige, eller også rabler det for mig.«

Til daglig færdigbehandler Erik Andersen sofaer, kontorstole og skriveborde på Søborg Møbelfabrik, og skulle en dag gå, hvor han ikke har tid til at nå ned til "familien", så kribler det noget så grusomt i fingrene.

Det eneste problem, som forholdet efterhånden har fået, er et luksusproblem. Hejrerne er nu så fortrolige med Erik Andersen, at han har opnået, hvad han ville.

»Jeg er nået meget længere, end jeg troede var muligt. Og jeg vil ikke have dem til at hoppe op på armen. De skal stadig være fugle og ikke mennesker. Der var en mand, der sagde til mig, at jeg ville ende i fjernsynet med den optræden, så måske bliver det næste trin.«

Hejremanden og hans fuglevenner er som regel at træffe i Frederiksberg Have lørdag og søndag. Se dem før Poul Thomsen dukker op! Hejremanden har intet imod et publikum, så længe man ikke kommer for tæt på de sky fugle.