Fortsæt til indhold
Indland

Motortrafikvej lukker hul ved Billund

Om få dage indvies motortrafikvej, der gør køreturen mellem Billund og Vejle nemmere.

Den 8. oktober åbner motortrafikvejen mellem Bredsted og Vandel.

Det oplyser projektleder i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen i en pressemeddelelse:

"Alle er velkomne, og jeg håber rigtig mange vil møde op og være med til at gøre dagen festlig. Vejen bliver både til glæde for lokale borgere, pendlere, turister og erhvervslivet."

Hullet lukket

Den nye motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel lukker så at sige hullet mellem Vejle og Billund, så der derefter er motortrafikvej på hele strækningen.

Der er ca. 12 km mellem Bredsten og Vandel. Mellem Vejle og Billund er der knap 30 km.

Det bliver tilladt at køre 90 km/t hele vejen mellem Bredsten og Billund.

Transportministeren klipper snoren

Snoren til den nye motortrafikvej klippes ved et åbningsarrangement ved Gødding.

Her vil transportminister Henrik Dam Kristensen (S), vejdirektør Per Jacobsen og borgmester i Vejle Kommune, Arne Sigtenbjerggaard (V), blandt andre deltage.

Det sker fra kl. 14 til 15.30. Der er adgang via Tørskindvej.