Fortsæt til indhold
Indland

Shell flytter fra Shell-huset

Dansk Shell flytter fra det historiske Shell-hus i centrum af København for at indtage et nyt hovedkvarter i Nærum nord for København per 25. februar i år.

I den forbindelse bliver Shells bomærke, en muslingeskal i bronze, løftet ned af husets facade ved hjælp af en kran, og det sker onsdag klokken ni om formiddagen.

Skallen er udført af studerende fra Kunstakademiet under billedhuggeren Bjørn Nørgaards ledelse.

Shell-huset blev allerede sidste år solgt til ATP for den nette sum af 180 millioner kroner.

Med udflytningen til Nærum betyder det, at Shell forlader sit domicil gennem 67 år. Et hus, der i tidernes morgen var Gestapo-hovedkvarter i perioden fra 1940-1945, og som blev bombet af englænderne under et omfattende angreb af Royal Air Force kort før Anden Verdenskrig sluttede.

/ritzau/