Fortsæt til indhold
Indland

Sprang ud foran tog, men overlevede

<p>En mand forsøgte onsdag at begå selvmord foran en række vidner ved at springe ud foran et tog på Emdrup Station.</p>

JANNICK RASMUSSEN

Politiet og brandvæsenet måtte onsdag rykke ud til Emdrup Station, da de modtog en anmeldelse om, at en mand lå fastklemt under et tog.

"Det var ren selvmordshensigt, at han sprang ud foran toget, men heldigvis faldt han på en måde, at han ikke blev ramt nævneværdigt af toget," forklarer vagthavende fra Københavns Politi.

Indlagt på psykiatrisk

Brandvæsenet fik efterfølgende lirket manden fri, der kort efter var i stand til at gå selv. Han blev dog kørt direkte til Bispebjergs Hospitals psykiatriske afdeling, hvor han frivilligt lod sig indlægge.

Flere vidner observerede selvmordsforsøget, og flere af dem tog imod tilbudet om at blive behandlet for chok.