Advokater: Den er også gal med domstolsreformen
Flere advokater fremfører nu kritik af domstolsreformen.
Kirsten Maxen er advokat, og hun er bestemt ikke begejstret for den reform af domstolene, som blev påbegyndt for to år siden. Ligesom den nu stærkt omdiskuterede reform af politiet skulle give et mere effektivt politi, skulle domstolsreformen give bedre service til borgerne og forkorte sagsbehandlingstiden ved landets retter.
Kirsten Maxen havde for nylig en klient - en 91-årig dame. Først skulle de vente fire måneder på, at sagen kom for retten. Men bedst som sagen var i gang, blev den afbrudt med den besked, at retten ikke havde mere tid. Herefter blev den udsat i fem måneder.
En fiasko
Før da havde retten ikke mulighed for at finde de to timer, som det ville tage at færdiggøre sagen. Nu har Kirsten Maxen skrevet et læserindlæg, som står på debatsiderne i dagens avis, hvor hun konkluderer, at domstolsreformen er en fiasko. Helt så stærke ord vil hverken Advokatrådet eller Dommerforeningen bruge. Her udtrykker man sig normalt i afdæmpede diplomatiske vendinger. Men det ændrer ikke på, at de er enige i, at reformen har givet problemer.
»Reformen af domstolene fungerer ikke optimalt. Det er vanskeligt at sige, om det skyldes selve reformen, eller der er tale om et helt grundlæggende problem, som handler om, at der ganske simpelt ikke er ressourcer nok«, siger Jens Rostock-Jensen, der er formand for procesretsudvalget i Advokatsamfundet, til Politiken.
Han har fra sin egen advokatpraksis erfaring med domstolene.
»Det tager lang tid at få sagerne igennem, og personligt tror jeg, det skyldes, at de ikke har ressourcer nok. Der er for få medarbejdere til for mange sager«, siger han.
De gode er væk
Formand for Dommerforeningen, Jørgen Lougart, siger, at reformen har renset domstolene for erfarne kontormedarbejdere.
»Da reformen kom, valgte mange at søge job i det private erhvervsliv, som skreg på arbejdskraft. Derudover var der mange ældre medarbejdere, som valgte at gå på pension«, siger han og fortsætter:
»Derfor står vi nu med et korps af relativt uerfarne medarbejdere, som først skal læres op, og derfor bliver der begået flere fejl end tidligere med hensyn til indkaldelse til retsmøder og den slags ting. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg håber, det bliver bedre, når vi får dem lært op«.
Det administrative ansvar for domstolene ligger hos Domstolsstyrelsen. Direktør i styrelsen, Adam Wolf, vedstår, der har været problemer.
»Vi har aldrig lagt skjul på, at reformen er en kæmpe opgave og har været en stor belastning for medarbejderne«, siger han til Politiken.