Fortsæt til indhold
Indland

Tivoli måtte lukke dørene

Ved 22-tiden fredag aften måtte Tivoli i København midlertidigt lukke alle indgange på grund af stort pres fra publikum, der kom for at opleve musikeren Thomas Helmig.

Den århusianske sanger stod for underholdningen ved fredagens udgave af det succesrige Fredagsrock.

Jp.dk's reporter på stedet berettede om kø hele vejen ned ad H.C. Andersens Boulevard.

Kun en enkelt gang tidligere har Tivoli måtte lukke for adgang i forbindelse med musikarrangementerne. Det skete, da amerikanske Mariah Carey gæstede forlystelsesparken.