Hertil - og ikke længere
Nabostrid: Parterne står på hver sin side af hækken og råber uden at kunne høre noget som helst. Nabostridigheder er næsten uløselige, fordi de handler om krænkede følelser mere end den hæk, der måske startede hele balladen. På Djursland er det lige nu en bom, der skiller naboerne.
Der ser så fredeligt ud, når man kommer kørende ad den lille snoede landevej på Djursland med blå himmel, fuglekvidder og solskin foroven, valmuer og modnende korn på den ene side og vandet og grønt bakkelandskab på den anden.
Men så snart man drejer ind ad den lille grusvej, ses stridens kerne. En bom står solidt plantet tværs over grusvejen, så der…