Kunstpenge i omløb

Kunstige pengesedler af pap, knapper og affaldsstykker kan være lovlige og bruges til køb af gulve, bøger, honning, advokatbistand, massage, kunst, guldure og maling fra Flügger ikke kun i København, men verden over.

Fup, utidig aprilsnar, humbug?

Næ, det er ganske vist. De kunstige penge er kunst, hedder "art money" og kendes efterhånden i over 30 lande i både Europa, Asien, Amerika og Afrika.

Ophavsmanden er billedkunstneren Lars Kræmmer. Succesen er tæt på at vokse ham over hovedet.

»Jeg har brug for støtte. For tiden øges antallet af kunstnere, der laver "art money", med mere end en om dagen. De første afrikanere er kommet på. Jeg har simpelt hen svært ved at følge med,« siger han.

39-årige Lars Kræmmer søger og søger derfor fonde og virksomheder om hjælp, men hidtil uden held.

Helt til rotterne

Med sin uddannelse som billedkunstner fra den canadiske kunstskole Emily Carr Institute of Art & Design vendte han midt i 1990'erne hjem efter syv år i udlandet og så frem til et liv som kunstmaler.

Sådan skulle det ikke gå. Det stod klart, at han ikke kunne leve af at male billeder. Ideen om at lave penge af kunst begyndte at tage form.

»Det gik så skidt for mig, at jeg måtte opsige min lejlighed og bo illegalt i mit atelier, som jeg efter et stykke tid også mistede. Da jeg af princip nægtede at være på bistandshjælp, var jeg tvunget til at finde på en løsning. Det var jo helt vildt. Jeg havde for millioner stående i malerier, men ikke en øre på lommen,« fortæller Lars Kræmmer.

Egen bank

Han sidder på sit kontor på Frederiksberg. Han er direktør i sin egen kunstbank, kaldet Bank of International Art Money.

Investorerne, kunstnere fra hele verden, strømmer ind gennem computeren, i takt med at hans desperation vokser.

Møblerne i direktørkontoret er fundet i containere. På hylder og reoler ligger kunstværker, kreative "art money", underlige objekter. Penge er der stadig ingen af i bankdirektørens lomme.

»Jeg prøvede at anskue mit pengeproblem som et kunstprojekt. Kunsten kaldes en kommunikationsform, men for mig er den snarere en videnskab, som man kan bruge til at studere menneskets adfærd med. Jeg gik i gang med at studere et af menneskets allerstørste problemer; penge,« fortæller han, mens han stolt viser de første "art money" fra Afrika frem.

De kommer fra en 24-årig turistguide fra bushen i Tanzania. Han sidder ude på steppen og laver "art money" af bananblade. Også de sættes på nettet til en pris af 20 euro, svarende til 150 kr.

»I min proces slog det mig, at de penge, som vi kender, faktisk ikke er noget værd. Den danske krone er ikke bakket op af hverken guld eller løfter, kun tillid. Underskriften på dem er ikke engang original. Pludselig syntes jeg, at det var et skræmmende billede, at vi alle går og sparer op i værdiløse papirer. Jeg mente, at jeg kunne lave en pengeseddel, der var noget værd. Garantien skulle være de malerier, som jeg havde stående, men som jeg ikke kunne sælge,« fortæller han.

Regler for "art money"

Lars Kræmmer opstillede dogme-reglerne for "art money", der står beskrevet andetsteds på denne side.

Sin første "art money" tog han med ned i pladeforretningen Guf og forhørte sig. Jo, man ville godt sælge ham en cd. Den var på tilbud. Ved kassen fik han penge tilbage.

Aha-oplevelsen fik det til at gå op for Lars Kræmmer, at projektet måske kunne lykkes. Han lavede flere "art money". På internettet spredte han ideen. Med et banklån oprettede han centralregistret for "art money", Bank of International Art Money, som det danske Finanstilsyn nu kræver ændret.

»Da jeg ikke havde noget sted at bo, gik jeg ned i et byggemarked på Islands Brygge og købte byggematerialer til et helt hus med "art money". Det opførte jeg ude Sydhavnen. Året efter tog jeg til Canada igen, købte en motorcykel med "art money" og kørte til Mexico. Jeg brugte ingen rigtige penge på hele rejsen. Da stod det klart: Min idé kunne virke.«

Fri for økonomien

For Lars Kræmmer handler det om at formidle kunst. Og om at blive fri. Fri for det, som han kalder et økonomisk slaveri.

»Selv om jeg stadig er ludfattig, garanterer jeg, at jeg er i stand til rejse længere tid end nogen rigtig bankdirektør i hele verden. Jeg behøver ikke penge, kun "art money",« siger han.

Med årene har flere hundrede virksomheder overalt i Danmark og andre lande indvilget i at tilslutte sig visionen og det kunstige kunst-betalingsmiddel.

Kunstnerne selv kan bruge "art money" i butikkerne eller sælge dem via kunstbanken.

Kunstnerne forpligter sig ydermere til at acceptere at modtage halvdelen af prisen for deres øvrige kunstværker i "art money".

Lars Kræmmer læner sig tilbage i den vakkelvorne direktørstol. Han smiler. Succesen er ved at æde ham op, men han har gjort det. Anslået set er der på verdensplan "art money" i omløb for 200 mio. kr.

Til august runder hans netværk 1.000 kunstnere. Det markeres med en særudstiling i Øksnehallen med nogle af de mange tusinde "art money", der ligger i hans bugnende arkiver.

Han løfter en granitblok på 70 kilo. En gravsten. »Money Talks er død«, står der.