Fortsæt til indhold
Indland

PET kan allerede aflytte boligblokke nu

PET muligheden kan skanne telefonsamtaler og anden kommunikation i f.eks. en beboelsesejendom, hvis der er overhængende fare for et angreb.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har allerede i dag mulighed for at bruge et af de instrumenter til terrorbekæmpelse, som regeringen forleden nu har sendte til nærmere undersøgelse hos specialister - med begrundelsen om, at det var for betænkeligt i forhold til retssikkerheden.

Det drejer sig om muligheden for at skanne telefonsamtaler og anden kommunikation i f.eks. en beboelsesejendom, hvis der er overhængende fare for et angreb, skriver Politiken Søndag.

I sidste uge præsenterede regeringen 49 forslag til terrorbekæmpelse, og i rapporten står bl.a., at en sådan skanning vil kunne gennemføres i dag. Dog alene »i henhold til dansk rets almindelige nødsretsbetragtninger, der har et yderst snævert anvendelsesområde«.

Nødretten handler om »at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb«, og tilsvarende fremgår det i den nye rapport, at skanningen »kun kan foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd«.