JP-baggrund: Flugten fra Scientology

I disse dage for et år siden forberedte 35-årige Eric Rubio dagens måltid af frisk citronsaft og hvidløg, da han pludselig faldt om.

Totalt udmarvet stødte hans 45 kilo ublidt mod gulvet i lejlighedens køkken.

Citronpresseren væltede, og en halv citron trillede en danse macabre. Ved den døde Eric Rubios side lå en stol.

Dramatikken var tyst som den frostklare luft i den lollandske by Rødbyhavn.

Ingen i nabolaget kendte den mørke franskmand andet end på afstand, når han gik de fire kilometer langs landevejen fra Rødbyhavn til Rødby i blåt Kansas arbejdstøj og kæmpestore solbriller.

Forud for faldet var Eric Rubio drænet af et snigende vanvid og af den selvopfundne sundhedskur af citronsaft og hvidløg, han var på.

Ti års kamp for først at komme ind i Scientology-sektens univers og derefter slippe ud havde gjort ham til et vrag, ribbet for formue og fornuft.

Eric Rubio opholdt sig i Danmark i et årti uden at lære at sige andet end "nej" og "ja". I trit med sektens filosofi levede han isoleret fra det omgivende samfund. Danmark var til det sidste et fremmed sted for den fremmede mand.

Scientology europæiske hovedkvarter i København huser sektens eliteskole Sea Organization - i daglig tale blot Sea Org.

Her samles hundredvis af scientologer i de prangende bygninger ved Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. Til fælles har disse mennesker en vilje til at ofre sig for sekten og den lovede belønning og kun ringe eller ingen interesse i at integrere sig med den omgivende verden.

Gradvis opløsning

Af breve, Eric Rubio skrev til sin mor, fremgår det, at han tidligt ønskede sig ud af Scientology.

Korrespondancen er sparsom, men udstiller hans gradvise opløsning. Han beder om hjælp, men kan ikke tage imod den.

De psykiske bånd til sekten var ikke til at løsne for den mere og mere desperate mand.

Kære mor, skriver han den 28. juli 1994 og fortsætter:

Jeg har fået nok af Sea Org. Scientology har ikke givet mig, hvad jeg håbede. Jeg arbejder for 100 kroner om ugen, nogle gange slet intet. De gør grin med folk. Jeg er først nu klar over, at jeg har spildt to år af mit liv med at arbejde for disse mennesker (...) som jeg vil betegne som hykleriske.

Mange kys til alle

På gensyn

Eric

I brevet til sin mor skriver Eric Rubio også, at han regner med at tage tilbage til Frankrig efter sommeren. Syv et halvt år senere er han stadig ikke rejst. Da han kollapser i Rødbyhavn, havde han forladt Scientology, men sekten havde ikke forladt ham.

Eric Rubio var på det tidspunkt havnet i den lollandske by, i geografisk forstand noget nær det tætteste på Frankrig han kunne komme inden for kongerigets grænser.

Økonomisk kunne han ikke have det ret meget dårligere i Danmark. Eric Rubio var bistandsklient, men afdrog troligt 1000 kroner af sin støtte til sekten hver måned som straf for at have forladt den i utide.

Omkring to uger efter Eric Rubios fald i lejligheden blev hans kommunale sagsbehandler nervøs. Eric Rubio var trods sin sølle fremtoning punktlig og overholdt normalt aftaler.

Da han ikke var mødt op på socialkontoret og ikke havde givet lyd fra sig, selv om hun ekstraordinært havde tilbageholdt hans bistandshjælp, blev hun foruroliget.

Sagsbehandleren kontaktede ejendomskontoret i boligkomplekset, hvor Eric Rubio boede, og bad kontoret undersøge, om noget var hændt.

Den 15. januar stak ejendomsmester Jens Mogensen hovednøglen i låsen på adressen Kongeleddet 7, 2. sal til venstre. En ubehagelig stank mødte den rutinerede ejendomsmester.

Han skrævede over en stor bunke reklamer. For enden af den smalle gang i køkkenet til venstre lå en skeletagtig krop i fremskreden forrådnelse.

Som det fremgår af politirapporten, var Eric Rubio iført joggingbukser, to trøjer, strømpesokker og en mavepung om livet.

»Der lugtede forfærdeligt. Min første tanke var, at han ikke havde været ude med skraldeposen i ugevis,« mindes ejendomsmesteren.

Jens Mogensen var i tvivl, om det virkelig var rigtigt, det han så.

Kroppen på gulvet lignede en bylt tøj. Han gik tilbage til køkkenet endnu en gang, før han kontaktede Nakskov Politi.

»Lejligheden var spartansk. Næsten uden møbler, men ellers ordentlig. Vi kendte godt franskmanden. Han var en enspænder, men hilste altid med et smil,« siger Jens Mogensen.

I Frankrig sidder Eric Rubios mor i dag med en pinefuld følelse af at have svigtet, men også med en uklar fornemmelse af, hvad der hændte hendes søn.

»Pludselig kom han og fortalte, at han ville være præst. Det var underligt, tænkte jeg, han havde aldrig interesseret sig for religion,« husker Eric Rubios mor, Madame F., der ikke ønsker sig omtalt ved sit fulde navn.

Noget med flåden

Det var i 1991 eller året før. Eric Rubios mor havde aldrig hørt om Scientology, som Eric - og sekten selv - kalder en kirke.

Hendes søn fortalte, at han skal med i noget, som hedder Sea Organization, så hun gættede også på, at det kunne være noget med en uddannelse i flåden.

Eric Rubio var dengang midt i tyverne og uden et fast holdepunkt i tilværelsen. Han levede af forskellige småjobs, der hyppigt blev skiftet ud og næppe dannede fundament for glorværdige fremtidsdrømme.

Utilfredsstillet af sit liv og sig selv var han et oplagt emne for Scientologys missionærer, der opsøgte ham på gaden i Paris.

Eric Rubio faldt for løftet om at blive et bedre menneske, et styrende menneske, der udnytter et hengemt indre lager af magiske ressourcer.

Nogen tid efter mødet med Scientology beslutter Eric Rubio sig for at tage skridtet fuldt ud. Han vil ofre alt for sekten og gennemføre dens eliteuddannelse, koste hvad det vil.

Eric Rubio er ikke i stand til at forklare sin mor, hvad han præcist skal.

Hun kan i hvert fald ikke forstå det. Men moderen kan mærke, at sønnen glæder sig. Han skal til København.

Eliteskolen Sea Org ligger i Jernbanegade 6, på en af hovedstadens dyreste adresser lige ved Rådhuspladsen og Tivoli.

Her går de særligt udvalgte i hvide marineuniformer og bruger ord og udtryk, der stammer fra det amerikanske søværn. I det hele taget benytter Scientology et ordforråd, det gør deres kommunikation svært forståelig for uindviede.

Sektens afdøde amerikanske grundlægger, L. Ron Hubbard, var i sin ungdom marinesoldat. Fra den tid tog han titler og jargoner med sig, da han i 1950'erne grundlagde Scientology, der på få årtier voksede til en verdensomspændende organisation med tilhængere i 130 lande.

I Paris havde Eric Rubio besvaret de 200 spørgsmål på det skema, Scientology altid uddeler. Konklusionen fik han nogle dage senere. Den fastslog, at hans potentiale som menneske ikke udnyttes.

Ifølge den dansk-franske psykoanalytiker og sektforsker Cyril Malka, er resultatet altid dette, uanset hvordan man besvarer spørgsmålene.

Det bekræftes også af den danske forfatter Kaj Moos, der i sin bog "Scientology - Videnskab eller svindel" fortæller, at tre journalister engang besvarede spørgeskemaet på hver sin måde, og alligevel fik nøjagtig den samme "videnskabelige kurve" over deres personlighed.

»Scientology leder efter mennesker, som er svage, søgende og i tvivl. Man får at vide, at man bliver noget værd, hvis man melder sig ind,« siger Cyril Malka, der har beskæftiget sig indgående med Eric Rubios tragiske død i Danmark og bistået hans mor i kontakten med de danske myndigheder.

Efter spørgeskemaet tilbyder Scientology Eric Rubio en uddannelse, der vil ændre hans liv og gøre ham stærk, hvor han føler sig svag. Den unge mand mærker sine inderste ønsker blive hørt. Han tager af sted.

Allerede dengang bekymrede det moderen. Da hun nævnte, at Eric Rubios mormor havde forklaret hende, at Scientology var en sekt, man skulle være på vagt for, blev Eric rasende.

Meget alene

Eric Rubio var da 25 år og boede hos sin far i Paris.

Han havde aldrig haft en kæreste og havde heller ingen uddannelse.

Alle, der kendte den 167 centimeter høje mand, husker ham som smilende og glad. Men også indelukket. Eric Rubio delte ikke sine tanker med nogen.

»Det har han aldrig gjort,« siger moderen.

Madame F. fortæller, at Eric gik med sine problemer for sig selv. Han havde ingen venner og var meget alene.

»Han gik ikke på diskotek eller natklub, men læste en masse, mest letlæselige sager. Han holdt af at gå i biografen, især til karatefilm med Bruce Lee,« siger hun.

Madame F. er heller ikke selv et stærkt menneske. Hun føler let afmagt over for det, hun ikke forstår. Hun var nogle år tidligere blevet skilt fra Erics far, der er argentiner. I dag lever hun i byen Doulaincourt med sin nye mand.

Før Eric Rubio rejste til Danmark i vinteren 1992, opsagde han sit job på et hotel. Han ville koncentrere sig fuldstændig om sin nye tro og arbejdede på et Scientology-kontor i Paris.

Han får at vide, at han skal "håndtere sin mor", det vil sige lægge afstand til hende.

Det, at moderen er imod sekten, gør Eric Rubio til PTS - en "Potential Trouble Source" - i Scientology-terminologien det samme som en problemkilde.

At komme til Sea Org i København er for mange scientologer det højeste mål. Det er stedet, hvor magthaverne udstyres med en indsigt, der ifølge L. Ron Hubbard, gør dem til en slags overmennesker.

Det ville Eric Rubio gerne opnå. Han underskriver en kontrakt med sekten, der gælder "en milliard år", hvilket man altid gør i Scientology. Man tilbyder sit liv og lidt til. Der er principielt ingen vej tilbage.

I København indlogeres Eric Rubio med andre udenlandske scientologer på Scientologys Hotel Corona i Cort Adelers Gade i det mondæne København bag Kongens Nytorv.

De kummerlige værelser fulde af køjesenge uden komfort vakte ubehag hos Eric Rubio. I breve til sin mor beskrev han sit liv på Hotel Corona som koldt og uhygiejnisk.

Netop det asketiske element er vigtigt for Scientology. Eleverne skal bevise, at de er hårdføre og disciplinerede, at de kan indordne sig under Scientologys strenge regler uden at protestere.

Det skaber til tider aparte scener. Hver eneste morgen strømmer omkring 50 scientologer i sirlige geledder ud af Hotel Corona i lyseblå uniformer for at løbe morgentur i indre by.

De er medlemmer fra Sea Org, som på grund af forkert adfærd er sendt til forbedring i straffesystemet, RPF, der er Sea Orgs særlige specialitet.

Er man på RPF skal man bære blå eller sort uniform.

Man må ikke gå, kun løbe. Man må ikke tale med nogen uden for RPF, andet end på skrift og efter særlig tilladelse. Man må heller ikke gå på toilettet uden tilladelse. TV og musik er forbudt.

Det meste af studietiden i Sea Org er i det hele taget ikke andet end det, de fleste vil opfatte som hårdt arbejde.

Problemerne kom hurtigt

At melde sig ind i Scientology betyder at melde sig ud af samfundet. Uddannelserne foregår på den måde, at man følger kurserne i "åndelig vejledning" og derudover arbejder uden løn for på den måde at betale for sit ophold.

Eric Rubio duede ikke til det. Han brokkede sig sandsynligvis eller udtalte sig negativt om Scientology. Begge dele er nok til, at man bliver betragtet som problematisk og degraderes i sin scientologiske, åndelige udvikling.

Cyril Malka har fra sin bopæl i Frankrig beskæftiget sig indgående med mysteriet om Eric Rubios endeligt, med hjælp fra Madame F.

Han har haft adgang til alle personlige breve fra hendes søn, samt til hans papirer og få personlige ejendele.

»Det fremgår af Eric Rubios breve, at han i mange år ville ud af Scientology. Alligevel bliver han hos sekten. Sandsynligvis har han været igennem dens rehabiliteringskurser, som kan være meget barske. Det har knækket ham, men han er også blevet fortalt igen og igen, at Scientology er hans eneste redning,« siger Cyril Malka, der benyttes som rådgiver af den danske anklagemyndighed i sager mod bevægelser som Jehovas Vidner og Scientology.

Sektens kultagtige dyrkelse af den afdøde guru, L. Ron Hubbard, kan være svær at forstå for uindviede. Ligesom det er svært at forstå, hvorfor sektens medlemmer så blindt adlyder ordrer, der udstikkes uden forklaringer.

Ifølge Cyril Malka findes der klare retningslinjer for, hvordan medlemmer skal behandles, hvis de er genstridige eller udtrykker utilfredshed.

»Det første kursus i Scientology hedder EPF. Det er begynderkurset, der er beregnet til at afrette eleven, så han eller hun passer ind i Scientology,« forklarer Cyril Malka.

Ekstremt hårde arbejdsdage er en anden metode til at ensrette tilhængerne, der af bare træthed til sidst ikke kan tænke selv.

Afhoppede scientologer har forklaret, at man på EPF-kurset også risikerer at blive udsat for ydmygelser. Kursets opbygning er som alt andet i Scientology beskrevet af grundlæggeren L. Ron Hubbard.

Lydighed og stædighed

Det gælder om at bevise sin lydighed og stædighed. Principperne i Scientology har siden 1950'erne været genstand for forundring og studier på universiteter verden over.

Den canadiske sociologi-professor ved Alberta Universitet, Stephen A. Kent, beskriver, hvorledes sektmedlemmer nedbrydes psykisk i sin rapport "Hjernevask i Scientology".

Hjernevasken gennemføres ved at nedbryde personen og bygge ham eller hende op igen i en scientologisk forstand.

»Hvis det nyerhvervede medlem gør knuder eller bliver utaknemmelig og vanskelig, bliver behandlingen mere hårdhændet. Hjælper det ikke, kan medlemmet sendes videre til RPF, der er en form for straffelejr,« forklarer Cyril Malka.

Under en retssag mod Scientology i USA i 1980, fortalte Tonja Burden under ed om, hvordan hun havde fået sin loyalitet testet.

»I EPF begyndte min dag klokken 6. Jeg skrubbede og vaskede tøj i seks timer uden pause og uden at få morgenmad. Tøjet skulle vaskes i en spand og bagefter skylles i 13 forskellige hold vand. Så hængte jeg det til tørre. Efter en halv times frokost skulle jeg rengøre seks kahytter. De skulle være så rene, at de kunne klare at blive inspiceret med hvide handsker. Hvis de ikke klarede prøven, skulle jeg løbe båden rundt, før jeg lavede det om. Af og til skete det, at jeg arbejdede i tre eller fire dage uden at sove. En gang fangede min senioroffiicer mig, mens jeg sov med det varme strygejern i hånden. Hun hev mit hoved op fra bordet og beordrede mig til at løbe båden rundt og idømte mig 15 timers straffearbejde, der skulle trækkes fra min sove- eller spisetid.«

At arbejde til man segner er normalt for scientologer. I sin bog Modern Management Technology skriver L. Ron Hubbard:

"Happiness is power and power is being able to do what one is doing when one is doing it".

Med andre ord: Lykken for scientologer ligger i at gøre, hvad man bliver bedt om, uden at brokke sig.

Det er ikke helt klart, hvor langt Eric Rubio nåede i Scientologys system. Scientology afviser over for Jyllands-Posten, at han blev straffet i RPF.

Sikkert er det, at han var forpint af den hårde disciplin og erkendelsen af sin egen manglende evne til at skabe resultater inden for den sekt, han så gerne ville til tops i.

Han mistede kontrol over sig selv i en sådan grad, at Scientology bedømte ham som uegnet til at være i Sea Org.

»Han blev rasende, da han fik at vide, at han ikke kunne fortsætte,« siger Anette Refstrup, informationschef for Scientology i Danmark.

»Han forlod med det samme Scientology uden at give os besked om noget som helst.«

Anette Refstrup har taget imod i Scientologys hovedkvarter i Jernbanegade. Et pyramideformet glastag har gjort bygningens engang kedelige typisk københavnske baggård til en lækker sydlandsk atriumgård, og tændte stearinlys gør stemningen rar på denne årets sidste dag.

Erklæret uegnet

Informationschefen har forberedt sig godt til interviewet.

Eric Rubio blev for syg til at kunne klare Sea Orgs skrappe krav, forklarer hun og fremviser en række dokumenter.

Beslutningen om hans uegnethed blev taget i noget, der kaldes Fitness Board.

»Hvis han var syg, ville vi have sendt ham til lægen. Men det fik vi jo ikke mulighed for,« forklarer Anette Refstrup, en smilende, velklædt kvinde omkring de 40.

Eric Rubio forlod Scientology i vrede i april 1997. Måden, han gjorde det på, betød en alvorlig overtrædelse af sektens regler.

»Når man stikker af, bliver man automatisk dømt "suppresiv". Man skal igennem et femtrinsprogram for at kunne komme tilbage,« siger hun.

Eric Rubio var væk i tre år, men skulle vise sig at komme krybende tilbage. Der vides ikke ret meget om, hvor han befandt sig i den tid, blot at det gik hastigt nedad bakke med hans helbred.

Var hans liv svært, da han var i Scientology, blev det endnu værre bagefter.

Af Nakskov Politis rapport ser man, at han flakkede en del rundt. Oplysninger fra folkeregistret om hans adresser viser, at han først boede fire måneder på Grækenlandsvej på Amager, hvorefter han flyttede til Kongshaven i Valby.

Her lejede han et kælderværelse hos familien Jørgensen. De har efterfølgende fortalt Cyril Malka, at Eric Rubio var rar, men syg og ganske ensom.

Det var hos familien Jørgensen i Kongshaven, at det for alvor gik galt for Eric Rubio.

Han begyndte at blive blind. Så holdt han op med at spise. Og raserianfaldene blev stadig flere og kraftigere.

»Han smadrede alting, når han gik amok. Det eneste, han spiste, var kogte hvidløg,« fortæller fru Jørgensen.

Eric Rubio boede i to år og otte måneder hos familien Jørgensen, der forsøgte at overtale ham til at spise og skaffede ham jobs med rengøring og på pizzaria, men han kunne ikke passe dem.

Han var for afkræftet. Han blev forfærdelig tynd, husker fru Jørgensen.

Og så blev han underlig.

For eksempel begyndte at han at lænke sine ting sammen nede i kælderværelset af frygt for, at nogen skulle stjæle dem.

»En dag går jeg ned for at se, hvordan han har det. Han ligger næsten uden at kunne trække vejret,« siger fru Jørgensen.

Eric Rubios udlejer må tilkalde en ambulance. Han indlægges i flere måneder og behandles blandt andet for grå stær.

Han lider desuden af såkaldt hypoparatyroidisme - svigtende optagelse af kalk i blodet - som han ikke vil behandles for. Da han forlader hospitalet, kommer han ikke tilbage til kontrol, ligesom han ikke modtager sidste del af behandlingen.

Flytning til Lolland

Det er sommer i 2000. Familien kan ikke have ham boende længere. Ved hans sidste raserianfald er han tæt på at skade fru Jørgensen alvorligt.

Kommunen skaffer ham et kollegieværelse på Gammel Køge Landevej, men der vil han ikke være. Han vil væk, sydpå, til Lolland.

Ejendomsmester Jens Mogensen husker, da han flyttede ind.

»Jeg var henne og tage imod. Han skulle jo have forklaret reglerne og alt muligt. En flok hippieagtige unge kom med hans få ejendele i en varevogn og kørte igen.«

Det var den 15. september 2000. Eric Rubio er en syg mand. Han lider nu af tetani, da hans biskjoldbruskkirtel ikke fungerer længere.

Familiens Store Lægeleksikon beskriver symptomerne på tetani som forøget følsomhed i nervernes kombineret med ukontrollable, kraftige og smertefulde muskelsammentrækninger i ansigt, hænder, arme og eventuelt fødder. Epileptiske krampeanfald kan forekomme.

Trods sin ringe fysiske og mentale tilstand søger Eric Rubio videre efter en religion, der kan frelse ham i stedet for en læge. Han melder sig til tarmrensninger på et yogacenter og overvejer Hare Krishna.

En måneds tid senere foretager Eric Rubio en kovending. Han skriver til Scientology og meddeler, at han vil tilbage.

Continental Justice Chief EU - Scientologys kontinentale retschef for Europa - Patrizia Koneva, svarer i et venligt takkebrev, uvidende om, hvilken syg mand, hun har med at gøre.

Tak, fordi du ønsker at vende tilbage til Scientology.

De skridt, du skal tage, står i Vejledning for Undergravende Handlinger, Undergravelse af Scientology og af scientologer.

Det første, du skal gøre, er at ophøre med at begå overtrædelser og indstille alle angreb og undergravelser.

Du skal sende mig bevis på, at du er stoppet. Det kan være en attest fra dig selv. Derefter vil den internationale retschef vurdere din sag.

Meget kærlighed

Patrizia Koneva

Eric Rubio sender attesten på sin anger fire dage senere:

Jeg, Eric Rubio, lover og bekræfter, at uanset hvad der sker med mig, kan Scientology Kirken ikke blive beskyldt for noget.

Enhver anklage mod Scientology kan kun være falsk og urimelig.

Jeg har intet imod Scientology, jeg vil være i Scientology igen.

Jeg skrev dette brev uden at have taget narkotika, alkohol eller medcin.

Det er sandt.

Eric Rubio

Dette var første skridt i Eric Rubios tilbagevenden til Scientology; hans anger. Nu kan han gå til trin 2, tilbagebetalingen af sin gæld, det vil sige prisen for de kurser, han tog fra 1992 til 1997, i alt 17.890 kroner.

Tror han.

For Scientology er ikke tilfreds med hans angerbrev.

13. februar 2001 skriver Eric Rubio et nyt med næsten ulæselige kragetæer og blandede franske ord mellem de engelske:

Jeg brød med Sea Org, fordi jeg ikke kunne konfrontere mig med mine fejl. Jeg skrev et brev til min mor, hvor jeg påstod, at jeg spildte min tid i Sea Org. Nu fortryder jeg meget min opførsel.

Eric Rubio angrer også, at han kontaktede Dialogcentret og spurgte, om de kunne hjælpe ham med at forlade Sea Org.

Jeg indser nu, at disse to fejl var så stupide af mig, slutter han.

Dømmekraften svigter

Tre dage efter, næsten elleve måneder før sin død skriver Eric Rubio det sidste brev til sin mor.

Han beder hende hjælpe. Beder hende finde på en løsning, så han kan komme hjem til Frankrig. Og siger, at han ikke længere ved, hvor han skal tage hen. Han vil bare væk fra Danmark.

Moderen skriver tilbage, at hun vil betale hans hjemrejse, men Eric svarer hende aldrig.

Igen svækkes Eric Rubios dømmekraft, netop som han har mest brug for den.

I april skriver han på ny til Scientology. Han meddeler dem, at han får penge hver måned fra kommunen, og at han kan begynde tilbagebetalingen under trin 2 fra juli.

Eric Rubio bliver imidlertid stadigt svagere. I juni skriver Scientology til ham, at han bør søge læge. Det vil han ikke.

Han falder om i et buskads i en have i Rødby med et krampeanfald og køres i ambulance til Nakskov Sygehus. Her nægter han at lade sig undersøge eller at få foretaget blodprøver.

For at komme ud af hospitalet underskriver han en erklæring om, at han forlader det på eget ansvar.

I juli betaler han som aftalt første afdrag af gælden, men allerede måneden efter, den 2. august, har han ændret holdning igen.

I et svært læseligt og meget knudret brev til Scientologys internationale retschef forklarer Eric Rubio, at han alligevel ikke vil tilbage til Scientology.

Når gælden er betalt, vil han ikke have mere med Scientology at gøre.

Jeg har fundet en anden religion, skriver han.

Scientology svarer, at sekten accepterer hans beslutning. Den kontinentale retschef Natalia Nemes ønsker ham held og lykke i hans videre liv og slutter med et "much love".

»Ingen skal blive, hvis de ikke ønsker det,« forklarer Scientology-chefen Anette Refstrup og viser en kopi af brevet.

»Det ville være umuligt at holde folk her mod deres vilje,« siger hun.

Anette Refstrup fastholder, at Eric Rubio var alvorligt syg, og at Scientology ikke kan klandres for hans død.

»Han var en stakkel. Det var tragisk,« siger hun.

1000 kroner om måneden

Trods sin seneste beslutning bliver den pligtopfyldende Eric Rubio ved med at betale 1000 kroner om måneden til Scientology lige til sin død.

I de sidste måneder af 2001 ramler det sammen for den nu stærkt sindslidende og svækkede franskmand.

Han begynder at gå til tarmskylning på Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole overbevist om, at hans krop trænger til at blive renset ud.

Sidste gang, han tager til skolen i København, er i november, en måneds tid før sin død.

I samme måned betaler han to regninger for kurser på Yoga- og Meditationsskolen. De lyder på 1780 kroner, hans sidste penge.

Ifølge Eric Rubios sagsbehandler på socialkontoret i Rødby er de eneste fødevarer, han køber i november, hvidløg og kildevand.

I december køber han ikke noget.

Nytårsdag 2002 falder Eric Rubio om uden for bygningen, hvor han bor. En nabo hjælper ham op i lejligheden.

Det var sidste gang, han blev set i live.

Efter hans død undersøger politiet hans lejlighed flere gange uden at kunne konstatere tegn på en forbrydelse.

Nogle dage senere oplyser den franske ambassade til politiet, at Madame F. ønsker Eric Rubio brændt og hans aske strøet ud i havet omkring Danmark.

Alligevel havner hans urne hos hende i Doulaincourt.

Via tolk ringede Jyllands-Posten til Eric Rubios mor i forbindelse med denne artikel.

Madame F., hvorfor rejste De ikke til Danmark for at finde deres søn?

»Fordi jeg var bange.«

(Stilhed)

»Ja, jeg var bange. Jeg ved godt, det er forkert, det skulle jeg have gjort. Men jeg var bange. Rædselsslagen.«

Hvad var De bange for, Madame F.?

»Det ved jeg ikke. Jeg var bange for at se ham, som han var. Han havde

sendt billeder og så forfærdelig ud. Jeg var bange for at finde min dreng ødelagt, som narkovrag, for at han ikke ville genkende mig.«

»Da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg skulle komme op og identificere ham, så ville jeg ikke. Jeg vil aldrig sætte mine fødder i Danmark. Jeg var bange for at se ham ved hvert gadehjørne. Blot ordet "Danmark" gør mig ræd. Hvordan kunne min dreng bare dø dér, og ingen gjorde noget?

jakob.rubin@jp.dkDenne artikel kunne ikke være blevet til uden velvillig hjælp fra Cyril Malka.