Danske magistre stemmer rødt
En undersøgelse af den politiske observans hos landets magistre viser, at den ligger milevidt til venstre for resten af befolkningen. Magisterforeningen kan ikke se problemet, mens kræfter på højrefløjen ønsker øget politisk kontrol.
Hvis man tror, at underviserne på universiteter og andre højere læreanstalter er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, har man muligvis ret.
En undersøgelse foretaget af Index Danmark/Gallup af læserne af magistrenes fagblad, Magisterbladet, giver i hvert fald et billede af landets 33.000 magistre og de cirka 21.000 ikke-magistre, som læser bladet, der langtfra afspejler befolkningen som helhed.
Således havde regeringen ingen chance, hvis det stod til magistrene. Regeringspartierne inklusive Dansk Folkeparti ville blot opnå 15,6 pct. af stemmerne, mens venstrefløjen bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kunne sætte sig solidt på flertallet med opbakning fra 53 pct. af vælgerne.
Dertil kommer hele 18,9 pct.'s tilknytning til Det Radikale Venstre - over fire gange flere end i resten af befolkningen.
For Magisterforeningens næstformand, Frederik Dehlholm, kommer resultatet ikke overraskende.
»Det passer meget godt med min egen fornemmelse. Vi har traditionelt været det mest venstreorienterede af de 23 forbund under Akademikernes Centralorganisation,« siger Frederik Dehlholm, der vil tro, at man ved lignende undersøgelser af andre forbund under Akademikernes Centralorganisation (AC), som for eksempel Civiløkonomerne, kunne komme til andre resultater.
Magistrene fordeler sig over en bred vifte i det danske samfund, men er koncentreret som undervisere på universiteterne. I det private erhvervsliv findes akademikere inden for blandt andet IT, kommunikation, konsulentvirksomhed, farmaceut-industrien og naturvidenskabelig forskning.
Svært at være neutral
Det tydelige tilknytningsforhold til venstrefløjen kan Magisterforbundets næstformand ikke se, skulle være et problem.
»Det er selvfølgelig svært at undervise fuldstændig værdineutralt, men man følger jo undervisningsplaner og andre retningslinjer. Desuden opdrages studerende til at tænke selvstændigt og til at tage standpunkt,« siger Frederik Dehlholm.
Adspurgt om en forklaring på, hvorfor magistre bliver så venstreorienterede, giver næstformanden den lange uddannelse skylden.
»En grundig videnskabelig uddannelse giver jo indsigt og en evne til selv at tage stilling. Uddannelsen kræver, at man forholder sig kritisk, og så opdager man, at ikke alle de fremstillinger af samfundet, man bliver præsenteret for, holder vand.«
En anden forklaring på fænomenet giver Hanne Severinsen (V), formand for Folketingets Videnskabsudvalg.
»Det er resterne af 68-oprøret, der jo under alle omstændigheder vil blive skiftet ud i de kommende ti-femten år, når mange af dem går på pension,« siger hun.
Undersøgelsen om Magisterbladets læsere er foretaget med henblik på at kunne målrette annoncekampagner i bladet.
Rektor på Aarhus Universitet Niels Christian Sidenius mener, at det er irrelevant at hæfte sig ved de ansattes politiske tilhørsforhold.
»Folk må stemme på de partier, de har lyst til. Det er ikke noget, vi beskæftiger os med,« siger han.
Det er Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Louise Frevert, ikke enig med ham i. Efter hendes mening udgør de mange venstreorienterede i uddannelsessystemet et alvorligt problem.
Bekend kulør
»Det er betænkeligt, at et venstreorienteret miljø med rødder tilbage til 68-oprøret præger de unge i skolerne. Den politiske observans burde følge tendensen i samfundet, og lige nu har vi altså en borgerlig regering,« siger hun.
Hun ved, at det kan være svært at kræve, at undervisere melder ud om deres politiske tilhørsforhold, men det kan være nødvendigt, mener hun.
En måde kunne ifølge Louise Frevert være, at landets uddannelsesinstitutioner offentliggjorde hver deres profil. Profilen skulle overordnet oplyse, hvilken politisk linje skolen anlagde. Så vidste forældrene besked, og lærerne ville være underlagt den.
»Man kan selvfølgelig ikke stille partipolitiske krav og heller ikke give garantier om objektivitet. Men der skulle være krav om neutralitet og en form for etiske regler. Det var så op til rektor eller skoleinspektør at vurdere, om lærerne lever op til kravene,« siger Louise Frevert.
For biolog Leif Søndergaard, formand for universitetslærerafdelingen på Københavns Universitet, er problemet minimalt.
»For mig som biolog er det irrelevant, hvem jeg stemmer på. Jeg underviser i Darwins lære. Generelt vil jeg sige, at universitetslærerne ikke lader deres politiske holdninger skinne igennem. Der har i hvert fald aldrig været nogle klager,« siger han.