Manden i Miami, 5302 Fisher Island Drive
Efter 22 år på flugt er Tvind-imperiets grundlægger, Mogens Amdi Petersens tilholdssted afsløret. På en privat ø ud for Floridas kyst holder han sig skjult blandt verdensberømte kunstnere og mangemillionærer i en lejlighed til 50 millioner kroner.
FISHER ISLAND - I en himmelseng ud for Miami vågner en ældre mand.
Morgensolen bryder gennem sengens beskyttende gardiner i lejligheden på øverste etage af luksuskomplekset. Det er bygget i spansk stil og omgivet af palmekroner, som svajer i vinden.
Selv om den ældre mand har holdt sig skjult i 22 år, føler han sig tryg bag øens omfattende sikkerhedsapparat.