Æ Synnejysk Forening: Til kamp for sønderjysk

Erik Haase føler, at han bliver diskrimineret og nedgjort, når han taler den sønderjyske dialekt, han er født og opvokset med.

Derfor tog han tidligere i år initiativ til at skabe Æ Synnejysk Forening, der vil kæmpe for bevarelsen af sønderjysk sprog og kultur. Foreningen har på kort tid fået 450 medlemmer, der lige som edb-manden Haase er ked af, at dialekten har fået lavstatus og er på vej ud af den sønderjyske hverdag.

»Folk, der taler dialekt, bliver frosset ude og gjort til grin. Man prøver simpelt hen at nedgøre folk, der er anderledes. Tag bare alle de reklamer, hvor jyder skal gøres til landmænd, der ikke har nogen sans for omverdenen. Det ødelægger folks lyst til at tale dialekt, og derfor uddør sønderjysk og bliver til et museumssprog. Jeg har selv oplevet det, da jeg gik på handelsskolen og fik at vide, at jeg ville få en dårligere karakter, hvis jeg talte sønderjysk til eksamen,« siger 27-årige Erik Haase.

Acceptabelt sønderjysk

»Derfor vil vi med foreningen prøve igen at gøre det acceptabelt at bruge sønderjysk. Vi skal kunne være stolte af at have vores egne ord og identitet. Vi kan ikke kalde os sønderjyder, hvis vi ikke også kan bruge dialekten,« tilføjer formanden, der måtte aflægge dialektprøve, inden han kunne indtræde i foreningens bestyrelse.

Erik Haase understreger, at der ikke er tale om en reaktionær forening, der vil stoppe udviklingen og undlade at tale rigsdansk. Sønderjyderne vil blot agitere for, at man sagtens kan begge dele i et moderne samfund.

»Det her er ikke et forsøg på at være ondskabsfuld og stoppe folk i at tale rigsdansk. Men vi bor nu engang i Sønderjylland, og derfor vil vi gerne have folk til at acceptere vores dialekt. Og det sker ikke i dag. Jeg får for eksempel tit kraftige reaktioner på, at jeg taler sønderjysk. Det opfattes som bondsk,« siger Erik Haase, der altid taler sønderjysk, hvis han ved, at folk forstår det også selv om de måske selv taler rigsdansk og svarer tilbage på det.

»Det er lige som om, der er nogle større kræfter som arbejder for, at vi alle skal tale og opføre os ens. Det hele skal være det samme, selv om det på ingen måde er det. Vi sønderjyder er ikke som københavnere, og så skal vi da heller ikke nødvendigvis tale sådan,« tilføjer Erik Haase.

Ud over jævnlige foreningsarrangementer, hvor der udelukkende tales sønderjysk, er Æ Synnejysk Forening begyndt at kæmpe for programmer, hvor der tales dialekt, i både lokalradio og lokal-TV. Desuden vil foreningen udarbejde skolebøger til lokale skoler, der ønsker at tilbyde sønderjysk som valgfag.

Men dialektbevægelsen har slagside. Ud over den 27-årige formand er der ikke mange medlemmer fra den unge generation, som om få år står alene tilbage med ansvaret for at få dialekten ført videre.

»Vi har svært ved at appellere til de unge i dag. Men jeg håber, at vi finder en måde, så de også opfatter sønderjysk som noget, der er værd at bevare. Måske kan det hjælpe, at sådan en som rapperen L. Ron Harald rapper på sønderjysk. Det gør det lidt moderne igen,« siger Erik Haase, inden han tager afsked med en frase, der i hvert fald ikke forsvinder, selv om sønderjysk måtte lade livet.

Mojn.