Maleren der kom ud af mørket

Lars Kræmmer har noget med syv-taller. I syv dage låste han sig f.eks. inde i et skur ved Søernes Båd-udlejning i København. Uden at sige så meget som et ord udsmykkede han - splitternøgen - det lille rum med syv malerier.

Det er også tallet syv, der er forbindelsesleddet mellem Lars Kræmmer og hans japanske kone. Hende fik han nemlig med ned under dynerne, da han som led i et kunstprojekt inviterede den på det tidspunkt fremmede kvinde i seng med ham i syv dage.

For den 34-årige kunstmaler Lars Kræmmer er syv-tallet magisk, og det er måske derfor, at han har opholdt sig i en hjemmelavet kasse i syv uger - i totalt mørke.

Hvad der kom ud af det, kan nu for første gang ses i Gallerie Zenit i Sølvgade, hvor han i dag åbner udstillingen "Retreat".

Det var i et lille undergrunds-galleri Vancouver i Canada, at Lars Kræmmer forsvandt ind i den kvadratiske kasse den 21. december 1993.

Og da han kom ud igen den 8. februar 1994, var han hverken udsultet, blind eller sindssyg, som mange ellers havde frygtet.

Tværtimod havde han haft nogle skønne uger i godt selskab med lokale TV-stationer, venner og alverdens journalister.

Forfædrene

Nu kan publikum for første gang se de tegninger, Lars Kræmmer tegnede derinde - og malerierne af hans forfædre som dannede kassens indre vægge.

»Allerede i 1992 var jeg gået i gang med projektet. Dér malede jeg mine forfædre. Om natten sov jeg på et lærred, mens jeg drømte om dem. Om morgenen fastfrøs jeg så drømmen ved at hælde maling på lærredet og så male mine forfædre, som jeg så dem i drømmene.«

Professor-boykot

Men hvorfor skulle du bures inde i en kasse sammen med dem?

»Jeg følte på det tidspunkt et behov for at få tegningen ind et sted, hvor der ikke var nogen form for visuel censur. Ved at gå ind i det totale mørke kunne jeg ved hjælp af et gammelt buddhistisk princip søge ind i perioden mellem døden og livet. Her åbenbares alle de ånder - i dette tilfælde mine forfædre - man gerne vil konfronteres med, og det var et spændende projekt,« forklarer en alvorlig Lars Kræmmer, der på det tidspunkt var ved at færdiggøre sin uddannelse på Kunstakademiet i Vancouver.

Hvad syntes dine lærere om projektet?

»Professorerne på Kunstakademiet boykottede det. Faktisk startede de en underskriftsindsamling imod projektet. Men heldigvis reddede inspektøren mig i sidste øjeblik.«

Hvordan lader man vandet og sådan noget der inde i kassen?

»Jeg havde en stor glasflaske til opbevaring af urin, min afføring pakkede jeg ind i folie, og så dumpede jeg det hele ned i en sluse under gulvet. Det var også igennem den, at jeg fik mad. Det var én af mine venner, der hjalp mig igennem det, og det var jo meget vigtigt, at der ikke slap lys ind i kassen.«

Fik du besøg i det syv uger?

»Ja. Faktisk blev jeg bombarderet af medierne. Projektet blev fulgt af TV-Avisen i Canada. Det var faktisk ret skægt. De kom selvfølgelig ikke ind til mig i kassen, men jeg kunne mærke den gode stemning, jeg var omgivet af. Umiddelbart havde jeg jo forberedt mig på stilhed og meditation, men det røg noget i baggrunden. Man kan sige, at det var en meget lysere oplevelse, end jeg havde regnet med.«

Syv-års-rejse

Hvorfor udstiller du den først nu?

»Det er lidt personligt. Men kort tid efter at jeg kom ud af kassen, blev jeg skilt. Jeg sad jo derinde både jule- og nytårsaften, og det passede ikke helt ind i min nuværende eks-kones familiemønstre, så vi blev skilt, og jeg rejste til Danmark.«

Ser du så frem til at få udstillingen ud blandt mennesker nu?

»Ja. Især fordi det her bliver min næstsidste udstilling. Derefter siger jeg op som kunstner og tager ud og rejse i syv år. Så det er en symbolsk afslutning på mit kunstneriske embede. Det begyndte med kassen og slutter så også med dette projekt.«

Hvor rejser du hen?

»Den 7. juni 2001 ifører jeg mig en rumdragt og rejser ud i rummet. Jeg lander på planeten jorden, som jeg vil udforske i syv år. Jeg skal undersøge, om her er livsbetingelser for menneskeheden. Rapporten vil jeg forelægge regeringen, som så må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at emigrere.«

Art-money i høj kurs

Det lyder som et dyrt projekt?

»Faktisk har jeg opfundet min egen valuta. Den hedder art-money, og jeg maler dem selv. Det smarte er, at de kan omsættes over hele verden, så det bliver ikke noget problem.«

Er de da i høj kurs?

»Ja, jeg har allerede købt seks-syv fine jakkesæt af mærkerne Hugo Boss og Armani. Som bankdirektør for Bank of International Art-money er det jo påkrævet, at jeg er pænt klædt på. Og så har jeg også fået lakeret og høvlet gulvene i mit hus i Sydhavnen.«

Er du alene om det her?

»Nej. Den nye valuta har spredt sig til 100 kunstnere verden over. Og ligesom Nationalbankens guldbeholdning kan valutaen byttes tilbage igen for kunst. Så det her er et projekt, der vokser.«

Kommer du ikke til at savne din familie. Syv år er jo lang tid?

»Jo, det er et problem. Men det må vi overkomme. Det her er jo ikke nogen udflugt. Det er arbejde, som så meget andet.«

julie.moestrup@jp.dk

Frem til den 28. oktober udstiller Lars Kræmmer for første gang sine tegninger - malet i mørke - i Gallerie Zenit, Sølvgade 22, København K. Der er åbent tir.-fre. Kl. 13-17.30. Lør. Kl. 12-15. På kulturnatten den 13. oktober kl. 19.00 fortæller han her om udstillingen "Retreat". På hjemmesiden www.art-money.dk kan man læse mere om Lars Kræmmers kommende projekter.