JP på stop: Ludere i vejkanten

Maldyty, Polen

Havde man dog bare brune lår og en lokkende barm, så var det meget lettere at komme op med bilerne her i Polen.

De prostituerede, der står langs hovedvejene i Polen, har i hvert ikke de samme problemer med at blive samlet op som de to udsendte på JP PÅ STOP-turen.

Efter 140 kilometer blev vi sat af ved en McDonald's på hovedvejen mellem Elblag og Ostróda i det nordøstlige Polen. Efter lidt lokal polsk burgerkultur ville vi videre. Biler var der nok af, men ingen ville tage os op. Vi manglede stadig historien til avisen, så vi gik et par kilometer til en stor skov, hvor vi havde set en polsk fartkontrol. Men hverken interview eller fotografering er tilsyneladende tilladt med det polske politi. Det eneste, politimanden sagde, var »es ist verboten.«

Slukørede gik vi videre, men pludselig så vi en prostitueret, der med små diskrete vink forsøgte at lokke de mandlige bilister ind til siden.

Det var hun god til. På ganske få minutter fik hun en fyr i en grøn Pickup til at holde, og sammen kørte de ind i skoven.

Da han forlod stedet, ville vi finde pigen, men hun var væk. Vi vidste, at vi var det rigtige sted, for der lå masser af brugte kondomer i lysningen få meter inde skoven.

Letpåklædte

Få minutter senere holdt en beige kassevogn ind til siden, og to prostituerede sprang ud.

De havde ikke meget tøj på. Den ene, Stella på 24 år, gik rundt i højhælede sko med en grå Adidas-træningstrøje på overkroppen og striktrøje, der lige akkurat gik ned over hofterne. Den anden, Sylvia på 21 år, havde taget en sort læderjakke og en meget lårkort nederdel på til lejligheden.

De kom begge fra Bulgarien og var meget kønne. Solbrune i ansigtet og med en begrænset øjenskygge og læbestift. De talte hverken engelsk eller tysk, så det blev ikke noget langt interview.

Styret af bagmænd

Luderne langs hovedvejene i Polen kommer primært fra Bulgarien og Rumænien, og vurderingen i Polen er, at de bliver kørt hertil af nogle bagmænd. Pigerne står oftest en tre-fire stykker sammen inden for en meget kort afstand og sælger sig selv til landevejens mænd.

De kommer til Polen, fordi levestandarden er væsentlig højere end i landene omkring. Et besøg hos luderne koster mellem 200 og 400 kroner alt afhængig af ydelsen, og da gennemsnitslønnen svinger mellem 1600 og 3000 kroner, er det et dyrt besøg for mange polakker.

Da fotografen fandt sit kamera frem, gik der et lys op for de to piger. Mens deres kollega passede butikken 50 meter længere nede af vejen, stillede de sig velvilligt op mod fotografens linse i alle mulige positioner. Tydeligvis noget, de har prøvet før.

Da fotoseancen for slut, begyndte arbejdsdagen for de to piger. Ikke noget sjovt job, og slet ikke når vejret var, som det kun kan være i Polen. Tungt, gråt og meget vådt. Kørevandet fra hjulsporene stod op i hovederne på os og pigerne, mens polakker, svenskere og nogle enkelte russere passerede forbi.

Ikke megen snak

De tre blafferture, vi har fået i dag, var meget korte og ikke særlig sjove. Ingen kunne et ord tysk eller engelsk, og selv om vores polske ordforråd er steget fra nul til tre på fem dage, gik det ikke særlig godt.

I øvrigt har vi fundet ud af, at det ikke er ufarligt at blaffe i Polen.

Ud over de to vejbaner er der et nødspor ude i siden. Dér trækker polakkerne ind, når en anden vil overhale.

Er der ikke plads, håber bilisten på, at den modkørende bil trækker ind. Det gør de også som regel, men det har været med hjertet oppe i halsen, at vi har kørt på polsk.

Blafferi på polsk

På et tidspunkt var vi bange for, at vores turistguide fra 1993 om Polen har været forældet. Den har ellers fortalt os, at man blaffer i Polen ved at føre en flad hånd op og ned med håndfladen vendt med bilerne. Sådan har vi gjort det i tre dage med begrænset held.

Måske har vi i tre dage blot vinket til dem i stedet for at bede om at blive taget op.

»Se, der står endnu en turist med en gammel turistbog,« har nogle af dem måske tænkt.

Men i dag så vi en ganske ung fyr, der kontrolleret førte en slasket hånd op og ned. Så det fortsætter vi også med og gemmer vores tommelfinger, til vi når Sverige.

Der sejler godt nok en båd fra Tallinn til Stockholm onsdag aften, men den når vi nok ikke. Vi har endnu ikke opgivet at se Øresundsbroen, inden den åbner på lørdag. Men der er godt nok endnu langt til den bro.

ole.svarrer@jp.dk