Det glemte brokvarter

Når københavnerne taler om brokvartererne, tænker de fleste på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Der findes dog ét mere. Det er det lidt tunge og anonyme Amagerbro.

Oprindeligt var Christianshavns Fælled øjensynligt ejet af jordejerne i Sundbyerne. Men da Christian IV anlagde Christianshavn i 1618, kom fælleden under den nye købstad. Fra 1674 kom området, sammen med Christianshavn, under Københavns Magistrat. Fælleden uden for Christianshavns Vold, afgrænset af Prags Boulevard-Norgesgade til Amager Fælledvej, sluttende ved Christmas Møllers Plads, var det oprindelige Amagerbro Kvarter. Hele arealet blev i slutningen af 1700-tallet omgivet med brede, dybe grøfter, hvor de sidste langs Prags Boulevard først forsvandt i begyndelsen af halvfjerdserne. Uden for dem lå Sundbyøster, Sundbyvester og Nathanaels sogne, der til 1. januar 1902 hørte under Tårnby sogn.

Helt ind i begyndelsen af 1900-tallet var både broen og den flade grønne ø Amager stort set ukendt land for københavnerne. Selv Olga Svendsen glemte den i Victor Cornelius og Carl Viggo Meinckes legendariske københavnervise fra 1934. Man kendte naturligvis Amagerbønderne, der, iført deres maleriske egnsdragter, solgte grøntsager på byens torve. Men hvor de kom fra, interesserede ingen. Det illustreres af beretningen om den teologiske professor, der i 1890'erne skulle besøge præsten i Sundbyerne. Professoren lod sig sejle fra København til Saltholm.

En søndag på Amager

Da københavnerne i 1700-tallet begyndte at søge på landet, var interessen rettet mod nord. Selv da fru Louise Heiberg, der boede på Christianshavn, begyndte at nyde Amagers "sletteskønhed", var der ikke mange, der fulgte i hendes fodspor. Hun skrev endda vaudevillen "En søndag på Amager" i 1848, der fik stor succes, selv om folk på øen indigneret sagde til hinanden, "Sådan går vi dog ikke og skaber os!" Men det var de maleriske hollænderbyer på øen, der opnåede en vis opmærksomhed. Ikke de "danske" landsbyer og slet ikke det beskedne Amagerbro. Her var heller ikke meget at komme efter.

Som de andre brokvarterer var Amagerbro underlagt militærets demarkationsbestemmelser. Derfor skulle bebyggelsen være lav og i bindingsværk, så den kunne rives ned i tilfælde af fjendtligt anfald. Da der aldrig kom andre end amagerbønder, blev Amager Port den mest ydmyge af byens tre porte. Langs landevejen, den nuværende Amagerbrogade, opstod der dog en del bebyggelse.

Det var for det meste ildelugtende etablissementer, som datidens københavnere helst var fri for at have inden¨ for voldene. Her anlagdes oliemøller, limfabrikker, gødningsindustri, latrinkugler og fra 1806 byens rettersted.

Men på trods af lugten fandt en skribent i Heibergs "Kjøbenhavns flyvende Post" i 1827, at bebyggelsen på Amagerbro var nydeligere end på de tre andre broer, og at: "de bære præget af en vis simpel elegance og idyllisk velstand". Ud over de ildelugtende installationer kom der også flere møller og en række berygtede beværtersteder, der blev søgt af de fattigste christianshavnere.

Langsom udvikling

Jordene var stort set ejet af Københavns Magistrat, men blev efterhånden solgt til de hidtidige fæster. Først langsomt kom der gang i byggeriet. I 1793 fik området sit tilhørsforhold bekræftet, men med et par snedige undtagelser. Bl.a. blev "Limfabrikken" og de tre møller under Tårnby sogn. Det betød nemlig, at deres produkter stadig kunne belægges med "accise", port-told, når det blev indført i København. Til finansiering af vejene på Amager blev der i 1790 lagt en bom over landevejen ved Vor Frelser Kirkegård, hvor de vejfarende skulle betale vejafgift.

Bevarede det landlige præg

I 1856 blev Københavns befæstning opgivet, og de øvrige brokvarterer blev åbnet for bebyggelse. Men for Amagerbros vedkommende, der da havde 150 indbyggere, var demarkationsbestemmelserne i kraft til 1909. Det betød, at kvarteret bevarede sit landlige præg, med de mange lave industrivirksomheder og værtshuse. Især industripioneren Lauritz Peter Holmblad (1815-90) kom til at præge Amager og Amagerbro, både som principal og mæcen. Han ombyggede den gamle "Limfabrik" ved landevejen til privatbolig.

Der kunne også være vel livligt herude, for der var hverken brolægning, gadelygter eller vægtere ved værtshusene på det yderste stykke.

Ydmyge værtshuse

Sogneforstanderskabet i Tårnby anmodede kraftigt Københavns Politi om at sikre vejfarende på stykket ud til kommunegrænsen. Men Københavns politidirektør, Christian Jacob Cosmus Bræstrup, afviste arrogant. Ikke helt i overensstemmelse med sandheden påstod han, at der ikke var så mange simple danseboder som tidligere. Så han fandt ikke, at der var behov for patruljering. Men i 1845 besluttede Christian VIII, at der skulle ansættes to vægtere og opsættes 12 nye gadelygter på Amagerbro.

Langs landevejen lå de ydmyge værtshuse. Det var bl.a. Haabet, som var naboejendom til accissehuset, der blev kaldt "tylvten", og som senere blev værtshus. Den gamle "Røde Mølle" blev ombygget til værtshus og lå ikke langt fra "Bon Esperance", som betyder "det gode håb". Herfra havde man det trøstesløse syn af både Frelser Kirkegård og den i 1857 nedlagte "Slavekirkegård".

Her blev datidens fængselsfanger, kaldet slaver, begravet. Bon Esperance blev også kaldt "Bondeenden", hvad antyder publikums beskaffenhed. Så kom værtshuset "Fortunen", der senere fik kælenavnet "Syven" efter sit matrikelnummer. Det var sammen med Sønderbro Teater opført på den nedlagte Slavekirkegård.

Men det nok mest legendariske værtshus på Amagerbro var Vennelyst, der, som det første hus efter voldgraven, lå ved den nuværende Markmandsgade. Det blev i 1891 indrettet til værtshus af Søren Nielsen, der tidligere havde ejet "Syven".

Han indrettede et folkeligt sommervarieté-teater i haven bag huset. Det var det store tilløbsstykke. Her kom også flyvningens pionerer, der fløj i deres prægtige maskiner ovre på Kløvermarken.

Den hvide stær

I 1913 overtog kommunen ejendommen og lejede den ud til direktør Mogensen. Han omdøbte etablissementet til White Star, hvad i folkemunde blev til "Den hvide Stær". Her blev afholdt legendariske amatøraftener. Faldt den optrædende ikke i publikums smag, blev staklen hevet ud fra scenen af regissøren med en kæmpemæssig krog. Bag White Star lå "Arbejdernes Forsamlingsbygning". Men hele området skulle snart skifte karakter. Den 2. januar 1902 blev Sundbyerne inddraget i København, og Islands Brygge blev påbegyndt som en del af Amagerbro. Efter at demarkationsbestemmelserne blev ophævet, forsvandt bommen over Amagerbrogade i den 31. marts 1915. Herefter opkøbte udstykningsselskabet A/S Amagerbro de fleste ejendomme på Amagerbro.

En efter en forsvandt de landlige bebyggelser og blev afløst af bastante beboelseskaserner. Nogle af de gamle værtshusnavne gik igen i nye ejendomme. Kun Holmblads "Limfabrik" overlevede, noget ombygget, som Amagerbankens hovedsæde.

I 1915 anlagdes Vermlandsgade, og Kløvermarksvej blev skåret over. Herved forsvandt White Star. Enden oppe ved Amagerbrogade fik navnet Markmandsgade, efter Markmandens hus, der først blev nedrevet i 1922.

Arbejdernes Forsamlingsbygning afløstes af "Amager Selskabslokaler". Værtshuset i det gamle bomhus, ved Vor Frelser Kirkegård, flyttede som Café Bommen om i et hus fra 1860 i Sverigesgade.

Her ligger det endnu, som det sidste af de gamle Amagerbro-værtshuse, i malerisk forfald og med historisk interiør. Nu ønskes det nedrevet og afløst af etagebyggeri. Dog har behjertede københavnere søgt om fredning af ejendommen og det historiske værtshus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.