Susan-sagen: Tiltalte kontaktede advokat inden anholdelsen

Det var stadig de store armbevægelser, der prægede billedet, da anklageren i Susan-sagen tirsdag fortsatte afhøringen i Østre Landsret af den 51-årige mand, der står tiltalt for drabet den 29. maj 1998 på den 10-årige pige.

- Nu har jeg konfronteret dig med meget stærke dna-beviser, der peger på dig. Kan du virkelig stadig holde dig selv fri for anklagerne, spurgte statsadvokat Erik Merlung bombastisk ved retsmødets start.

Det fik dog ikke den tiltalte til at vakle i fastholdelsen af sin uskyld.

Anklagerens vigtigste materiale er dna-analyser af sæd, fundet i ligets endetarm, blodpletter på den 51-åriges bukser - samt blodspor på gulvet fra det kælderrum, hvor liget blev fundet, og op til hans entrédør i Tranumparken i Brøndbyerne.

Sæden er med meget stor sikkerhed den tiltaltes. Blodet på bukserne og blodsporene i ejendommen stammer fra Susan Rasch Ipsen, ligesom et hår, fundet i kælderrummet, stammer fra den 51-årige.

Netop dna-prøverne er det helt centrale i sagen. Susans lig blev fundet i et kælderrum i Tranumparken - hvor også Susan boede - et par dage efter drabet. En uge senere blev den 51-årige anholdt og sigtet for drabet.

Forinden havde politiet fået taget blodprøver af de mandlige beboere i de relevante opgange i ejendommen - med undtagelse af den 51-årige, som nægtede at aflevere en prøve.

Samme dag, han blev anholdt - den 9. juni 1998 - bragte dagbladet Information en artikel om sagen, hvor professor i strafferet og advokat Bent Unmack Larsen tog afstand fra politiets fremgangsmåde.

Politiets efterforskning viste, at den tiltalte to gange om morgenen ringede til Information for at få den journalist, som havde skrevet artiklen, i tale. Han ringede også to gange til Unmack Larsen, der i en kort samtale gentog sine synspunkter fra avisartiklen. Ydermere havde han to timelange telefonsamtaler med en nær ven om, hvorvidt han skulle lade sig teste. Det frarådede vennen ham, forklarede den 51-årige.

- Grunden til, at jeg ikke ville afgive en prøve var, at jeg var nervøs for, om politiet kunne finde biologisk materiale fra mig i kælderrummet, hvor jeg jo tit kom. Så kunne de jo tro, at jeg havde noget med drabet at gøre, sagde han under afhøringen tirsdag.

Samme eftermiddag blev han anholdt og sigtet og tvunget til at afgive en blodprøve, der altså senere viste sig at være stærkt belastende for ham. Da han blev foreholdt de første resultater af analyserne, skulle han ifølge politiet have aflagt delvis tilståelse.

- Hvis det hele peger på mig, må det jo være mig der dræbte hende, skulle han ifølge rapporten have sagt.

Han skulle også have sagt, at han på drabsdagen havde drukket fire-fem flasker vin og fem store Tuborg-øl, og at han derfor havde et såkaldt black-out i sin hukommelse omkring drabstidspunktet.

Alt det afviste han tirsdag. Det er løgn, hvad politiet skrev i rapporten, sagde han. Han huskede alt, hvad han foretog sig på drabsdagen og -aftenen og de følgende dage, sagde han.

Politiet mener, at Susan blev dræbt på et ukendt sted ved 21-tiden om aftenen, hvorefter det nøgne lig senere blev anbragt i kælderrummet. Selv siger den tiltalte, at han sov på det tidspunkt, hvorefter han cyklede til sit arbejde ved 22-tiden. Han arbejdede som overordnet avisbud på Bladkompagniets depot på Emdrupvej - en cykeltur på 22 km, som han foretog dagligt. Her mødte han som den første ved 23.30-tiden og var først hjemme igen ved 8-tiden om morgenen, sagde han.

Anklageren foreholdt ham, at der den pågældende nat var blevet ringet tre gange fra avis-depotet til lejligheden i Brøndbyerne, nemlig henholdsvis 02.20, 03.18 og 04.20.

- Det kender jeg ikke noget til. Hvorfor skulle jeg dog ringe til mig selv fra arbejdet, sagde den 51-årige.

- Hvis jeg lige havde dræbt Susan, ville jeg da være meget interesseret i at vide, om der eventuelt var politi i lejligheden. Tidspunkterne passer jo meget godt med, at du kunne have ringet i pauserne mellem de tre avisture, du havde den nat, svarede anklageren.

Den teori afviste den tiltalte.

Dagen efter drabet cyklede han rundt på Vestamager, bl.a. for at kigge på fugle, hvorefter han meldte sig syg i fire dage frem til aftenen før anholdelsen.

- Jeg havde det ikke så godt, men lidt pjæk var der vel i det. Blandt andet ville jeg sætte et værelse i stand, fordi min kæreste havde ringet fra Guatamala og sagt, at hun ville komme tidligere hjem fra en rejse end ventet, sagde han.

Kæresten blev også afhørt som vidne tirsdag. Hun bekræftede, at hun på drabsaftenen ved 20-tiden havde ringet til den tiltalte fra Guatamala for at fortælle, at hun snart kom hjem. Samtalen varede omkring et minut, har politiets efterforskning vist.

- Det var jo dyrt at ringe derfra, forklarede hun.

Med tirsdagens retsmøde blev afhøringen af den tiltalte foreløbig afsluttet. Sagen fortsætter torsdag og fredag med en række afhøringer af vidner.

I næste uge er der afsat fire retsdage med ventet dom fredag.

/ritzau/