Barske år på Grønland

En biografi om Gertrud Rask, der sammen med sin mand, teologen Hans Egede, omvendte grønlænderne til kristendommen i 1700-tallet, er så småt ved at se dagens lys. Det skyldes en stædig gymnasielærer fra Espergærde.

Gertrud Rask var den stærke kvinde bag teologen Hans Egede, der i begyndelsen af 1700-tallet omvendte grønlænderne til kristendommen og koloniserede Grønland.

Ham er der skrevet meget om. Derimod foreligger der kun lidt om hans kone, som ikke alene støttede Egede i hans gerning, men også stod fast, når han var ved at opgive det hele og ville hjem til en hyggelig præstegård i Danmark.

Det vil gymnasielærer Margrethe Tjalve, Espergærde, nu gøre noget ved.

»Når man beskæftiger sig med Hans Egede, kan man ikke undgå også at interessere sig for Gertrud Rask (1673-1735 red.), og dykker man ned i beretningerne om de barske år på Grønland, så fremtræder hun som en stærk personlighed,« siger Margrethe Tjalve, der planlægger en biografi om Gertrud Rask.

Men oplysningerne om Hans Egedes kone har vist sig at være så få og spredte, og Margrethe Tjalve står nu ved en korsvej, hvor der skal skaffes penge, hvis hun vil videre i sin efterforskning.

Efter hendes opfattelse er det vigtigt at fortælle om Gertruds Rasks store betydning for Grønlands historie og også kreditere hende for denne indsats.

Hidtil har der kun foreligget spredte hentydninger herom, f.eks. i Den danske kirkes Historie, (Hal Koch, 1965 red.) hvori det hedder, at "for eftertiden står Gertrud Rask som en af de tapreste og mest uselviske kvindeskikkelser i den dansk-norske historie". Det fremgår også af sønnen, cand. teol. Poul Egedes erindringer fra ca. 1788.

Hans Egede har udtalt, at uden sin kone havde han ikke klaret opgaven på Grønland.

Ægteskabelig krise

»Jeg finder det besynderligt, at en af Grønlands vigtigste kvindeskikkelser ikke er særskilt udforsket, når man betænker en voksende grønlandsk interesse for at finde tilbage til egne rødder og historie«.

I Norge har hun fundet materiale, der fortæller lidt om Gertrud Rasks opvækst og miljø. Hun var datter af lensmanden og bonden Niels Nielsen Rasch på Kvæøya i Ofoten i Nordnorge, og det var på slægtsgården Vebbestad, hun mødte Hans Egede, hvis far ofte kom her i embeds medfør.

Gertrud Rask var 34 år, da hun i 1707 giftede sig med den 13 år yngre Hans Egede, der netop var blevet ordineret som præst i Nordnorge.

Margrethe Tjalve beretter, at da Hans Egede et par år senere luftede sine tanker om en grønlandsk mission for Gertrud Rask, på det tidspunkt mor til to spæde drenge, blev hun forfærdet - og han opgav i første omgang tanken.

Da hans kone et par år senere opdagede, at han alligevel fastholdt sin plan, gav det anledning til en årelang ægteskabelig krise om børnenes tarv over for mandens krav. Det endte dog med, at hun efter religiøse anfægtelser blev overbevist om Hans Egedes gode sag.

»Gertrud Rask var stærk i sin tro, men også stærk i sin personlighed. Blev hun overbevist om det rigtige i en sag, gik hun 100 procent ind for det. Hun gjorde ikke noget halvt. Således også med ekspeditionen til Grønland. Da Hans Egede et par år før afrejsen i 1721 begyndte at tvivle, stod hun fast. Det gjorde hun også, da han efter de første barske år på det vindblæste og fugtige Håbets Ø vest for Nuuk ville rejse tilbage til Danmark. Det har ikke været nemt at være eneste europæiske kvinde under det lange ophold i Grønland. I de første syv år boede hun og de fire børn i samme hus med rå søfolk, handelsfolk og håndværkere. Det var også i den periode, hun åbnede sit hjem for sultende grønlændere«.

Under den store koppeepidemi i 1733/34 døde 3.000 grønlændere, herunder næsten alle, Hans Egede havde kristnet. Gertrud Rask hjalp de syge, men sled sig op og døde det følgende år efter fire måneders smertefuldt sengeleje.

Hans Egede fulgte sin kones båre til København og vendte aldrig tilbage til Grønland.

Margrethe Tjalve har tænkt sig at skrive biografien som en mentalitet-historie, så læserne får en fornemmelse af, hvordan man tænkte dengang, hvad der påvirkede folk og hvilken religiøs retning, der beherskede dem: den ortodokse kristendom eller pietismen?

»Jeg er en moderne kvinde, som i biografien skal forsøge at sætte mig ind i de tanker, en kvinde i 1700-tallet gjorde sig om f.eks. ægteskabet og om de grønlændere, hun mødte. Jeg er meget fascineret af et menneske, der både er troende og har sin overbevisnings mod,« siger Margrethe Tjavle.

Magrethe Tjalve

Margrethe Tjalve er cand. mag i dansk, religion og filosofi og lektor på Helsingør Gymnasium. Hun har søgt en række fonde, Statens Forskningsråd og Grønlands Hjemmestyre om støtte til sit projekt, og har indtil nu modtaget en lille legatportion fra Den kgl. grønlandske Fond. Hun håber at kunne rejse til Grønland og Nordnorge (Tromsø) for at finde mere kildemateriale.

Det sker i samarbejde med Nationalmuseet i Nuuk.