Grønland stod uden for dansk atompolitik

To danske topofficerers betroelser til amerikanske diplomater i 1968 sætter nu - 30 år senere - dansk atompolitik i Grønland i nyt lys. Netop frigivne amerikanske dokumenter viser klart, at den hemmelige danske atompolitik ikke omfattede Grønland.

Washington/København

Nu ville Fru Thostrup hjem.

Hendes mand, admiral Sven Thostrup - øverste chef for det danske Søværn - havde under hele aftenens reception talt med, eller nok rettere til, den amerikanske diplomat Blankinship.

»Fru Thostrup kom igen, insisterende, hev i ham og sagde, de skulle gå hjem,« som diplomaten dagen derpå, med vanlig amerikansk sans for enhver detalje, rapporterede hjem til Washington i et fortroligt telegram.

Med admiralen sagde nej.

Han havde vigtige ting at drøfte med amerikanerne.

I aftenens samtale havde admiral Thostrup ikke blot afsløret oplysninger så følsomme og politisk højspændte, at han derved havde optrådt groft illoyalt overfor hans egne chefer, den danske regering - særligt statsminister Jens Otto Krag.

Admiralen havde samtidig leveret stof til et amerikansk dokument, der 31 år senere - i 1999 - ville dukke frem af det amerikanske Rigsarkiv, National Archives i Washington, og føje nye væsentlige oplysninger til historien om dansk atompolitik i Grønland under Den kolde Krig.

Nemlig at det før 1968 - i modsætning til alle nutidens forklaringer - næppe var i strid med den danske atompolitik at indføre kernevåben i Grønland.

Diplomatisk krise

Receptionen - som Sven Thostrup deltog i - fandt sted den 13. februar 1968, få uger efter at et amerikansk B52-bombefly var styrtet ned ved Thule med fire brintbomber ombord.

Styrtet havde udløst en diplomatisk krise mellem USA og Danmark - ikke så meget på grund af selve styrtet, der var et uheld og blev håndteret professionelt. Men fordi statsminister Jens Otto Krag offentligt, næsten brutalt, havde presset amerikanerne og sagt, at atomvåben »som bekendt« ikke måtte være på dansk territorium, heller ikke i luften over Grønland.

Men under receptionen gav admiral Thostrup udtryk for undren over statsminister Krags udtalelser; det kom som en »overraskelse, at atompolitikken også omfattede Grønland og overflyvning af Grønland« - for, »så vidt han kunne afgøre«, omfattede dansk »atompolitik kun oplagring eller udstationering af atomvåben i Danmark.«

»Er det ikke underligt,« spurgte Thostrup, »at flåden aldrig er blevet informeret om blot eksistensen af det, der nu offentligt diskuteres som den danske regerings forbud mod atomvåben?«

Soleklar krænkelse

I morgen er det præcis fire år siden, regeringen afslørede, at daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen i 1957 gav USA lov til at indføre atomvåben i Grønland. Siden viste det sig, at Jens Otte Krag kendte alt til denne tilladelse før flystyrtet i 1968.

Dette tilsagn fra H.C. Hansen blev i 1995 af regeringen udlagt som en soleklar krænkelse af dansk atompolitik, der siden 1957 har forbudt atomvåben på dansk jord i fredstid - men nye og flere oplysninger, herunder udtalelserne fra admiral Thostrup, tyder nu på, at atompolitikken faktisk aldrig omfattede Grønland.

H.C. Hansen brød således ikke den atompolitik, han i øvrigt selv havde formuleret - han fortiede blot sandheden om amerikanske atomvåben i Grønland, fordi hans egen radikale regeringspartner i Folketinget aldrig ville have accepteret et sådant tilsagn, der desuden ville have udløst alvorlige trusler fra Sovjetunionen.

Admiral Thostrups udlægning og forståelse af den danske atompolitik står ikke alene. Få dage efter receptionen i februar 1968 deltog Thostrups chef, forsvarschef, general Kurt Ramberg i nye drøftelser med amerikanske diplomater i København, hvor han - formentlig uafhængigt af admiral Thostrup - gav udtryk for samme opfattelse: Nemlig at atompolitikken ikke omfattede Grønland.

Af et telegram til Washington, dateret den 23. februar 1963, hedder det, at »Ramberg understregede, at danske embedsmænd altid havde opfattet« atompolitikken således, at »atomvåben ikke kunne opbevares eller opstilles i europæisk Danmark,« og selv om Grønland siden 1953 havde været en del af det danske rige, var »Ramberg sikker på,« at H.C. Hansens bemærkninger om dansk atompolitik »blev udtrykt i en sammenhæng, der udelukkede Grønland.«

Atom-ammunition

Begge højtstående officerer giver i deres samtaler med amerikanske diplomater udtryk for, at den danske atompolitik i 1957 var formuleret som svar på et konkret tilbud om at modtage atom-ammunition til raketter til nærforsvar mod angribende fly, der skulle opstilles i Danmark - og at politikken således omvendt ikke var gennemtænkt, generel og tænkt til at skulle omfatte hele riget, herunder Grønland og overflyvninger af Grønland.

At general Ramberg hele tiden må have haft denne opfattelse af dansk atompolitik, støttes af et andet amerikansk dokument fra februar 1963. Her kommer en amerikansk forsvarsdelegation til København for at diskutere hvor stærk USA er på det atomare område. Under mødet, hvor der er 13 danske repræsentanter til stede, herunder forsvarsminister Victor Gram og direktøren i Udenrigsministeriet Paul Fishcer, spørger general Ramberg helt uopfordret og åbent, om atomsprænghovederne på de NIKE-missiler, der står opstillet på Thule-basen til luftforsvar, vil udsætte venligtstemte befolkninger for radioaktivitet. Amerikanerne svarer hertil, at sprængningshøjden vil sørge for at kontrollere denne fare.

Skarp sovjetisk protest

De to danske officereres forklaringer støttes på en række områder af den historiske forskning, herunder særligt den omfattende redegørelse fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) om dansk atompolitik i Grønland, der blev offentliggjort i 1997.

Heraf fremgår det, at USA uformelt i begyndelsen af 1957 tilbød Danmark nye atombevæbnede raketter og efterfølgende pressede regeringen for at få den til at modtage de nye våben. Tilbuddet førte til dansk presseomtale og en efterfølgende skarp sovjetisk protest - og den nydannede danske regering fastslog derfor i maj 1957, særligt efter pres fra de radikale, at man ikke ønskede sådanne våben: »Skulle et sådant tilbud (om atomammunition) komme til at foreligge, er det ud fra de foreliggende forudsætninger regeringens opfattelse, at det ikke bør modtages.«

Senere samme år - i december 1957 - skulle politikken præsenteres for de øvrige NATO-allierede på et topmøde i Paris. Topmødet er siden omtalt som »det mest afgørene i alliancens historie,« fordi man her skulle vedtage at stille amerikanske atomraketter til rådighed for NATO i Europa og påbegynde oplagring af atomvåben i de europæiske NATO-lande.

En nærmere analyse af statsminister H.C. Hansens udtalelser på NATO-topmødet synes da også at dokumentere, at politikken generelt ikke omfattede Grønland.

Hemmeligt brev

På topmødet sagde H.C. Hansen, at han ville »nævne min regerings standpunkt til spørgsmålet om under de nuværende forudsætninger ikke at modtage atomammunition i Danmark; dette standpunkt, der er velkendt, dækker også spørgsmålet om oprettelse af stationer for mellemdistanceraketter på dansk territorium.«

Kort tid forinden havde der netop i en amerikansk avis været spekulationer om en mulig amerikansk opstilling af mellemdistanceraketter i Grønland. I dag er det kendt blandt forskere, at ethvert ord i denne tid, og især ved et så afgørende møde, er vejet på en guldvægt - og at det således næppe er tilfældigt, at H.C. Hansen skelner mellem »Danmark« og »dansk territorium,« altså Grønland.

Hansen fastslog med andre ord på NATO-topmødet, at man ikke vil have nogen form for atom-ammunition i Danmark - og at man ikke ønskede mellemdistanceraketter i hverken Danmark eller Grønland.

Eller indirekte tolket: USA var frit stillet til at opbevare eller stationere andre former for atomvåben på baser i Grønland. Hvilket da også skete kort tid efter.

H.C. Hansens udtalelser på NATO-topmødet er helt i tråd med det hemmelige brev, som han havde overrakt den amerikanske ambassadør måneden før - og som gav USA frit spil til at indføre atomvåben i Grønland.

Samme brev, der pludselig i 1994 dukkede op i Udenrigsministeriet og for præcis fire år siden fik Thule-sagen til at eksplodere. Ved den lejlighed fastslog udenrigsminister Niels Helveg Petersen, at hans forgænger H.C. Hansen uden for enhver tvivl havde overtrådt dansk atompolitik.

Sløret billede

Ifølge udredningschefen i DUPI, Svend Aage Christensen, tyder meget på, at H.C. Hansen i virkeligheden ikke forbrød sig mod hverken atompolitikken eller sandheden. Hans forsyndelse bestod i, at han ikke orienterede Folketingets Udenrigspoltiske Nævn. Samtidig gav han offentligheden et sløret billede af virkeligheden:

»H.C. Hansens formulering i NATO i 1957 er for så vidt krystalklar, hvis man kender den bagvedliggende virkelighed. I hans version af den officielle danske atompolitik var Grønland ikke med. Der var således på H.C. Hansens tid strengt taget ingen modsætning mellem den hemmelige og officielle atompolitik, hvilket i og for sig bekræftes af de to danske officerer. Som det fremgår af DUPI-rapporten blev medlemmer af regeringen i de følgende år presset til at udtale sig på en måde, der gjorde billedet mere grumset,« siger Svend Aage Christensen.

Først i 1968 - efter det atombevæbnede B52-bombeflys styrt ved Thule - udvekslede USA og Danmark diplomatiske noter, der klart fastslog, at dansk atompolitik også omfattede Grønland.