Fortsæt til indhold
Indland

Cheminova-lukning kan koste millioner - Region Midtjylland beder regeringen om hjælp

Nu er der sat tal på, hvad det kan komme til at koste skatteyderne, når FMC Rønland – tidligere kendt som Cheminova – stopper produktionen. Region Midtjylland vil have staten til at betale regningen.

Når sprøjtegiftfabrikken FMC Rønland lukker, kan Region Midtjylland risikere at stå med en regning på flere hundrede millioner kroner til at beskytte Limfjorden og Vesterhavet mod forurening.

Den 1. september 2026 meddelte virksomheden, at FMC Rønland lukker ned på Harboøre Tange ved udgangen af 2026. Dermed slutter 73 års produktion af sprøjtegifte på området.