Ny droneredegørelse: Der blev affyret skud, men ikke mod passagerfly

Det har længe været et mysterium, hvad det var, Forsvaret affyrede 43 skud mod ved Borris den 28. september sidste år.

Nu indrømmer Forsvaret, at tidslinjen i den første redegørelse om dronesagen fra Borris ikke var korrekt – og at nogle af skuddene blev affyret, mens et passagerfly fløj forbi.

Der er ikke fundet skudhuller i noget passagerfly. Og hvis man affyrer et gevær mod et fly mere end to kilometer oppe i luften, som det var tilfældet her, kan man næppe ramme.

Den dag i september 2025 var det et fly fra det norske selskab Widerøe, der var på vej fra Bergen til Billund. Flyet befandt sig 2.800 meter oppe i luften over Borris Skydeterræn.

Forsvaret erkender nu – i modsætning til tidligere oplysninger – at der blev skudt, mens flyet passerede. Men der blev ikke skudt mod flyet, understreger hærchef og generalmajor Peter Boysen på et pressemøde torsdag aften.

Ingen skud mod fly

»Der er skudt mod flere flyvende objekter, der sandsynligvis var droner – soldaterne i lejren føler sig sikre på, at de skød mod droner. Der har ikke været skudt mod flyet. Og der var heller ingen risiko for, at man kunne have ramt flyet,« sagde Peter Boysen på pressemødet, samtidig med at han beklagede, at de hidtidige oplysninger ikke har været korrekte.

Sagen var, at Forsvarets oplysninger ikke stemte overens med oplysninger fra lokale borgere i Borris.

Lektor Rasmus Dahlberg fra Roskilde Universitet siger i en kommentar til Jyllands-Posten, at der stadig er ting, der er mystiske:

»Først og fremmest er det godt at høre, at det nu er undersøgt meget grundigt. Og at det ikke var et civilt fly, der blev skudt efter. Men der kom godt nok utrolig mange detaljer frem. Også om, at man havde observeret droner og afgivet skud flere dage tidligere. Og at man observerede en kassevogn, der kørte hasarderet, og blev eftersat uden for lejren samtidig med, at med dronerne blev observeret,« siger Rasmus Dahlberg.

»Man kan undre sig over, hvorfor disse oplysninger ikke var en del af den tidligere redegørelse. Det er lidt mystisk,« mener han.

Flere forsvarsordførere har også kommenteret sagen.

Alex Ahrendtsen, der er forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, er tilfreds med den nye redegørelse. Efter en orientering i Forsvarsministeriet sagde han bl.a. til DR:

»De har indrømmet, at de har begået en fejl i tidslinjen. Der er blevet affyret skud samtidig med et passagerfly,« siger Alex Ahrendtsen efter orienteringen.

Generelt er de politiske ordførere tilfredse med redegørelsen. Det gælder også Radikale Venstres forsvarsordfører Stinus Lindgreen.

»Selv hvis man havde skudt efter det fly, kunne man ikke have ramt det,« var hans umiddelbare kommentar til TV 2 News.

Dramatiske dage i 2025

Dronehændelsen i Borris fandt sted midt i de dramatiske dage og uger op til det danske EU-topmøde i København, hvor der blev meldt om mulige droner over adskillige danske lufthavne og militære anlæg, og hvor regeringstoppen talte om, at Danmark var udsat for »hybride angreb«.

Forsvarets oprindelige forklaring om forløbet ved Borris blev udfordret af øjenvidneberetninger fra lokale i området.

Særligt da TV 2 kunne fremvise en Messenger-tekstbesked, som dokumenterede, at en borger havde hørt skud ca. 11 minutter tidligere end det tidspunkt, hvor Forsvarets egen redegørelse påstod, at der blev åbnet ild mod en formodet drone.

Problemerne i tidslinjen rejste spørgsmål om, hvorvidt soldaterne i Borris havde forvekslet et norsk passagerfly med en fremmed drone – og skudt efter flyet

Og værre endnu: Om folk i Forsvaret havde løjet i deres forklaringer til droneredegørelsen for at skjule bommerten.

Passagerflyet fra det norske selskab Widerøe fløj hen over Borris Øvelsesterræn på vej fra Bergen til Billund omtrent kl. 20.05 om aftenen.

Læg mærke til klokkeslættene her.

I cirka samme tidsrum, som det norske fly passerede området, hørte beboere i landsbyen Borris skud i området.

Én nabo skrev en tekstbesked kl. 20.09 med ordlyden: »De har lige skudt efter et fly over Borris-lejren.«

En anden ringede til politiet kl. 20.14, viste TV 2’s dokumentation.

Oplysningerne fik forsvarsminister Jeppe Bruus (S) til at kræve en fornyet vurdering fra Forsvarskommandoen for at opklare, hvordan der kunne være et hul i tidslinjen på minimum 10 minutter.

Havde indbyggere i Borris hørt noget, som ikke var skud?

Var der to skudepisoder?

Eller havde Forsvaret i den første redegørelse rodet rundt i klokkeslæt eller bevidst givet forkerte oplysninger?

Ifølge Forsvarets egen oprindelige redegørelse blev der først skudt ca. kl. 20.20, hvor passagerflyet var væk igen, og hvor et nyt »objekt« ifølge redegørelsen havde passeret lejren og var fløjet ud over selve skydeterrænet.

Forsvaret vurderede derfor, at det ikke var sandsynligt, at soldater fejlagtigt havde skudt mod et passagerfly.

Redegørelsen beskrev også, at en medarbejder i lejren godt nok havde opdaget et objekt på himlen allerede kl. 20.05, men ved at tjekke Flightradar blev det konstateret, at det formentlig var det norske passagerfly. Så man var altså opmærksom på flyet.

Naboerne ved Borris havde altså en anden tidslinje.

Ingen håndfaste beviser

Widerøes pressechef, Eline Hyggen Skari, har tidligere kaldt den mulige forveksling »foruroligende«. Over for Jyllands-Posten har hun dog også understreget, at hverken besætning eller passagerer mærkede noget i situationen.

Ruteflyet fløj i ca. 2.800 meters højde og var derfor ikke umiddelbart i fare for at blive ramt af geværskud.

Trods omfattende efterforskninger er det ikke lykkes for danske myndigheder – hverken Forsvaret eller politiet – at skaffe håndfaste beviser for, at der var fremmede droner over Danmark i efteråret sidste år.

Københavns Politi erkendte i juni, at man hverken kunne påvise eller afvise, at der havde været droner på spil, da Københavns Lufthavn måtte lukke i ca. fire timer.

Forsvarskommandoen vurderede dog fortsat, at der var droner i luften i fire konkrete tilfælde, hvor danske soldater mente at have set dem tydeligt.

Ud over episoden ved Borris drejede det sig om en hændelse ved et dansk flådefartøj samt ved to unavngivne flyvestationer, fremgik det af redegørelsen.