Olieselskab skruer op for CO₂-lagring i Nordsøen

Endnu mere drivhusgas bliver fremover pumpet dybt ned under havbunden i Nordsøen.

Fredag åbnede EU’s første CO₂-lagring i stor skala på Esbjerg Havn. Herfra skal et specialfremstillet skib årligt sejle 400.000 tons CO₂ ud på havet og gemme det af vejen i det gamle oliefelt Nini Vest.

Målet er på sigt at mindske mængden af drivhusgas, der fiser ud i atmosfæren og dermed bidrager til den globale opvarmning.

Projektet har rod i en politisk aftale fra 2021, hvor Folketinget afsatte 16 mia. kr. til at lagre CO₂ i Nordsøen. Med ét års forsinkelse i tidsplanen er man nu kommet i gang.

Og det er en vigtig milepæl for teknologien, mener Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker i den grønne tænketank Concitos energienhed.

»Det er et lille skridt for vores klimamål, men et stort skridt for at udbygge værdikæden for CCS (Carbon Capture and Storage, red.). Vi skal lære af det, så de næste projekter kan blive større og billigere,« siger han.

Olie- og energiselskabet bag projektet, Ineos, anslår, at der er potentiale til at lagre op mod fire til otte mio. tons CO₂ i Nordsøen årligt.

Samlet i EU har man et mål om, at der i 2030 skal lagres 50 mio. tons CO₂ i undergrunden. Men der er et stykke vej derhen, vurderer Tobias Johan Sørensen.

»Udfordringen er for det første at få omkostningerne ned. Og så får man kun det her op i skala med en ambitiøs klimapolitik og en stor betalingsvillighed for klimahandling både i Danmark og i Europa. Og der er altså kræfter, der vil undergrave klimahandling,« siger han.

EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen (S) ser ligeledes en tendens til, at klima ikke ligger så højt på dagsordenen i EU.

»Jeg håber og tror, at det er ved at vende, og at denne sommer har fået advarselslamperne til at blinke mange steder,« siger han.

Spurgt til dobbeltheden i, at et olieselskab, der har tjent mia. kr. på at producere forurenende olie og gas, nu får statsstøtte for at pumpe CO₂ ned i jorden, siger Dan Jørgensen, at det er helt legitimt at bekymre sig om.

»Det er et fair spørgsmål at stille, for det er klart, at vi bliver nødt til at indrette et system i Europa, hvor forureneren betaler,« siger han.

Dan Jørgensen henviser til, at både EU og Danmark har taget pisken i brug for at holde forurenerne ansvarlige.

»Vores kvotesystem sætter en høj pris på kvoterne for at udlede, som den her industri betaler. Og i Danmark har man lagt en CO₂-afgift oven på det.«

Den offentlige støtte til CO₂-lagringen er også en måde at sikre, at produktionsvirksomheder i Danmark og EU ikke blot lukker og flytter til udlandet i mødet med hård klimapolitik.

Men praksissen skal på et tidspunkt kunne klare sig uden statsstøtte.

»De kommer også til at betale og finansiere det her, men i en opstartsfase vil vi gerne hjælpe dem med finansieringen, ligesom vi parentes bemærket altid har gjort med nye teknologier,« siger Dan Jørgensen.

Stifteren af Ineos, Sir Jim Ratcliffe, siger, at man som olieselskab har brug for udsigt til en profit ved nye tiltag som CO₂-fangst. Ellers er det ikke risikoen værd.

»Hvis der ikke er nogen tilbagebetaling af kapital og profit fra den risiko, tid og energi, vi bruger, vil det (industrien i Nordsøen, red.) bare flytte et andet sted hen,« siger han til Ritzau.

I 2023 blev der for første gang lagret små mængder CO₂ i Danmarks undergrund i et pilotprojekt, hvor den daværende kronprins Frederik åbnede for sluserne.

Det var også kong Frederik, der fredag indviede storskalaprojektet.