Borgmestre i opråb om manglende børneattester
Seks kommuner slår alarm til justitsministeren, efter at Rigspolitiet har sat udstedelsen af børneattester i bero. Det kan påvirke institutioners åbningstider.
De seks største kommuner i landet står i en kritisk situation, efter at udstedelsen af børneattester er blevet sat i bero for to uger siden.
Det skriver kommunerne i et fælles brev, som Ritzau og DR er i besiddelse af, til justitsminister Nicolai Wammen (S).
I brevet, som København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers er afsendere på, lyder det, at stop for udstedelse af børneattester har »skabt en kritisk og stærkt driftsforstyrrende situation i kommunerne«.
»Den manglende udstedelse af børneattester påvirker direkte vores mulighed for at løse lovbundne opgaver og opretholde driften på børne- og ungeområdet,« fremgår det af brevet.
Formanden for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler (K), advarer om, at kommunerne snart kan blive nødt til at finde midlertidige løsninger.
»Man er nogle steder måske nødt til at begrænse åbningstiderne,« siger han til TV 2.
I den næststørste af kommunerne, Aarhus, er omkring 400 ansættelser aktuelt sat i bero.
»Tilsvarende udfordringer gør sig gældende i de øvrige kommuner. Institutioner, skoler, sociale tilbud og fritidsfaciliteter kan ikke få de nødvendige medarbejdere på arbejde,« lyder det fra kommunerne.
I Aalborg opfordrer rådmand Jes Lunde (R) Rigspolitiet til at få løst problemet i en fart.
»Vi kan ikke lave en endelig ansættelse, før vi har attesten. Det er uholdbart både for dem, vi skal ansætte, og for alt det gode arbejde, de skal ud at gøre i kommunen,« siger Jes Lunde.
I Esbjerg oplyser borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), at 15 nyansatte i dagtilbud og 12 nyansatte i skolerne aktuelt venter på børneattesten.
Udstedelsen blev sat i bero den 2. september, efter at det kom frem, at der ved en fejl var blevet slettet oplysninger i Kriminalregisteret. Det er et internt arbejdsredskab i politiet, hvor bl.a. oplysninger om sigtelser og afgørelser i straffesager fremgår.
I den anden ende sidder arbejdsgivere, der skal bruge attesten til at sikre, at personer, der tidligere har været dømt for overgreb mod børn, ikke bliver ansat.
Ikke kun borgmestrene efterlyser en hurtig løsning. Det samme gør Skolelederforeningen og pædagogernes fagforening, Bupl.
Næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen siger til Ritzau, at det er et kæmpestort problem, at skolerne i øjeblikket gennemfører jobsamtaler, hvorefter den ansatte alligevel ikke kan møde op på grund af den manglende børneattest.
»Vi frygter, at der opstår en pukkel, fordi børneattesterne hober sig op. Hver dag indhenter skoler og institutioner over 1.000 børneattester, og det kan de ikke lige nu,« siger Kristian Dissing Olesen.
Han forklarer, at det er forskelligt, i hvilken grad den enkelte skole er berørt af situationen.
»Det kan være, man står i en bølge af ansættelser, fordi man har nogle ledige job, som skal besættes lige nu. Det betyder, at lærerne bliver bedt om at arbejde over.«
I Bupl peger formand for lederforeningen Kristine Schroll på, at mange institutionsledere i forvejen oplever, at det er svært at rekruttere personale.
»Politikerne forventer med rette, at lederne sikrer høj faglighed, trygge rammer og stærke børnefællesskaber. Men det forudsætter, at de grundlæggende systemer fungerer,« udtaler hun i en skriftlig kommentar.
Ritzau har kontaktet justitsminister Nicolai Wammen (S) for at høre til, hvordan han forholder sig til kommunernes brev. Han har skriftligt oplyst til TV 2, at han fredag skal mødes med Folketingets retsordførere, hvor Rigspolitiet vil give en status på arbejdet.